... men indeni er der ingen ro.
lis sørensen
Når her er så stille er det yderst sjældent fordi "intet nyt er godt nyt", men langt mere fordi der er for meget andet der tager min opnmærksomhed.
Både gode og også mindre heldige ting tager plads op hos mig i tiden.
De gode ting er naturligvis værd at berette om - men det når jeg så ikke til, netop fordi der er for meget andet der tager min tid - eller den smule opmærksomhed jeg ellers ville kunne give til at skirble om alt det gode... ha, det er da vist en dårlig spiral, hva'?
Og det er ikke fordi jeg ikke vil berette om det, der er skidt eller mindre heldigt... det vil jeg faktisk gerne, men også dét kræver jo et vist overskud!
lis sørensen
Når her er så stille er det yderst sjældent fordi "intet nyt er godt nyt", men langt mere fordi der er for meget andet der tager min opnmærksomhed.
Både gode og også mindre heldige ting tager plads op hos mig i tiden.
De gode ting er naturligvis værd at berette om - men det når jeg så ikke til, netop fordi der er for meget andet der tager min tid - eller den smule opmærksomhed jeg ellers ville kunne give til at skirble om alt det gode... ha, det er da vist en dårlig spiral, hva'?
Og det er ikke fordi jeg ikke vil berette om det, der er skidt eller mindre heldigt... det vil jeg faktisk gerne, men også dét kræver jo et vist overskud!
Det er ganske små ting der kan gøre at jeg for en tid føler mig i overskud. Ting som at få gjort noget jeg for længe har ladet ligge. Tror mange kender til det?! Hvad enten det er en oprydning i et kælderum, en henvendelse til en kær men langt væk ven, en tak for noget der gik godt eller som man deltog i.. ordne opgaver der er glædesfyldte og som man rent faktisk er go til at f¨å gjort - ellers! - at finde ting frem der skal ekspederes videre, opgaver man på ingen tid kunne løse og som man synes er væsentlige og egentlig ganske lette - men som bare hober sig op og op og op...
Så er det at min trang til - og behov for - lister tager over.
Dét er een måde at styre den slags underskuds-tider på - for mig!
At få tingene skrevet ned på papir - for så at kunne tømme hjernen, og sidenhen - for håbentlig - kunne sætte flueben ved alle de oplistede ting og aktiviteter....
Tidligere i år havde jeg sådan en periode, hvor jeg til slut og med en enorm kraftanstrengelse, fik alt det ophobede fra hånden.
Dét var en sand fryd at mærke at tågen lette, i takt med at listens opgaver kunne streges ud een efter een. Og jeg følte mig fri og let i hovedet da der atter kun var de bunker jeg har, fordi jeg kan li at samle bunker af spændende, sjove, skøre, morsomme og kreative ting og sager, som jeg med glæde kaster mig over, så snart der levnes ét minut i mit liv!
Men bunkerne dengang i foråret var alt andet end lette og alt andet end morsomme.
De var... store...uoverstigelige store før jeg gik igang med dem.
Sådan har jeg ikke før i år stået og set på mit liv....
Og sådan VIL JEG IKKE igen stå - så det er NU - før det blive til bjerge, at jeg VIL ha samlet op på alle de opgaver der ligger og samler sig, og som får mig til - langsomt men sikkert - at miste overblik og energi.
Det er endnu ikke nået til forårets Mount Everest, men det er større bakker end jeg kan lide...
