fredag den 17. september 2010

HØNSESNAK OG STRIKKERI...

OBS! Nedenstående er et indlæg der bare har hensynet sin tilværelse som kladde siden en gang i april i år - så nu har jeg rykket den frem i lyset her i september ... fordi det jo er om ganske lige om lidt at vi 4 strikke ma'damer skal gentage vores hyggelige succes... og SÅ skal der da være opdateret...tsk tsk... sikke noget rod...;



Efter en ganske særlig dejlig weekend i marts, hvor snak og strikketøj, god mad og masser af hygge fyldte lige tilpas, kom jeg af sted hjemover med nyt strikketøj i tasken....
Med garn jeg var blev givet - Hanne var vild og gavmild, og tilbød mig en del hundrede gram til min kommende model af Anette Danielsen, "Det er ganske vist" ! Garn som jeg blot kunne vinde af hendes lækre kæmpekøb... i både en smuk gul farve - der mest af alt minder mig om æggensnaps når den er rørt aller, aller bedst med sukkeret - og af en uskyldsren og kridende hvid .... og her kan jeg så ikke sige mere om garnet ... så jeg må bede Hanne om hjælp til fakta, om de to lækre garner..... Hanne - hjææælp!?....

Jeg ville strikke "Det er ganske vist" op med den gule som baggrund - gul som en helt anden slags gul end på billedet for modellen - som vist kan kaldes for majsgul - og så den hvide som hønsene - og jeg gik strax igang på hjemturen....



Men jeg havde gjort regning uden vært, kunne jeg se - og min chauffør, Lisbeth var helt enig! - , da jeg kom et stykke fra start; med denne model skal der kontraster til og ikke sådan to tætte farver i skalen lige op ad hinanden - så forsvinder de.... Så den smukke æggesnapsfarvede gule blev for fersk op mod det krid hvide i hønsene....






Så jeg måtte vende tilbage til min oprindelige tanker om at det skulle være en tunika med grøn "græs"bund og så kridhvide høns!
Så det er blevet til grønt kamgarn - som jeg har en spole af - og de hvide høns bliver så det andet garnlækkeri som gavmilde-Hanne også forærede væk af!!
Men denne model her - jo, jo den er lige efter mit hoved og strikkehjerte; ret ret og atter ret i een uendelighed, kun afbrudt undervejs af de fine hvide høns i glatstrik...

Der er lige meget garn i hvert nøgle - men opvundet forskelligt i "stramhed"

Tak igen, igen, sødeste Hanne... jeg skal NOK få gang i det gule til et projekt, det var jo "prisen" for det; at jeg fik gang i det og brugte det til noget fornuftigt, ikke?!
Og hverken Trine eller Hanne behøver at bekymre sig om det så stramme opvundne garn - naturligvis lytter jeg til jeres ekspertice - og har starx vundet det om - i laaangt løsere opvundne nøgler end i sommerhuset... jo, jo - jeg gør skam som jeg får beked på! ;0)
Så nu ligger de tre fine lækre og skønne-i-farven-gule garnnøgler dér og venter på at blive til noget ganske andet... og meget fiiint! Dét er ganske vist....


PS. At Hønsestrikket så har haft en ret så død periode siden sommeren tog fat, skriver jeg bare ikke noget om her - meen det ses jo på ravelry ....suk!

tirsdag den 14. september 2010

BEGAVET UDEFRA

For snart en måned siden havde jeg fødselsdag - og jeg fik så mange dejlige ting at jeg gerne vil ha lov at vise dem frem - også selv om det nu er en smule tid siden...

Først og fremmest så fik jeg alle de dejlige traditioner der nu engang er i min nære familie omkirng fødselsdage. Det betyder vækning med morgensag af alle i ens soverum - det er på alle måder S T O R T... stiort at de alle som een pures tidligt tidligt og i stilhed lister sig ind i soveværelset og så sammen istemmer en morgnskøn føs'das'sang til vækning!



