fredag den 23. november 2007

Livs-Delights-veninden...

Min redning, min veninde mod alt ondt har sendt mig en kasse ... med kærlige hilsner og med smadder hyggeligt nydelsesfyldt lækkeri...
Det var kommet hende for øre, at jeg var sådan lidt u-lyst-agtig i sidste uge - og dét ville hun da ikke sidde overhørig... jamen, kan jeg forlange noget som helst andet når jeg opdager at jeg betyder noget for et andet mennekse, een der kærer sig om hvorvidt jeg er eller ikke er lystig i mit lille småfniddere hverdagsliv??Nej vel, hun fortjener både medaljer, guld og ædel påskønnelse; tænk at ha sådan en veninde i en anden del af landet - een for hvem det bare ikke er ligegyldigt, at jeg går rundt og er u-lyst-fyldt!! Jeg synes det er fantastisk.... og de der kur Delights har jeg overvejet at sende bud efter og få smagt - og mums der er ikke en hånd der ikke ryster af abstinenser allerede... de ER Delights... MEGET... og jeg blir nødt til liiige at smage een til for er det nu den spicy eller den med nødder der er den bedste??? Smagre lige igen - blev i tvivl... uuuuhhhhmmmmm

tirsdag den 20. november 2007

YNDLINGS

Her er een af mine absolut yndlingsmodeller....




Den hedder Mies jakke og er fra Isagers smukke strikkebog Strik a la carte.
Tror egentlig det er den allerførste gang jeg har strikket noget "helt efter bogen" - og været SUUUUPERGLAD og overvældende tilfreds med den!
Og det er såmænd også et af de stykker strikketøj som er blevet flittigst brugt ...
Den er oprindelig stikket til Dagmar - i str. 3 år - og blev brugt af hende al den tid den overhovedet kunne nå rundt om hende... - og sidenhen blev lillesøster Gudrun så iklædt den og først for nylig måtte jeg sande, at hun altså ikke kunne trækkes i den længere...
Og tænk, barnet var både vred og ked da jeg hængte den op og tog fotos af den og derefter ville pakke den væk... Nixen, det ville hun ikke finde sig i - så i et ubevogtet øjeblik blev den hevet ud af silkepapiret og lagt fint tilbage på hylden!
Ih, det ku' mor her egentlig godt li'.... og så er det vel signal til, at jeg altså må igang med at strikke den i en større størrelse...

fredag den 16. november 2007

Lyst-løs.....

Ja dét er hvad jeg synes at livet har været for mig i den sidste tid - lyst-løst! Ikke nytteløst eller skamløst - men uden den egentlig luyst til noget som helst... ha, ikke engang chokolade der ellers nok kan trække mig op, har jeg haft rigtig lyst til!! Så er dne gal - heeeelt gal da!
For jeg står op til min sædvanlige gode tid i et dejligt lunt morgenstille hus og har goood tid - masser af tid til alle de sysler jeg egentlig godt kan lide at ha god tid til... og jeg laver glad og fro - nå ja, okay så bare glad da - de 5-6 madpakker jeg skal - 4 glutenholdige og 2 glutenfrie - og jeg vækker mine børn og får dem bragt til bus - får farmand op sammen med yngstesønnen. får dem igang med dagen og får sendt manden-min ud af døren med kys og kærlige ord - får givet yngstesønnen mad og skubber hans dag igang - alt mens jeg også sørger for de to småpiger der skal være hjemme - og får sønnen i taxaen når den kommer kl. 8 - tilbage i varmen får jeg ordnet min morgenrunde - det betyder ryddet af, givet tøj på - måske selv et bad - og tørtret og fundet kød frem til aftensmanden og diverse... og så er det at gassen ligesom går af ballonen... så slipper mig lyst op. min trang til orden og logistik går død, der er ikke mere at hente og jeg skal i dén grad trække mig selv op ved hårrødderne for at komme videre og udrette noget stort hver dag!
Men jeg ved heldigvis at den kommer igen - min daglige lyst til at være igang, lyst til at tage livtag med livet og lysten til at være mere end bare til stede! Så vi gir´den lidt tid, ligesom potteplaneten jeg ellers er god til at tage livet af - så får jeg en slurk vand og næring og så må vi se om ikke det hele flasker sig hen ad vejene... ellers må der skrappere midler i brug!
Nu gir´jeg lige plads for mig selv.....

fredag den 9. november 2007

Serviceoplysninger....



Klokken 06.40 på badeværelset i morges;

"Mor, ved du godt at der hvert år dør flere mennekser af at få en korkprop i hovedet end af bid fra en giftig edderkop"?..........

Nu kunne man kunne jo tro, at han var en morgefrisk dreng, med vandkæmmet hår og nypudset næse, og med en naturlig trang til at lade os alle vide alt det HAN ved....

Kun det sidste er sandt; for han er en velvoksen 16 årig på en meter og 78, med en skostørrelse 45 og han har alt andet end god tid sådan en almindelig fredag morgen - men jeg skulle liiige beriges med hans eksakte viden - om totalt ubrugelige ting...... han er en dejlig dreng!

torsdag den 8. november 2007

Godt begyndt...

Så blogger jeg derud af... det er lidt anderledes end når jeg skirver nyhedsbreve på vores hjemmeside, men hyggeligt tro jeg nok det skal blive...
Nu har jeg taget tilløb SÅ mange gange, så det MÅ kunen lade sig gøre at få gang i min egen blog...