Kan man strikke en trøje, uden at have en opskrift?
Jahhhh, det ved jeg at man kan og at flere gør – også jeg!
Jeg har set en trøje for nylig. På en smuk og også mere end str. 46 kvinde.
En lang cardigan – med raglan og i fed garn….
Med knapper og lommer – og ribbet talje så de svungne former kom godt frem….hm… kunne sikkert findes i en færdig opskrift, måske købt på én af de gode Ravalry-links, og dermed kunne den købes via nettet, med det visakort jeg ikke har, og så kunne jeg vupti uden videre se mig gennem at få sådan en smuk trøje!
Men det nytter jo ikke bare at drømme – jeg må simpelthen i gang.
I aftes fandt jeg ud af at samle tre forskellige opskrifter, målte lidt i brysthøjde, skulderbredde, taljemål (uh ah da da) og fik en fornemmelse af mine proportioner, sådan nedfældet sort på hvidt!
Jeg tegnede lidt og fik en fornemmelse af hvor det nøjagtigt var, at projektet ville kræve lidt mere end drømme og overvejelser fra min side…. og huskede hvordan min mormor altid skældte mig ud for at være tilfældig og ligegyldig, når hun så jeg syede Barbietøj lige ud af hovedet, eller netop strikkede trøjer ud af tanken om hvad den skulle ligne!
Men det var jo dengang og siden da er der løbet en del vand i åen – eller en del masker hen over pindende – og hende, min syrlige gamle mormor er død og borte, så NU skal jeg have pindende i en fed uldtrøje med rib i livet – lavet helt af mig selv og til MIG SELV:
Det med raglan må jeg også kunne luske mig gennem – har vist en opskrift til p. 7 hvor der er raglan i en islændertrøje – dér må jeg kunne hugge lidt viden om fordelingen, antallet af maskerne samt beregne lidt om udtagningshyppighed….. og der er jo dømt ferietid, så jeg har tiden til at lege mig til en dejlig tyk trøje… og hovsa – dér ligger der jo garn … to nøgler sammen i en meget mørk grå, så passer det vist til p.7, så vupti – jeg er klar!
2 kommentarer:
Sejt, at kaster dig ud i det!!
Jamen, go for it! Glæder mig til at følge anstrengelserne, og man kan jo altid strikke baglæns, hvis det ikke passer i første forsøg - det plejer jeg jo at gøre.....:-)
Send en kommentar