fredag den 31. oktober 2008

Mønsterstrikker eller mønsterbryder?

Jeg er klart en mønsterbryder - hvad angår min slægt og mit elendige ophav ... meeeen nu går jeg og overvejer, om jeg egentlig også er en "mønster"-bryder når det kommer til.... sokkestrikning??
Det har lææææænge naget mig, at der er visse udfald vedr. sokkestrikning, der gør, at jeg konstant "går i stå", når jeg har strikket skafter på sokkerne?
Jeg véd godt hvordan man strikker både den ene og den anden slags hæl i sokkerne... men ingen af dem bliver så fine og pæne når JEG laver dem, som jeg kan se og høre at andre kan få dem til at være.
Dér hvor jeg skal tage masker op - eller hvor jeg skal lave "forkortede rækker" /vendepinde... der bliver nogle fæle løse masker, der nok af og til kan kaldes egentlige HULLER!!!

Huller som jeg så må rimpe lidt sammen og sy lidt fint til når hele sokken er færdig!

Det er jo noget juks... sagde min strikkebutiks indehaver - da hun hørte om mine manglende fornemmelser for timeglashæle og deslige...."dét må du da ku' lærer"!!!! Og så var hun ved at dø af grin over min lillepige fornærmede attitude, da jeg mente, at jeg "faktisk strikker det præcis som man skal, det bliver bare ikke pænt som når andre gør det!

Øv, nej det kan jeg så bare ikke lære - og set i lyset af, at mine børn -og jeg selv også ... jævnligt i hvert tilfælde! - altså går i vældig mange forskellige hjemmegjorte strik-ting, så er der da ikke noget galt med MINE evner udi at strikke ... hhhhmmpfff... altså!
Men kan jeg måske gøre for, at der ikke er nogen der har fundet den optimale måde at strikke hæl på?? Hva'?

Men jeg skal nu nok finde MIN metode og MIT mønster til at få en hulleløs hæl...skal jeg!!!!!

7 kommentarer:

Jane sagde ...

Når jeg strikker sokker med hælflap, hvor jeg samler masker op på begge sider af flappen, så strikker jeg maskerne drejet ret på næste pind og vupti så blir der ingen huller.

Ved timeglashælen bruger jeg en metode der hedder wrap and turn (ved ikke hvad den hedder på dansk) den er lidt svær at forklare, men hvis du søger på google kommer der nogen sider frem, hvor du kan se hvordan man gør.

Held og lykke med projekt hulleløse hæle.

Anonym sagde ...

lol...sæt du bare igang...huller i hæl skal komme efter brug af sok, og ikke inden de overhovedet er taget på :-)
Dejligt smil her på morgenkvisten, tak for det :-)

Anette sagde ...

Har du prøvet at strikke de første og sidste 2 masker på vrangsiden ret på båndhælen? Så får du en fast kant og kan samle masker op i den? Det kan måske hjælpe dig. Hælen er den type hvor du strikker kun på halvdelen af omgangen for derefter at tage ind.
Jeg kan evt sende dig en opskrift der passer ca str. 42.
God weekend
Anette

Anonym sagde ...

Du kan jo også bare lade være med at lave timeglashæl, men i stedet for lave den gode gamle med hælklap. Jeg har prøvet begge dele og synes faktisk den gode gamle sidder bedre på min fod (og mine børns) - dem med timeglashæl har tendens til at hælen drøner ind under foden i løbet af dagen.
.....og så er det også meget nemmere at strikke den uden huller....

Anonym sagde ...

Susanne, du skal kigge i arkivet hos Helle strikkekurven. Et par år tilbage viser hun PRÆCIST hvordan man undgår hullerne i timeglashælen. Ellers ved jeg at der er nogle rigtigt gode anvisninger på nettet, skal checke de hemmelige webstrikarkiver ved lejlighed (er du med der??)
kh LindaMarsvin

Anonym sagde ...

Det skal du nok lære - du kan jo så mange ting... du kan faktisk alt hvad du sætter dig for.. Knus fra Ærø

hjemmemortil9 sagde ...

I er dælme da værd at stille spørgsmål til... sikke I kan ... nu bliver jeg jo nødt til at tjekke alle jeres gode ideer... tak!
Kh Susanne