fredag den 20. maj 2011

I DAG ER DET OLES FØDSELSDAG....


Der var en slags føs'da' her til morgen.

Ikke en helt almindelig fødselsdag.

Alligevel var der gaver, flag og sang...





Gudrun bedyrede igår aftes, lige før sengetid, at

"Ole har fødseldag i morgen - jeg HAR lavet invitationerne klar, mor"! - og det blev sagt med den største selvfølgelighed - og nok har vi mange børn, og nok kan det da ske at vi får byttet rundt på et navn eller tre - men jeg var - og er - mig pinligt bevidst om, at vi altså ikke har en Ole i flokken.... den eneste Ole jeg lige kunne tænke i nuet var såmænd min egen lillebror - der fylder år i oktober!!!

Så jeg glippede med øjnene og stamme; Hvem Ole?......

- Min mini bamse,var den søde piges svar!


Åh, naturligvis! Den pegefingerlange-lille, kompakte bamse
med brun silkesløjfe om halsen... Javel, jaaaa....da!

I morges tog pokker ved mig - ren overspringshandling, jeg ved det! - og klokken meget-tidligt hev jeg hæklenålen og en stak af det fine bomuld fra Hjertegarn frem og lavede på en lille halv time den sødeste sovepose med påsyet pude og det hele.

Jeg pakkede fint ind i rigtigt gavepapir og med silkebånd omkring - og frem med et miniflagstang ... og på plads ved Gudruns stol....



OG så fejrede vi da Oles fødselsdag.... helt som vi plejer
at holde fødselsdage her i huset.
Og Gudruns øjne lyste af iver og forventning, da hun pakkede de små gaver op.
Og det var gaver i flertal, for Dagmar og Lauritz havde fanget min ide med det samme de så pakken fra mig - og derfor fik de begge
i al hast lavet nogle små hjemmegjorte af slagsen.


Dagmar er en sand mester i små ting og lavde strax en lille minibog til bamse-Ole. Med fine tegninger af ham og Gudrun og af Dagmars egen kanin.
Lauritz overraskede os alle - ved at fremtrylle en stor flot planche med navn og farvelagte tegninger mv. - FORÅRSTEGN stod der og så var der fotos klippet ud af ham selv, af erantis i skoven og det hele... Så flot.
Vi kan bare så meget mærke, at han lige i år har en billedkunstlærer der virkelig formår at få bla. Lauritz's kreativitet til at blomstre og gir plads for den del af ham - præcis som han er og uden at lægge bånd på hans til tider voldsomme udfoldelse.
Dét er en fornøjelse - og se nu, hvordan han kan huske, at han har de tre tegninger i tasken og som han med det samme sætter frem som en gave til Gudrun... nøj, hvor bliver jeg glad indeni over hans nyopdagede mulighed.
SÅ skønt!
Så sådan gik det til - og for mig var det en måde at "gribe nuet" på St. Bededag....











5 kommentarer:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Fantastisk idé..tillykke med BamseOle..håber han havde en god dag.;-))

Unknown sagde ...

Jeg elsker spontane fester !

Ulla V. sagde ...

Jeg tror at i har en HELT vidunderlig og hjertevarm familie - sikke et rørende indlæg...

hjemmemortil9 sagde ...

Helvigs strikkehjørne; Tak - jo, jeg tror faktisk at det blev en vældig dag for den lille Bamse... i hvert tilfælde år der nogen tid før Oles menneske mor, Gudrun glemmer det! ;0)

Losarinas mor; Uh ha - det gør jeg egentlig også - men det er ikke så ogfte det lader sig gøre her hos os... men så meget desto mere nyder vi når det endlig sker ;0)

Ulla V. - Åh tak, Ulla... jeg ved nu at vi nok er ret så gennemsnitlige og almindelige på mange forskellige punkter - men en fest er det at være sammen om at fylde vores liv ud ;0) Synes vi er rigtig gode til - og opmærksomme på - at få det bedste ud af det meste.

Strikkefuglen sagde ...

Hvor er børn dejlige og bamser har jo også fødselsdag.
Mon alle bamser bliver fejret??:-)
Dejlig blog du har her, glæder mig til at følge med i fremtiden.
Majbritt