mandag den 17. januar 2011

I count my blessings...

Ha - de kan da snakke, skrive og interviewe om denne depri mandag, om formlen der beviser det og om vejret, vinteren, katastroferne, krisen og alt det andet der jo kan trække ned og ned og ned og....
Fortæl hinanden og os alle alt det de vil om denne særligt deprimerende dag... for der er da så rigeligt at gå og tillade sig at vælge den deprimerede tilgang til!

MEN jeg kender en kur. En nem, ligetil, sund og kærlig kur. Og en ganske virksom én - hvis altså man vil det, tager det alvorligt og gør sig den ulejlighed at løfte blikket lidt op og ud...

COUNT YOUR BLESSINGS, MY DEAR!

Simpelt og enkelt og helt og aldeles ufarligt!
Men den kræver mod, ærlighed og selvudvikling.
Det nytter ikke at følge trop som lemminge og feje af sted mod de vedtagne dogmer for deprimerende adfærd.
Man skal finde sit indre mod, sine rette fornemmelser og feje støvet af de lyserøde brilleglas og TURDE se på sig selv og alt det man har af velsignelser.... for de er der!

Store og små, tydelige og glemte, særlige og ensartede, nye og gamle... alle disse velsignelser der af og til har det med at drukne i vores navlebeskuende og kritiske adfærd....
Og så vores tiltagende angst for at blive for selvfede, for lallende glade for selvfølgelighederne.... ej, så hellere ha lidt at være vred og ked over. det er som om det er mere legalt...




Der er søren-danse-mig NOK at glædes over - så lad os bare komme igang!

Jeg starter med det simpleste og mest dyrebare jeg har; Livet!

5 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Hørt !
Den Januar kur går jeg ind for !
Og helst hele året :-)

AL sagde ...

Ahh - lige hvad man skal læse en tirsdagmorgen:-) Tak for det.

Anonym sagde ...

Godt brølt, løve! Lige mine ord. Det er faktisk først i dag, d. 18/1jeg hører om fænomenet, så jeg opdagede slet ikke at jeg skulle være depri i går:-)og nu titter solen frem, hurra.

forårsagtige hilsner fra

fru Jensen
Gudhjem

Elisabeth sagde ...

Tusen takk ,kjære venn! I dag trengte jeg å bli minnet på oppskriften til den beste kur som finnes:)

Klem

Kirkesjov sagde ...

Sådan skal den skæres! I dag glædede jeg mig over solen - det føltes bare som evigheder siden jeg sidst havde set den. Kig forbi hos mig - har en lille udfordring til dig!