mandag den 7. maj 2012

7. MAJ - HVERDAGS OPGAVER

Jeg har været herhjemme og været sammen med vores børn gennem mange, mange år - 25 år for at være helt præcis. Så længe har min daglige dont været at passe vores 9 børn fra fødsel og frem til de startede i skole! Nå ja, og også derefter naturligvis!
Det er ofte sket, at folk tror jeg derfor servicerer familien intenst og at jeg MÅ være den store rengørings-atlet!
Og intet kunne være mere forkert !!!

Hvad angår servicen og rengøringen så er det nemlig helt og holdent et spørgsmål om at være forberedt og tænke klogt FØR det går galt ...
- og  jeg pointerer lige her, at dette er MIN mening og jeg er helt på det rene med, at jeg næppe kan kalde mig for ekspert... men på den anden side så er der i øjeblikket ikke grænse for HVEM der kalder sig ekspert i stort set
A L T! Men jeg er en hjertelig "homemaker" - både som SAHM og sidnehen også som WAHM! Og med børn og hjemligt liv gennem 25 år så kan jeg vel i hvert tilfælde påberåbe mig en vis portion erfaringsbaseret viden! ;0)


Så jeg synes ikke at man, selv om man er uden for det reelle lønslavemarked og i stedet har valgt selv at passe sine egne børn og skaber deres barndomsmiljø, bør kaste alt ind på at få det perfekte hjem! Man bør som homemaker ikke gøre sig selv og sin familie den bjørnetjeneste at vænne dem - og sig selv - til at tingene sker af sig selv og uden andres medvirken!
Hvordan skal naboens børn kunne vide, at det kræver knofedt og arbejdsomhed at holde et helt hus, når moar bruger sin opsparende frie timer fra arbejde, på at "komme i bund" i huset, en gang om ugen,mens alle mand er ude på arbejde, skole og institution? Det er vel ikke så mærkerligt, at deres drengebørn - og den enlige pige - ikke formår at gøre rent endsige forstår, at der ligger et reelt arbejde bag, at der fx er rent tøj i skabene og at gulvet ikke er fedtet ind i weekendens nutellamadder osv.
For hvordan skulle de vide, at der er timers hårdt arbejde for at  få vasket de 120 m2 gulve?? De ser det aldrig blive gjort - eller bliver bedt om at deltage!!! Og derfor er mor jo bare "pisse hysterisk" når hun råber, at det er forbudt at have sko på ind over de nyvaskede gulve!!! Og når jeg hører med-kvinder - for det ER kvinderne der indtager disse martyrroller - spille både fornærmede og være grædefærdige over at "ingen forstår det" eller atd e alenene bærer al ansvar for husholdningen, så må jeg bare sukke DYYYYBT og forsigtigt hviske;
Du ligger som du har redt!

Med børn om benene gennem 25 år, har det været en naturlig del af hverdagen at tage dem med i hverdagens sysler efterhånden som de er vokset til.
Allerede som 1½ årig kan man udføre flere småting - fx hjælpe med at få alle sko op på hylderne, samle tøjklemmerne op fra græsset, finde grydeskeer i skuffen eller lægge servietter ud på tallerkerne....
Måske er det ikke en reel hjælp i den alder - men det bliver det med tiden.
Herhjemme skal vi ikke debatterer med vores børn OM de skal gøre tingene, de gør det uden at kny - selv når de er 12, 15 og 17 år! Og i deres alder kan de helt af sig selv se hvor det er der skal gives gøres en indsats - hver dag!
For vores børn er opdraget UDEN pligter, uden skemaer, uden løn, uden særlge ydelser eller personlige pligter man så kan krydse af for når de er udført! Vores børn er oplært i at det er for fællesskabet der skal fejes, støvsuges, sættes varer på plads, vaskes op ( jep, vi har stadig ikke opvaskemaskine!) lægges tøj sammen - og på plads, renses vandlås, ordnes legetøj, skrælles kartofler, pakkes til ferier og fodres høns....

De fleste forældre gør det hele - det H E L E - også at bære taskerne til skole og børnehaven! - for børnene. Ofte helt op til de når en alder af 6-7-8 år - så begynder forældrene af være møre, ønsker sig mere overskud og bedre tid til egne sysler.
Dermed irriteres de over deres dovne unger og sætter uden varsel og oplæring ind med faste opgaver som børnene skal løse - her og nu!
Ofte er det opgaver der mest vedrører barnet selv - altså deres egne sager så at sige. Det kan være  at rydde op på eget værelse, passe eget dyr og er der endelig reelle huslige pligter, så bliver det tit i kategorien; gå ud med sit eget service efter maden!





Senere - når børnene er lidt ældre, er der mange forældre der laver lister, finder på opgaver og tildeler børn både faste ugedage og områder og dertil hørende LØN for "arbejdet"! Og ligeså er der en stor del af forældrene der nu lader børnene stå for at smørre deres egne madpakker og sågar at vaske..meeen kun deres eget tøj!
Og den slags er efter min mening er ren dødssejler!!

5 kommentarer:

tanterne sagde ...

Selv om det er så indlysende rigtigt, at vi alle får mere ud af at hjælpe hinanden, så er det ikke den tankegang der hersker i vores verden. Det kræver altså en aktiv indsats at holde fast i, og arbejde udfra den tanke.
- Eller sådan oplever jeg at det er...

Lise sagde ...

Amen! Det er præcis sådan vores hjem er indrettet.
Ingen faste pligter og ingen løn for at være en del af en familie.
Vi hjælpes ad fordi vi er en familie. basta!

Gitte K sagde ...

Du har fuldstændig ret, siger så en som er knap så meget ekspert på området. Hjemme hos os har man også skulle hjælpe til fra man var helt lille og opgaverne vokser så med alderen. Jeg synes, at det er vigtigt at de hjælper til for at lære at tingene ikke sker af sig selv, for at lære hvordan tingene gøres, men vigtigere endnu for føler at de også er en vigtig del af familien, er de er med til at få den til at hænge sammen.

Linda sagde ...

Åh du er bare sådan en god inspirator. Lad nu børnene hjælpe til, mens de er små, for så går meget (næsten) nemmere den dag, hvor hjælpen virkelig er en hjælp.

Og så husker vi herhjemme stadig hvordan munden blev lukket på et par kåde drenge med sokkespanden, og truslen om opvasken.

Dog vil jeg sige mht. til løn,så kan lommepenge på den rigtige måde være med til at lære børnene økonomisk ansvarlighed. Da jeg var barn var min mor også hjemmegående, men vi skulle, som dine børn, tage del i den almindelige "husholdning". Alt efter alder. Tilgængæld fik vi lommepenge. 1 kr. pr. år man var. OG disse kunne vi så bruge som vi ville. (Dog var der max-beløb på fredagsslik) Hvis vi ønskede en båndoptager, "bib-bib"-spil (ja det var i 80erne) ja så måtte vi spare sammen, modsat mange af mine kammarater som blot fik det. Til stor misundelse. Jeg lærte tilgængæld at spare op, og at man kun kan bruge pengene en gang. Så det var med at bruge dem rigtigt...

Tina Ehlert sagde ...

Linda - i min verden hænger løn og lommepenge ikke sammen.

At hjælpe til i familien er en del af at få den til at fungere.

Lommepenge er penge, børnene får og selv kan råde over i et eller andet omfang. Og som du siger: bruge til viden om værdien af penge, lære at spare op etc.

Men lommepenge behøver ikke være løn for at hjælpe til. Jeg synes udemærket de to ting kan adskilles :)