At ligge der og sove rævesøvn, lytte til de listende fodtrin, høre de små og store morgensøvninge stemmer diskutere hvem der skal starte og hvorfor een absolut skal nå ud og tisse før de kan komme igeng, er en ganske særlig fornemmelse... og så at få så mange mennesker ind i til ens seng, hvor de synger med alle deres store stemmer... Dét er S T O R T og overvældende!
I år var også svigerdatteren med - det i sig selv er altså en særlig gave... at få indlemmet et nyt medlem i flokken - og gøre vores traditioner til noget de unge udefrakommende deltager i, er en ...særlig fornemmelse....
Desuden er der jo en masse traditioner omkring gaveudpakning, flaghejsning og al den gode mad dagen lang... hvad enten det er hverdage eller i en week end man fylder år.



Så jeg fik hygge fra morgen til aften - ja, det vil nu sige, at det blev noget afbrudt i år.... for det var en onsdag og dér sejles der jo kapsejlads...!! Og dén slags er det næsten forbudt ikke at deltage i herhjemme hos os...
Så mens far og et par af de udvalgte gaster drog til Limfjordssejlads så drog jeg selv af sted til forældremøde på Krabbeshus skole i Lauritz klasse!
Jeg måtte i år bide al ærgelsen i mig og beslutte, at min sædvanlige fødselsdagsmiddag;Mørbrad stegt som vildt, med aspargskartofler og flødesauce samt gammeldags agurkesalat a la Hüttemeyer kunne flyttes til en aften vi havde bedre tid - og i stedet fik vi så hjemmegjorte Nuggets a la Annes fantastiske, gode opskrift og med gurcamole, salsa, salat og rodfrugter i ovn... (- og vi laver naturligvis Annes Nuggets i en særlig glutenfri udgave... den mel vi bruger til pigerne er ikke sådan helt så fortrinelig til at panere med, så derfor nøjes vi mest med masser af sesamfrø, æggehvider og masser en masse af den gooode Picobello-ost.... nummmm!)



....... OG så havde jeg naturligvis fået det dejlige kagebord til eftermiddagskaffen ...

Og hvad mere var;
Da jeg kom til forældremødet om aftenen var der indkøbt lagkager til alle, i anledning af min fødselsdag - og med flag i! Så sødt af pædagoger og lærer i Lauritz klasse!

Da posten kom over middag, fik jeg en mængde dejlige hilsner, breve og kort - og den slags er simpelthen en F R YYYY D - og at der så samtidig faldt et par overraskelser i form af vidunderlige gaver til mig lige ned i min favn, bla. fra tre fabelagtige dejligheder som jeg egentlig ikke kender sååå forfærdelig nært alle sammen, er endnu mere frydefuldt!

Det er naturligvis strikke-madammerne fra sidste års Fanø Strikkefestival; Trine, Hanne og Lisbeth - hvor det kun er Lisbeth jeg har kendt længere og nærmere end fra Fanø af..

Fra Trine kom der en overraskelsespakke som gjorde mig glad og stolt - og forfærdelig udfordret!

For i den tætte pakke var der ikke bare en skøn hilsen men også en gave i et "format" jeg ikke før har ejet; Isagers alpaca 1 i en fantastisk rød-rust-varm farve - og strikkeopskrift på et.... Kraka - der for mig går under en fordansket fællesbetegnelse; "hullet sjal" - ja, for mig er det sådan det er, med langt de fleste af de smukke sjaler jeg nyder bla. på ravelry - at det er huller og bladmønstre fremkommet vha utallige talkombinationer og ubegribelige kombinationer af slo, r, vr, pm, smid osv. osv. OG jeg har ikke nogensinde tænkt mig at bide skeer med mønstre der ændre sig hele tiden eller løber over flere pinde end jeg kan memorerer ....



Men at netop Trine gav mig dette garn og denne opskrift, siger mig, at hun måske allerede kender mig mere end jeg var klar over?
For hun har vist gennemskuet, at den slags strik går over min forstand, at jeg meget modsat hende selv, ikke kan det der med at gennemskue sådanne talrækker og at jeg er bedst til det der er ...synligt for mig!
Det hvor jeg rent visuelt kan se hvad det er jeg er igang med.. som fx ved flerfarvet mønsterstrik og reliefmønstre!
Men at Trine nok også synes, at jeg sku gi denne form for strik en chance - ja, måske så tror hun endda på, at jeg rent faltisk godt kan lære det - hvis jeg fik chancen... og det gør jeg så, med denne dejlige gave - for naturligvis kunne jeg ikke lade sådan en udfordring ligge - den MÅTTE da tages op.
Det blev pirrende at ha dette liggende på gavebordet i et par dage - nervepirrende OG udfordrende.

