fredag den 22. august 2008

Endnu et år på...bagen!

Ja, så havde jeg fødselsdag - femogfyrre år blev jeg i mandags!
Dagen var skøn og jeg nød hvert minut - er ikke ked af at blive ældre - tør godt sige højt hvor gammel jeg er - bruger som regel selv at fremskrive min alder, når det første halve år er gået, så jeg engang til foråret svarer, når folk spørger til hvor gammel jeg er; Jeg bliver 46 år.... ! Det er en god øvelse som kan anbefales til de der har lidt svært ved at svare naturligt på det enkel spørgsmål!

Jeg blev - som vi plejer herhjemme - vækket med skønsang af hele flokken og ham min eneste ene;
I dag er det mo-ars fødselsdag ....hurra hurra hurra... hun sikkert sig en gave får som hun har ønsket sig i år....."!

Der er noget helt særligt over at være den der skal vækkes - vi ER jo mange herhjemme, så der ER en hel del dage hvor een skal ligge og vente pænt på, at de andre kommer og vækker med føs'da's sangen. Så er det kram og kys og op til bordet hvor det gamle flag på sølvfod står sammen med alle de fint indpakkede gaver.. oh, hvilken fryd det er at se på - men endnu mere at være den der må pakke op! Vi er ikke til at spøge med og ingen andre må hjælpe til eller får trøstegaver - det er udelukkende fødselsdags"barnet" der må!
Og tiden det tager skal der være plads til - jeg sørger, som logistikmester, for, at den slags ER der taget højde for i planlægningen af morgendagen - og det havde jeg naturligvis også gjort med hensyn til min egen vækning! Snyd eller iscenesat? Nej - en absolut nødvendighed, som vi alle som een nyder godt af!

Jeg fik dejlige, ønskede gaver ;

"Kvælstof" af Suzanne Brøgger (en gammel titel - næsten antikvarisk, havde boghandleren sagt, da Per fik spurgt efter den! )
En ny lås til mit Troldearmbånd - og en "Lykkeknude" til samme armbånd,
to smukke tegninger, en hjemmelavet perlekæde, en fantastisk pung i "mine" farver fra Tante Grøn, chokoladen over alle chokolader; Peter Beier - den store 6-kant - uhhhhmmmm, samt en chokoladekop med en mørk chokoladepyramide i, en masse lykønskningskort og breve fra nær og fjern i vores postkasse - og en ny nipsenål - et kirsebær - til min lille samling.

Derudover blev der jo bagt og kokkereret som altid når een har fødselsdag, og jeg fik naturligvis min sædvanlige fødseldagsmiddag a la Kirsten Hüttemeier; mørbrad stegt som vildt, med fløde"vildt"sauce, gammeldags agurkesalat og nypillede aspargeskartofler - så bli'r det ikke møj bedere!!! Uhmmmmmm....

8 kommentarer:

Sifka sagde ...

Jamen, tillykke med dagen. Jeg havde helt glemt den ret mørbrad stegt som vildt, åh, jeg får helt lyst:)

Anonym sagde ...

Kære Susanne
Jeg er ny læser af din blog, kom tilfældigt forbi, og blev fuldstændig fascineret af din anderledes hverdag/dit anderledes liv (altså anderledes i forhold til mit liv :-)) Jeg tager hatten af for, at I for mange år siden turde tage springet og hellige jer familien med de udfordringer, der fulgte.
Kh. Johanne

hjemmemortil9 sagde ...

Sifka; GØR DET - den slår aldrig fejl; selv om jeg ellers er til stærke sager, masser af kikærter, feta og godt brød, så er lige netop denne her ret en klassiker der altid går rent ind! Og jeg holder fast, selv om jeg ofte drilles af børnene med mit gammeldaws valg af føs'das'menuen!Men nu har jeg jo også en mand der er uddannet kok i tidernes morgen - og som helt stensikkert ville ha' kunnet gøre sig som sauce-kok dér hvor man har sådanne særlige "udvalgte" - INGEN kan lave en mere udsøgt og delikat sauce til lige meget hvilken ret!! Dét - blandt meget andet - gør en klar forskel!

Johanne; Velkommen - og sæt du bare hatten på plads igen! - og tak for din positive kommentar! Det er måske lidt anderledes - mit liv - og dit liv - men netop at vi gør ting forskelligt er med til at fastholde en mangfoldig verden - og dét er meget vigtigt for mig. Jeg håber jo at det kan fastholde os alle i at være rummelige, nysgerrig og k-ærlige! ;0)

Kh Susanne

hjemmemortil9 sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Marianne sagde ...

Et forsinket tillykke og alder er altså relativ. Jeg selv går ikke op i tallet - det er vigtigere at føle at man lever og det gør du i den grad :-)

hjemmemortil9 sagde ...

shabby-Marianne; Tak - og ja, du har ret; det er vigtigtere at føle vi lever!!!

Anonym sagde ...

Et forsinket tillykke med fødselsdagen.
Deter dejligt livsbekræftende at høre om din familie. :-)

Vivian sagde ...

Hey hoooo!!!! Et forsinket, men ikke mindre velment tillykke med din fødselsdag!!!

Hilsen én der også tænder lidt på alder og ser frem til et skarpt rundt 4'tal til januar!!

Og og ve' for en fødselsdagsmiddag!

Knus Vivian