Jeg har været i u-du i den sidste tid - eller mit indre har.... og sådan går det jo op og ned - og jeg har lige haft 14 i "ned". Der var ting og mennekser der gjorde at jeg bare syntes det hele blev for meget! For meget og for mange der krævede mig og mine tanker, for meget jeg ikke trivedes helt godt med og som derfor skulle ha plads, tid og tanke. Så jeg atter kom i tanke om at stress er helt og holdet noget jeg lader foregå mellem ørene!! Og at jeg - hvor let det end synes - så ikke kan skyde skylden for mit stressede indre på andre - men at det er MIT eget ansvar at lade det stresse mig, lade det gå mig på og lade det give mig indre - og fysisk - uro.
Dén går ikke - det er både dumt og urimeligt at lade noget og nogen stresse mig så voldsomt at jeg får fysiske symptomer... det vil jeg bare ikke være med til!
Så jeg skulle lige ned og hanke op i mig selv og er nu på vej op igen! Op og se land - op og få lys og især lyst til at være med igen!
Og nu er jeg godt på vej.....
HERLIGE HVERDAGE - MED HYGGE, STRIK,BRODERI, LITTERATUR, SY- og VASKETØJ - OG MASSER AF UNDERLIGE, GODE OG HELT ALMINDELIGE OPLEVELSER, I EN FAMILIE LIDT STØRRE END GENNEMSNITTET....
2 kommentarer:
Dejligt, du kan stikke en kæp i hjulet og stoppe en dum udvikling.
Meeen det er dog ikke udelukkende dit ansvar. Jeg håber og regner med dine nære, som du sikkert er, er gode støtter og blide sparkere.
Fru Rønne; Åh, det kan du tre - mine aller nærmeste er simpelthen dem der med lethed tager chancen for at støtte, aflaste og stå mig bi! Så tak for din omsorg....
Send en kommentar