tirsdag den 18. marts 2008

Smukke Noro Silk Garden

Uh - det er så smukt dette garn - NORO SILK GARDEN... så smukt og så lækkert ...





Jeg har strikket mig en top - sådan en "vikletop" hvor man med vilje drejer de opslagne masker en omgang før man begydner at strikke - og på forunderlig vis kan det færdigt strikkede stykke så drejes og ligges op så det med en enkelt sammensyning bliver til en fin top.




Jeg blev færdig - med de nogen og knap 400 masker og 25 cm 2x2 rib ...
Så lå den lidt og sundede sig, inden jeg gik i gang med at vikle den i de rette vinkler - og da så den var helt som den skulle være, så tog jeg den på!
Og den passede - med de extra masker jeg havde lagt til opskriften, når nu jeg har yppige former både for og bag og hen over midten...... og ak ja, den ER skøøøøn at have på - passer perfekt og jeg fik en dejlig varm og god fornemmelse hen over mine skuldre... men men men.....


Det er den dér kropsfylde om "for og bag og midt i" - mine yppige former og en smule flommet delleri der gør at den vikletop altså bare ikke er lavet til een som mig... det er jeg ked af!
Ikke af mine fyldige form - den er jeg såmænd glad nok for - den vidner om masser af godt, fyldigt levet liv og nydelse - men jeg er ked af, at så meget arbejde er spildt... og af at jeg altså ikke skal ha sådan en vikletop!
Så nu - om et par dage - en eller andne tidlig rolig morgenstund her i Påsken, så trævler jeg altså det hele op - og priser mig lykkelig for, at jeg ikke nåede at sy den sammen i ryggen, men prøvede den uden sammensyning! Jeg er nemlig ikke så tålmodig med kedeligt optrævlende og opsprættende arbejde.
Garnet er ikke billigt - tvært imod - og der er til en vikletop af min karat gået mere end et par 100 g til - og de skal godt nok ikke være spildt!
Så må jeg se, hvad jeg ellers kan finde på; det skal være noget der passer til sådan een som mig!?!

3 kommentarer:

Vivian sagde ...

Surt show! Men ja, ribbede ting og fyldige knogler passer sjældent sammen (taler af erfaring *G*)

Nu bliver garnet vel så halvt så billigt når det bliver strikket 2 gange ikk'? ;-)

God påske til jer allesammen

kh Vivian

Unknown sagde ...

Godt du trævler op! Det garn er for lækkert! Den der vikle top- man skal altså være MEGET tynd , før den er klædelig...Har en slank veninde, der strikkede den til sig selv og i ført den, ser ud altid buttet ud. Ikke at der er noget galt i det!

Anonym sagde ...

øv at du må trævle, men hold da ferie noget smukt garn