tirsdag den 20. november 2007

YNDLINGS

Her er een af mine absolut yndlingsmodeller....




Den hedder Mies jakke og er fra Isagers smukke strikkebog Strik a la carte.
Tror egentlig det er den allerførste gang jeg har strikket noget "helt efter bogen" - og været SUUUUPERGLAD og overvældende tilfreds med den!
Og det er såmænd også et af de stykker strikketøj som er blevet flittigst brugt ...
Den er oprindelig stikket til Dagmar - i str. 3 år - og blev brugt af hende al den tid den overhovedet kunne nå rundt om hende... - og sidenhen blev lillesøster Gudrun så iklædt den og først for nylig måtte jeg sande, at hun altså ikke kunne trækkes i den længere...
Og tænk, barnet var både vred og ked da jeg hængte den op og tog fotos af den og derefter ville pakke den væk... Nixen, det ville hun ikke finde sig i - så i et ubevogtet øjeblik blev den hevet ud af silkepapiret og lagt fint tilbage på hylden!
Ih, det ku' mor her egentlig godt li'.... og så er det vel signal til, at jeg altså må igang med at strikke den i en større størrelse...

Ingen kommentarer: