torsdag den 9. februar 2012

FAST ARBEJDE





At lægge rent på familiesengen er...ikke et enkelt arbejde - men det er et arbejde man kan være sammen om og som i allerhøjeste grad bliver påskønnet! Uhmmm at kunne krybe i en knitrende rent seng - det er rent wellness!
Og ja, vores soveværelse er ... simpelt og meget meget udokoreret! Og jeg må indrømme at jeg slet ikke længere tror på, at vi nogensinde får sådan et "rigtigt" soveværelse! I ved med een dobbeltseng, sengetæppe og to ens natborde ved hovedgærdet med ens lamper og plads til vandglas og litteratur! Nix - jeg tror ikke det kan lade sig gøre efter mere end et kvart århundrede med familieseng i megabredde og masser af åndedrag i nattens mørke... Jeg tror at vi for evigt vil synes at det rette soverum for os er det een af mine barnløse veninder kaldte "Italiensk stil"! Hun synes vores soveværelse minder hende om den italienske villa de lejer om sommeren - kliknegulve i naturler, bred og høj seng i meget enkel stil, glatte lagner og ingen pynt! Ja ha... og hvem vil ikke gerne kunne blære sig med at sove i italiensk stil?

2 kommentarer:

tanterne sagde ...

Man siger at soveværelset gerne skal holdes ryddeligt og pænt, Jeg tror det er et symbol på at man er elsket - om ikke af andre, så af een selv.

Når man omgiver sig med masser af kærlighed og betydningsfuldt liv i sit soveværelse, behøver man jo ikke pynte stedet op for at der skal være rart at være.

Unknown sagde ...

Åh, et skønt indlæg! Der er så meget varme i det soveværelse, så mere behøves ikke.... Tit siger folk, når de ser billeder fra mit, at de aldrig ville stå op, hvis de boede sådan og så tænker jeg på, at de ikke har set alt rodet;o) Jeg elsker også at ligge der og holde i hånden og lytte til de små der sover.