Ååhhhh... AV!

Jeg har været underdrejet i henved en 10 dage nu - med en nakke og hals der ikke på nogen måde vil mig noget godt - eller hvordan man nu lige skal anskue det!


Men NU er det slut - finoto - JEG gider ikke være med. JEG vil være sopm jeg plejer og selv kunne holde mit hoved oprejst, selv kunne bestemme hvad jeg skal lave og stoppe med at kede mig... og hvor er jeg bare pokkers heldig sådan at kunne tillade mig at være utilfreds og irriteret over manglende førlighed. det er ikke alle forundt og jeg må indrømme at en uge med stærke smerter og fysisk uformånede gør mig TAKNEMLIG over hvor godt jeg ellers har det i mit liv!


I forrige uge fik jeg endnu engang problemer med min nakke.

Det har jeg haft flere gange i de seneste ti - femten år - men det har været tiltagende i gennem de sidste mange uger hen over efteråret - fordelt med hhv migræne og udtalt hold i nakken.

Denne gang udviklede det sig til noget andet.

Smerten var anderledes, konkret og intens - det var brændemærker i nakken - og mærkværdigt nok var der ingen ledsagende migræne.....??

Efter et par dage i spænd og med smerter døgnet rundt fik jeg en snurrende fornemmelse i armen, mine tre midterste fingre sov og det snurrede sært i albuen og ned gennem underarmen.




Sidste fredag var det virkelig voldsomt og jeg var en ynk at se på og lytte til.
INTET ku' jeg gøre - alt smertede!
Jeg er ikke pivet og har en ret høj smertetærskel, kan udholde en del - men jeg troede jeg var i færd med at afgå som levende!

En diskosprolaps i nakken var på tale. Måske bare som en "begyndende prolaps" - en reel overbelastning af min nakke....


Kunne ikke ligge ret længe ad gangen, måtte sidde tilbagelænet i en gyngestol med en nakkepølle på det ømmeste sted - kunne ikke holde mit hoved selv - alt gjorde simpelthen så ondt, at jeg lod tårene springe og trille et helt døgn. Smertelindingen var ikke effektiv ret længe ad gangen og gav mig kun et par timers hvile... oj, jeg var lillebitte og ynkelig!


I mandags fik jeg så sat min nakke/hals på plads.
Af kyndige, gode hænder og en særdeles nærværende læge, som jeg har kendt gennem mere end 25 år.
Jeg var fuld af tillid og har prøvet det før når nakken har været "på hold", men mand det var smertefuldt! - ej, tror rent faktisk jeg er tilbøjelig til at ønske mig en fødsel eller to i stedet for den nakkebehandling - for helt uanset hvor tillidsfuld jeg så er over for min behandler, så er det voldsomt.
Denne gang så meget mere fordi det var tre af de helt små nakkehvivler/facetter der havde kilet sig fast på uvis vis, som han løsnede op for. Med nænsomme og dog alligevel voldsomme sving, træk og bevægelser med hele min overkrop fik han sat det meste på plads!


Dagen derpå var der andre områder der smertede, for det var tydligt, at de der midsterste hvivler nu sad rigtigt. Min højre arm snurrede ikke længre, kæben var afslappet og jeg kunne igen åbne munden helt op.
Men der var andre spændinger der sad og gnavede - så en del massage har jeg fået og anden smertelindring. Ro og hvile. I små portioner og hver ting til sin tid.




Køre bil kan jeg stadig ikke - og jeg er ret så ømfindig for hurtige bevægelser mv. At tage på sygehuset igår opbrugte stort set al min energi - og jeg bliver vist ikke den der kommer til at rydde sne i disse dage!

Men nu er jeg så aflastet og smertefri, at jeg er begyndt at kede mig - dét er da et godt tegn, ikke?
Så med mine nye vaner, med korte intervaller med stillesiddende aktiviteter - som fx at sidde ved computeren - og masser af stillingsskift og variation så er det jo bare at lære det!
Og så aldrig mere falde i søvn med hovedet hængende nede på brystet.... for dét er vist dér det hele er startet for mange, mange år siden!!! Tænk, at min nakke er mit svage punkt!