I SANDHED EN FESTDAG, 26. april 2015

I dag, for præcis en uge siden, så vores spisestue sådan her ud…. 

Fyldt med nystrøget festtøj til en hel familie med mange børn, flere svigerbørn og et par børnebørn. 

Lauritz havde nemlig valgt at ville konfirmeres. 

Vi havde inviteret til fest for og med ham som midtpunktet. 

Det i sig selv er jo ofte en smule nervepirrende – især vist for forældrene. 

Lauritz er vores 7. barn så man kan vist roligt sige at vi har prøvet det hele før… og så alligevel ikke. 

For Lauritz er infantil autist og middelsvært retarderet – og det har naturligvis præget hele hans hverdag - og nu også denne festdag! 

 Naturligvis har det gjort det anderledes for os at skulle holde konfirmation for vores superseje autistiske søn. 

 Naturligvis…! 

 Så naturligvis var vi to forældre, hvor garvede vi end kunne være, mere nervøse og mere anspændte end ellers,
når vores børn har valgt at blive konfirmeret! 

 M A N G E tanker er tænkt, mange forbehold er taget – og meget var detaljeret planlagt og gennemtænkt. 

 MEN alt – som i A. L. T. - gik som smurt
og det var virkelig en FESTdag! 

 Fra første vågent blik, tidlig søndag morgen og til Lauritz og jeg faldt i søvn i familiesengen, med hinanden i hånden og småpigerne sovende ved siden af - sent om aftenen!

Og dagen derpå - Blå Mandag - holdt Lauritz i selskab med ...sine forældre! Vi var hjemme halvdelen af dagen - hvor Lauritz i ro og mag fik gnedet søvnen ud af øjnene og fik taget hul på sine gaver - især Lego kasserne gik han stille og langsom til. Og alle musikinstrumenterne ... sent på eftermiddagen valgte han selv at NU skulle vi tage ind til byen og gå rundt og kigge, spise på en café og så havde vi to gamle bestemt at vi skulle prøve at bowle med Lauritz. Det var helt nyt land for den unge mand - og i vanlig stil havde vi forberedt os godt; valgt at frekventere alt andet end det populære bowling sted hvor der er larm, musak, blinkende lys og winner-jingles og diverse. Og dét vidste vi var for meget for Lauritz så i stedet tog vi ind på det undseelige sted for bowlingklubbens gamle folk der allerhøjest lidt højrystet sagde skål i den daglige fælles øl efter endt spilletid! Og det blev sådan en fin, sjov og dejlig oplevelse at vi bare MÅ gentage det engang. Og for Snøvsen da osse - han slog både mor og far i bowling!!!! Lavede flere strikes ...og han har aldrig rørt en bowling kugle før!!!! Oh, han var sååå sej!

Efter en times spilletid var Lauritz færdig ...som i HELT FÆRDIG!!!!!