Og når jeg samtidig - om ganske kort tid - skal nyde en forlænget weekend i lækkert sommerhus med netop de tre ma'damer så MÅTTE jeg da se OM ikke jeg ku knække koden!!
Det sku jo nødigt hedde sig.... (mere herom i et senere indlæg her på bloggen)

Fra Hanne og Lisbeth modtog jeg en lige så dejlig gaver - og med deres lige så søde hilsner i kort og brev.
Og også de kan åbenebart kan se sider i mig, som jeg ellers tror er skjult ganske godt, nemlig min facination af høns og får - og min lidenskab med at samle på nipsenåle.

Tænk, jeg vidste ikke, at de damer kendte til den??? Men ikke desto mindre lå der i pakken de aller-så-dejligste nåle med så dejlige "fimo/keramik" høns med guldkroner - og skønne får med uldkrøller og lige så fede og med ægte Gotlandske sorte hoveder - sådan som jeg synes bedst om dem!



Jeg tabte da næsten pusten over sådanne gaver.... og sidenhen sendte Hanne mig også en fabelagtig strikkebog - een som jeg ALDRIG nogensinde ville få købt selv - men som jeg S Å gerne ville eje....




Tak igen til I tre dejlige damer - og hvor jeg dog ser frem til en laaang weekend med masser af snak, grin, hygge, god mad OG masser af fælles strikkeglæde....

PS: Jeg fik en masse andre dejlige gaver - af familie og dejlige veninder ... Jeg ææælsker gaver!

mandag den 13. september 2010

Baby Mamas (Put a Sling On 'Em)

Ohhh... jeg har nydt at bære en stor del af vores børn (- alle de der er født siden 1992 faktisk!) i ringslynge - og til de 3 yngste brugte jeg også både vikle og mei tai's - og vi har alle - både børn og voksne - elsket denne måde at være tætte på, letheden i at transportere selv halvstore tumlinger, det praktiske i fx at tage vare på flere børn på een gang og trygheden ved at vide præcis hvor vi havde hinanden!






SUUUPER behagelig at gå med - selv laaangt... i uvejsomt terræn... med et større barn i hånden...osv.




Praktisk...man kan få lidt fra hånden (fx strikketøj) selv med et barn "på armen"...



Et godt og sikkert sted at sidde når man som ganske lille bitte er med til fest med mange fremmede...

Selv Gudrun på nu 4½ snakker af og til om at hun gerne liiige ku tænke sig en tur i "mors egen hængekøje" - og det får hun så - men ikke så længe ad gangen for i hendes alder skal verden jo i den grad indtages og udforskes... og hun kan også let få en dansetur eller en sving-om i slyngen.

Helt nyfødt, med til julefest og i sikker "opbevaring"
med hjertelyd, lugt af mor og en evt. ammetår lige inden for rækkevidde...
Meeen jeg er jo hverken så lækker eller adræt som de skønne kvinder på denne you tube video - og jeg ku' aldrig danse - hverken med eller uden barn - i så høje hæle!!
Men tjek lige disse lækkerier - med en slynge kan selv dansende mødre ha deres småbørn i alle størrelser hos sig - og er de ikke skønne.....soooo; If you love them, put a sling on them...








UDKANTS-BIO?

Ej, altså.... ville i biografen med en flok af de lokale kvinder igår aftes...

Jeg havde lyst til at se den nye danske film; EKSPERIMENTET -



- og fik lokket andre med til at skulel se den nye danske film med præmiere i torsdags.... og så viser det sig at den slet ikke går, her hvor jeg bor...!!!!




Dét kan på det nærmest bare ikke passe..... er det nu sådan at selv det MIDTJYSKE nu er blevet sådan et udkantsområde, at der ikke engang vises de mest aktuelle DANSKE film????


Jeg forstår det ikke.....




PS. OG jeg ved godt at en biograf film ikke er at regne mod alt det andet der heller ikek er at finde i den yderste halvdel af Danmark - slet ikke.. filmudbud er jo intet at regne mod liv eller død og sygehuse, ambulancetjeneste osv. ... men alligevel!






søndag den 12. september 2010

Sku man prøve...?


Det ku godt være jeg sku prøve med en smule oprydning på vores kontor... bare fordi det trænger...lidt!