Jag stryker mitt barn på kinnet
og gennom det lyse hår...
Det er som at strekke hånden
fram gennom tusen år.
Det er som å ta i gresset
se hvor det drysser av frøvite at dette er livet
livet som aldrig skal dø.
Fra digtet "Sommeren" af
Gunnar Reiss Andersen
(1896 - 1976)
4 kommentarer:
Hvor er det smukt. Jeg blev helt rørt. Tak... ;-)
Må jeg kopiere disse strofer og sætte dem må min blog - hvor er de smukke.
God St. Bededag
Kate
Hvor er det et smukt digt.
Ólrun
Send en kommentar