lørdag den 16. oktober 2010

Oprydningsdag 2



Uh ha - igår fik jeg hul på 2 store bunker...papir-ophobnings-bunker !

Det var drøjt...et par ubehagelige overraskelser var der deri - men det er også ...dejligt! Det letter ubegribeligt på sjælen at få styr på de der drøje hængepartier, som jeg jo inderst inde tynges gevaldigt af.



MEN; jeg er et...systematisk-føle-menneske!



Ja, tag ikke fejl, men excel-regneark dét er ikke noget for mig - jeg er systematisk og god til at finde lige dét der gør, at jeg kan styre og have fod på det meste.



Intet andet sted, end lige i disse bunker, er der kaos og ophobning i sådan en grad. Bevares, vi lider ikke af rengøringsmani herhjemme, nixen.... ikke dét der ligner - men her hos os er der altid ryddeligt og orden på tingene. Og trods alt rent i en grad så det ikke er sundhedsskadeligt.



Vi kan - stort set altid - finde al ting.





Alle ting bor et sted, og er for langt størsteparten af tingene at finde på deres plads.

Og det gælder ligeså vel for sikkerhednåle, sakse, støvsugeren, indkøbsnettet, osten, tapen og fotografirapperatet som det gør for fx hvore tøj hver især, opvaskebørsten, termometeret, hæfteplasteret, teposerne, nøglerne, cykellygterne osv.
Det er ikke rod der er at finde herhjemme...undtagen dette med papirbunkerne!
Dér er det ganske så utilregneligt og helt hen i skoven at tale om orden og systematik lige for nuværende!
De sidste 1½-2 år hard et været et svært område... der er snadet til og har taget overhånd igen og igen...
Den går ikke længere, det er for trælst, for kedeligt, for dumt og bare ikke til at udholde...

Så mens jeg lavede andet end at rydde op i bunkerne igår - og det gør jeg, når jeg tager fat i sådanne store opgaver - holder planlagte pauser; jeg havde tre breaks igår; uldvasketøjet, en gåtur i det überskønne solskin samt tilberening af fyldte mørbrad'er til aftensmaden (nå, ja bare som køkkenkuli og medhjælpende hustru - det er jo ikke mig der er kokken herhjemme!! Jeg planlægger, bestemmer og køber ind - men har sjældent mandat til at tilberede maden 100% - jeg tildeles næsten altid kun overvåget samvær med gryderne, når det gælder aftensmaden!Kold mad, salater, bagværk og sjove ting som hummus o.lign er til gengæld mit suværene domæne!) - så gik tankerne på at få lavet mig et system for papirorden, så der ikke er bunker af denne type i tiden fremover!

Det er underligt med dette her, for jeg ER som sagt utrolig systematisk og af sind meget ryddelig.
Der er ikke meget i vores liv der er tilfældigt og uordentligt... og jeg elsker papirnusseri, elsker at få sat i mapper, hængt op, sorteret, smidt ud, samlet og gjort overskueligt.
Så jeg forstår det ikke.... meeen dét er jo så heller ikke opgaven i disse dage!

Ingen kommentarer: