fredag den 16. september 2011

AT SUGE LIV TIL SIG

Jeg sugede begærligt hvert sekund til mig i de sidste sommerferiedage, dér i starten af august….
Sugede begærligt, uhæmmet og helt vildt hver en lille bitte detalje og særlighed til mig. Gemte det dybt, dybt inde i mit hjerte. Værdsatte hver en ting jeg fik at opleve, nød det om muligt dobbelt så meget som ellers - og gjorde det til noget helligt og lidt hemmeligt for mig selv….


Og det VAR særdeles betydningsfuldt for mig!
Fordi jeg for første gang i 25 år ikke længere ville have en tro følgesvend i min hverdag!
Fra mandag den 15. august ville et stort – meget stort – kapitel i mit liv være afsluttet.

Vores yngste barn startede i skole – nuvel… dét er stort.
Og det skulle naturligvis festlig-gøres og højtideligholdes, som det også er sket for hver af hendes 8 ældre søskende.
Naturligvis skulle det dét!
Men for mig var det også en anden slags begyndelse – mit nye hverdagslivs begyndelse.
Mit liv uden et barn ved siden af mig, hver time af dagen….
Alle vore børn har jo været hjemmepassede børn – helt til de startede i skolen. Og derfor har det været en fyldt og særdeles livlig levet tid – hver dag, sammen med børn, året rundt.
Naturligvis har jeg været aktiv, ude af huset, på weekend osv. med enten et eller flere af børnene, kun med et ammebarn eller helt på egen hånd. Så derfor har jeg da både prøvet at vågne, sove og tilbragt dage uden full time at følges med mine børn. Men som hverdags- og heldagsmor har jeg gennem de sidste 25 år altid skullet tage med i mine betragtninger, at jeg ville have mindst ét barn at tage hensyn til, planlægge ud fra og finde passende mor-erstatning til, hvis jeg skulle ting, hvor der ikke lige kunne komme et barn med.
Siden vi fik vores første barn – for snart 25 år siden, har jeg hver eneste dag fulgtes med et barn.
Og sidenhen med hele to, så tre og fire børn.
Så startede ældste i skolen og i årene der fulgte var der hvert andet år enten én der startede på ny eller en ny der kom til – så jeg var aldrig uden børn i hverdagens timer. Det har været en skøn og meget lærerig tid. En til tider kaotisk tid. En særlig tid der blev forlænget ganske betydeligt med mængden af børn!



Efter fødslen af vores 6. barn skete der en del meget uforudsete ting i vores liv – og det så derfor gennem 4-5 år ikke ud til, at vi skulle have flere end de 6 dejlige unger vi havde.



Men livets veje går som de vil, og kort før vores 6. barn skulle starte i skolen,
fødte jeg nummer 7 og jeg nåede derfor ikke at få prøvet
at være uden børn nogle timer hver dag.
Og så kom nummer 8 og 9 til – og nu – 25 år senere
så var det også skolestarts-tid for hendes den lille herhjemme;
Gudrun startede i børnehaveklasse for en måned siden – og samme dag blev vores første som dag som nyblevne bedsteforældre!


Det var stort – begge dele, og når jeg blev rørstrømsk
og højtidelig denne første skoledag var det så over at der både sluttede
og begyndte en ny æra i mit liv…

2 kommentarer:

Jeanette Hegaard Hansen sagde ...

Det må virkelig være en underlig fornemmelse pludselig at have hverdagen for sig selv. Man skal måske bare lige vende sig til det og finde ud af hvordan man skal bruge dagen?. Luksus med lidt tid sig selv og fortjent, selvom du med garanti har nyde de mange år hjemme med ungerne.
Er sikker på at du kommer til at holde af din nye hverdag :). God fornøjelse med den.

hanne sagde ...

hvor skønt for dig og samtidig så trist. Men du kan da blive dagplejemor for børnebørnene.??