Nu er der, som forventet, hele 2 børn på kortet
- i bad, den ældste med lidt børneeksem i mundvigen og med nærmest ”sort blik” fra den frække nummer to!
Hun er næsten 8 måneder og svær at styre når de var i bad – deraf farmands hånd i et godt greb om den unge dames skulder og arm!
Vi var nu to – trætte – forældre, til to helt igennem livlige, skønne småpiger.
Bare en lille uge efter, at vi var blevet til en familie på 4, indløb besked om, at vi skulle flytte fra Kbh. til det midtjyske pga. arbejde …
Det var nærmest mere end 6 år tidligere end beregnet, men tog vi ikke imod muligheden, kunne det blive svært at få en stilling herovre senere – og manden min ville så gerne ”hjem”.
Sådan er det jo når man vælger en ægte jyde til sin udkårne.
Selv var jeg militær-datter og dermed vant til at være nomade!!
Jeg har gået på ikke færre end 7 forskellige skoler og haft tilsvarende antal adresser inden jeg fyldte 17 år!
Så jeg vidste, jeg kunne falde til hvor som helst og dermed blev det ham, den eneste ene, der fik mulighed for at afstikke kursen!
Med en baby på et par uger og en stor, lille 1½ år gammel tumling drog vi til Jylland – og billedet er fra vores lejlighed i et boligkompleks midt i Viborg.
To sunde pigebørn i en stor orangerød balje… .
Vi havde det godt, om end det var en væsentlig opgave at skabe familieliv med to børn så tæt.
Allerede der, på billedet, havde det dog vist sig at holde helt stik med vores forventninger om,
at de to ville få meget glæde af hinanden;
de var virkelig hinandens modsætninger i mangt og meget, men de passede – og passer stadig - vældig godt sammen!
Jeg var på barsel og begge piger var hjemmepassede… og tanken om at det skulle fortsætte, var begyndt at spøge i vores tanker…
Vi boede billigt, skyldte ikke penge væk, vidste at den udkårne var sikret arbejde og vi nød at være sammen med vores piger dagen lang…
Så vi var på begynderstadiet mht at tænke det ind, som den måde vi ville leve vores familieliv på….
Vi var glade for vores liv og hverdage – også dengang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar