fredag den 11. februar 2011

Kom SOL

Åh, tiden er til snue, snot og hoste - og jeg vil egentlig hellere være rask og ha en rask familie og ligeså venner og bekendte!
Jeg er som regel ikke særligt optaget af, om det er sol eller tåge - synes mest af alt om det hele!
På min daglige rundtur i skovene og på veje her omkring er oplevelsen af, at vejret skifter og naturen går sin gang, netop lige dét jeg sætter pris på. At der er foranderlighed og at det der igår var dampende og tåget kan lægge bedet i sol dagen derpå.
At der er tyst og stille og dryppende grene den ene dag og at fuglene kvidre og fløjter den næste.

MEN LIGE NU, midt i sygdoms-raid nummer "helt-vildt-mange"- denne vinter, er jeg T R Æ T af det med snue, hoste og snotteri! Suk...

Så derfor prøver jeg med denne bamse-bøn i let omskrevet version;
Kom SOL, kom VARME og kom dejligt forår til mig....