onsdag den 2. december 2015

1. december 2015

Hvordan mon en julekalender-tour vil tage sig ud - med alle vores foto-julekort..?

Det kan blive præcis ET foto pr dag...for fra 1986 til 2010 brugte vi at sende fotos
( årh...og en enkelt tegning!) afsted til de mange folk vi sendte - og sender - papir julekort til.

Forleden ville jeg samle alle årene sammen og lave en væg på kontoret med de mange fotos sat i glas og ramme...og så var det, at jeg tænkte, at når jeg alligevel skulle scanne dem alle ind, så kunne jeg jo lave en rejse i julekort fra HERLIGHEDEN a/s, med et foto hver dag frem til juleaften!

For sjov, for mig selv - og hvem der nu vil more sig med at glo på vort afkom og diverse....gennem 24 år!




Her er det 1986 - og jow, det sker man opdager, at man har gjort ting tidligere, der får tåneglene til at krumme sig helt om under foden...

MEN vi gjorde det; krøb ind i Godthåbsvejens fotohandlers lille julescene, med vores 3 måneder gamle, førstefødte på armen, og sad der, smilende og stolte!

Helt vildt stolte ...og hun var i pink prikket velourdragt....tilpas og afslappet, der i november, og netop over den voldsomme kolik!

Med blot to behandlinger af en fordrejet nakke.
Den massive kolik fra ca. 17 eftermiddag og frem til kl. 05.30
HVER ENESTE aften og nat, gennem de første 6-7 uger, var som blæst væk - forsvundet efter første behandling hos en nænsom kiropraktor - og vi var alle tre som nærmest genfødte!

Og barnet?
Hun blev den mest tilpasse, glade, lækre baby!
ALLE døgnets timer!

Glædelig december!

1 kommentar:

Lise sagde ...

I ser skønne ud :-)