fredag den 2. maj 2008

Årstidens grønt

Vi skal hver dag lave mad til mange - noget der nok svarer til dét de fleste vil betegne som et lille selskab; mindst 11 er vi til aftensmad til hverdag.
Dét tænker vi egentlig ikke så meget over til hverdag - det er jo kommet snigende lidt efter lidt, hen over en årrække, så for os er det uden de store tanker, når vi koger 12 dl ris, laver to pandefulde frikadeller, steger tre kyllinger eller koger 3 poser pasta for at have nok til alle.
Vi burger i omegnen af 45-50 kg kartofler om ugen - og spiser mindst 1½-2 hele rugbrød om dagen!

Når det er vinter får vi ud over kartofler også rodfrugter til vores krebinetter/frikadeller ....



Meeen når så det er rigtig forår - næsten på nippet til sommer - så er tilbehøret noget mere grønt.

Lige nu; med de første DANSKE agurker der er til at komme i nærheden af for penge, er det noget helt andet der bliver tilbehør til et fad lækre glutenfrie frikadeller og fint kogte kartofler...


Vi har en madplan hver måned - jeg ved godt at mange mange synes det lyder rigtig kedeligt og enfoldigt, men det er det så laaangt fra! Det er nu heller ikke fordi vi har en stor husholdning, for vi havde også madplan da vi bare var to fattige studerende i København!!
Men dengang som nu, var det fordi det er uendeligt økonomisk og mindst lige så tidsbesparende.... noget der især var dejligt da vi begyndte at få børn!
Du kan se vores madplan på vores hjemmeside; www.123hjemmeside.dk/heleherligheden

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Madplaner, det laver vi også her. Vil da kikke ind på din hjemmeside, der er sikkert inspiration at hente. Dejligt du er tilbage igen. Har kikket forbi hver dag, så du har været savnet...;-)

hjemmemortil9 sagde ...

Jeanette Mariae - tak - det er dejligt at vide... og for søren hvor jeg jo også godt kender den der forgæves holden udkig efter nye indlæg på de forskellige blogs jeg besøger... ;0)