torsdag den 5. december 2013

5. DECEMBER





                                                                   #hverdagsparfrokost 
                                                     (- og jow, spækbrættet ER rent, det er saften far kapers, æbler og sild der har sat våde mærker!)





Af og til tager ting en ganske anden drejning end vi har planlagt! Sådan var det for mig denne torsdag - og det har intet med stormen at gøre! En heldagsaftale og uddannelse af en ny ammerådgiver i Forældre og Fødsel blev aflyst tidlig morgen grundet sygdom.
Meget andet kunne jeg have taget mig til i stedet; ryddet op, ordnet ting på kontoret, lavet mad til fryseren osv. 

MEN i stedet blev det den mentale del der fik tiden foræret! Når nu ham min hjertenskær også kunne vikle sig ud af sine gøremål, var det oplagt at vi kunne bruge tiden på os og hinanden. Noget vi er rigtig gode til, noget vi bare ved vi er nødt til at prioritere hvis vores liv skal hænge sammen, hvis vi skal møde hinanden, nyde og pleje vores relation, så den holdes varm og nær og kan holde til alle de små og store udfordringer gennem vores liv.

Jamen, tog vi så ud og shoppede, tog vi af sted og fik købt julegaver, fik vi ordnet haven eller malet baggangen?? 
Næh, vi sov i arm, hyggesnakkede i nogle timer, lavede ris a la mande sammen i al uforstyrrethed, snakkede noget mere, bagte brød og drak den vidunderlige varme chokolade fra Peter Beier, som var i min pakkekalender forleden! 

Og så spiste vi en god frokost sammen - bare os to!
Ikke sådan en fancy én på en café - nej,


den helt hjemmegjort og ganske ordinære - men vi gjorde det sammen, med god tid, uden forstyrrende tv eller mobiler eller andet.! Kun levende lys tændt, god tid og masser af plads til at bare være.... sammen!
Sikke en skøn fornemmelse at være fyldt af,
da så først der blev ringet fra nær og fjern om gymnasier der havde stormlukket, tog og busser der ikke kørte længere og da småpiger blev hentet hjem og kvidrende fortalte om deres dags oplevelser!

Åh, hvor vi skatter disse få,
men absolut NØDVENDIGE timer, vi har i hinandens selskab.
Ingen kærestetur til Paris, workshops for parforholdet, hotel- og spaophold eller lign. kan gøre det ud
 for vores hverdags-stunder sammen! 

Det er hverdagene der bærer vores fælles udfordringer
- og også hvert lille hverdagsunder!

4 kommentarer:

Fuglemamma sagde ...

Klokt tenkt, godt gjort og vakkert skrevet!

Anonym sagde ...

Skønne inspirerende kvinde, hvor har du dog ret!
Tak for at minde mig om, at det ikke behøver at være stort og forkromet for at være gennemført hyggeligt og "rigtigt".

God weekend til dig og alle dine.

Camilla Ramsgaard sagde ...

det lyder som her... :)

Freya Skov sagde ...

Hej Herlige Hverdage :-)
Jeg vil meget gerne i kontakt med dig, men kan ikke finde kontaktinformationer på din side.
Har du mon en mail eller andet, jeg kan skrive til?

Bedste hilsner
Freya Skov, TV2
mail: frsk@koncern.dk