tirsdag den 21. februar 2012

LAP-PÅ-LAP

Hmmmm... altså; det der lap-på-lap-noget er/var jo ved at få helt vildt tag i mig...
men, nu er det som om jeg alligevel sådan går lidt i bro eller stejler lidt ved tanken om at ville sy patchwork! For jeg kom i tanke om en episode og en oplevelse jeg havde for nogle år siden i en stof- og hobbyforretning!
Og så har jeg også søgt oppe og nede på nettet - og jeg er blevet glad af farver og høj af ideer. MEN jeg er nu også blevet sådan lidt... fanden-i-voldsk og rasmus-modsat!


For jeg er jo lidt ny udi dette - OG samtidig har jeg et helt liv, hvor det at vælge at leve for få penge og bruge alt op til sidste stump er en holdning, et bevidst valg. At holde os selv fast på, år efter år, kun at købe ting og grej efter den største mulige omtanke og holde igen på investeringerne for fortsat at kunne arbejde mindst muligt og nyde mest muligt - og dermed spare på vores forbrug - og genbruge alt hvad vi kan få mulighed for. Og så tænkte jeg jo umiddelbart at patchwork netop måtte være for mig!


I min opfattelse er det nemlig sådan, at patchwork er en sparsommelig og meget gammel teknik, hvor man tilbage fra USAs nybyggertid brugte alt heeeelt op!
Så i min opfattelse er det jo det forhåndenværende materiale, uden de store omkostninger af økonomisk art, man på fornem og smart vis brugte.
Alt lige fra stofrester og slidte tøjstykker eller beklædning blev vel anvendt og brugt -til sidste lap! Dét var økonomisk - og velsagtens ofte mere af nød mere end af lyst?
At der så tilbage fra den tid også var en ære i at gøre det nyttige smukt  og æstetisk og med tanke bag, er jo bare endnu mere agtværdigt! Synes jeg.

Så mens jeg nu higer og søger efter mere viden, ny indsigt og ideer må jeg også i mit stille sind konstatere, at der blandt patchworkere i dag er en helt anden "stil".
Der er ikke mange der syr af de forhåndenværende materialer længere...
I stedet for at anvende gamle stofrester og brugsstof er det nu nye smukke og særligt udvalgte nye stoffer der benyttes. Og der laves mest kunstneriske ting og man bruger færdige skabeloner og allerede fremstillede grupper af stoffer - nøje farveafstemt og til en formue i handlen.


Altså det er ikke længere en brug-hvad-du-allerede-har ting - det er mere et spørgsmål om at lave ens ting efter mønstre der er rettet til og gjort klar i et færdigt kit eller stof skåret ud og udvalgt, så ethvert stykke passer til formålet. OG der er lavet en særlig form for farveafstemthed så fx 30 forskellige firkanter stof nøjagtigt kan mixes på kryds og tværs og der kan klippes præcis det antal af en figur, som man skal bruge til at lave en ganske bestemt ting og form.
ØV!
Det var ikke helt sådan jeg havde tænkt det, da jeg satte nålen i forleden.
Ikke at jeg tænkte man skulle opfinde det unikke hver dag, men jeg kan godt mærke, at jeg ikke er til at indkøbe forudbestemte stoffer, bruge plastikforme og designede materialer og redskaber osv. Og ej heller er jeg til bordløbere, sengetæpper og vægophæng med præcis de sammensatte stoffer i den farveskala som hundredevis af kvinder verden over så også sidder og syr....

Det er lidt den samme følelse jeg havde da vi var til strikkefestival i september på Fanø. At vi alle er som lemminge der styrer mod samme farve, samme ensartedhed, samme model - og dermed bliver det ligesom kun god latin at den og den model er strikket op i meleret grå og denne farveskala hører til dette sjal og alle ligner vi så hinanden, inden for een bestemt kategori!

Det får mig altid til at krympe mig lidt! Uuussshh.. dét er jeg ikk' så go' til!
Det er på en eller anden måde så...ikke-rummeligt!
Og det er mig altså bare sådan lidt imod!

Føler det kvælende, trangt og klaustrofobisk!

SÅ ... selv om jeg lige nu også sidder og syr de små rødlige patchwork flagguilander med hvide silkebånd som Dannebrogs kors, så gør jeg det som fattigmands patchwork og for mig betyder det at det bliver af de forhåndenværende materialer i stor stil!
Så der er flag lavet af det rødternede gamle gardin vi havde i køkkenet i vores første lejlighed for mere end 27 år siden, og de flag der bliver med små blomster på, er fra et babysengebetræk vi havde arvet til de 4 yngste og som fik en revne da det sad fast i en gammel vaskemaskine. Ligeså er det den højrøde mønstrede skjorte, jeg havde som graviditetstøj tilbage i 1994, der nu er klippet op til små lapper at sy af!
Silkebåndet er dog en ny rulle og ligeså er den bomulds sytråd jeg syr det med....



Og skal jeg sy mere patchwork i tiden frem - og det skal jeg vist - så bliver det med samme afsæt og uden at købe hverken særlige farveafstemte stofpakker i fat quarters eller turnover-grupper eller med een bestemt opbygning af de særlige patchwork stofmønstre!

Så mine kommende lap-på-lap projekter - de må bare blive på ganske historisk manér, for at få brugt det hele på hyggelig, effektiv, billig, nyttig  og lavbudget-venlig vis!.

7 kommentarer:

Sarah sagde ...

Jeg har syet flere halvstore patchwork tæpper, og det har hver gang været efter "reste princippet". Synes faktisk det er sjovere på den måde - at hver lille stoflap har sin egen historie.
Jeg glæder mig til at se dine lap på lap kreationer fremover:0)

Britt sagde ...

Når jeg laver lidt patchowrk er det også af rester. Der er naturligvis et økonomisk aspekt, men man giver jo også sit projekt en masse historie med ved at bruge det, man har ved hånden.

Losarinas mor sagde ...

Jeg synes de betragtninger er rigtig spændende. Tror patchwork, i dag, har mange forskellige retninger og udtryk.
Og vi må hver især fine vores måde.
Mit hjerte banker også for din måde :-)
Iøvrigt, meget smukke billeder :-)

hjemmemortil9 sagde ...

Losarinas mor; Gulp ja de er smukke de fotos - det er desværre ikke af mine kreationer - men det er stilen jeg synes allermest om....
Britt; Ja - og det er sådan en...særlig fornemmelse!
Sarah; æhhhmmm ja det gør jeg sisme også selv... lige nu er dte virkelig kun i småtingsafdelingen - men det vil være supergodt om jeg ville kunne komme til at lave fine tæpper - til brug og fornøjelse!

Britta sagde ...

Der er helt sikkert to meget forskellige kulturer indenfor patchwork. Eller måske nærmere 3, for dem der laver ting af retrostoffer, køber dem som regel i dyre domme. Men det er dog genbrug.
Jeg bruger for det meste mine dine rester, fra tøj jeg syer. Jeg smider kun meget små stykker ud, resten ryger i en kasse til patchwork og knapper.
Jeg falder ind i mellem over en rest eller en fat quarter, som jeg bare må eje, men ellers køber jeg kun ensfarvet stof som bund for fx blomster lavet af sekskanter.
Det babytæppe jeg ikke kan finde er det dog en gul dug jeg har brugt :)
Jeg synes at det er skønt at du har en masse historie i den flagranke du er ved at lave.

Anonym sagde ...

hvor har du dog ret i dine betragtninger ang. strikkemodeller.

Fuglemamma sagde ...

Applaus! Dette var virkelig et flott innlegg!