onsdag den 31. december 2008

UP-DATE

Åhhh, med et ganske tæt på og helt nært forestående nyt år, vil jeg lige komme med en lille up date på den forgangne jul og tiden derefter. Så kan jeg jo derefter begynde 2009 med friske og nærværende indlæg....

Egentlig er der vist - sådan set i et stort perspektiv - sket så ganske lidt her hos mig - så lidt at det føles lidt voldsomt at kalde dette for en up-date....
Men i mit lille liv er det ting og oplevelser der absolut ikke er uden betydning - for mig!

Helbredelsen

Jahhh, jeg blev nemlig rask FØR det blev jul! Og en meget væsentlig grund til at jeg pludselig mødte helbredelsen... ikke denne slags! - men i form af nok det bedste brev jeg meget, meget længe har modtaget!!!

En sølvfarvet, tyk og "bulet"kuvert lå til mig et par dage før jul... uden afsender og med en håndskrift jeg slet ikke kunne personificere...





Men på en eller anden vis kunne jeg nok alligevel mærke, at dette her ville blive noget særligt! For jeg gemte den fine sølvfarvede kuvert - og fik pakket børn ned til middagshvile, fik ryddet frokostbordet, uddelegeret opgaver til de store børn og skænket mig min yndlingsdrik i et smukt glas, og trak mig så tilbage til kontoret, før jeg satte mig for at bryde fortryllensen og åbne kuverten................................ og deri lå - foruden en dejlig smuk pink og glimmerlig julet pakke - også et helt særligt brev - TIL MIG!!!




Og mens jeg læste så kom den mirakuløse helbredelse langsomt snigende sig frem...




Det var SÅ dejligt et brev, og jeg blev vældig rørt og tyk i stemmen, så da een af de ældste kiggede ned for at høre til, om den nylavede humus skulle pakkes i nogen bestemt krukke, før den kom på køl.... "hhhmmmm... JA TAK...hhhmmmppf....hulk .. I DEN BRUNE MED LÅÅÅÅGET...snøøøøøft !" var det rørte svar som ungersvenden fik!




For jeg var - og ER - så rørt, at snot og tåre stod ud af mig - og muligvis var det simpelthen dét der skulle til, for at få bugt med alt det ophobede i mit kranies hulrum? For jeg var SÅ frisk og glad - og også stolt - af det brev jeg modtog, at jeg nærmest dér blev rask igen!

Og uhhh-ha, hvor jeg rånød at mærke den fornemmelse af, at en anden - som jeg faktisk ikke engang rigtig kender - endnu - har lyst til at sende mig en så kærlig tanke, et så smukt og indlevende brev og med - en for mig - aldeles uvant besked om, at der sættes pris på den måde jeg af og til bramfrit kommer med mine ytringer på! Dét gjorde mig så glad inderst inde! Det gjorde bare så godt, Anne med de 2 pinde - uf, hvor jeg rånød det! Uh, og så en pakke så fin, så fin - til MIG!




Jeg samler på nipsenåle - har ikke mange, men dog omkring "en del" og har de sidste mange, mange år købt lidt selv, fået hvert år af min ældre søster til min fødselsdag - og fået slået lige så mange itu!! - og nu havde en kommentar jeg havde lagt på Annes blog - til dette nedenstående foto, fået hende til at ville begave mig med et par smukke nipsenåle magen til dem, jeg kommenterede på!



Det er den lille pige med rottehaler jeg især forelskede mig i ... TAK, Anne - 1000 tak for det hele!





JULEN

Åh ja, julen....I vores julekort til venner og familie har jeg bla. skrevet;


(.....) Og her hos os har vi haft et godt år – uden de alt for store omvæltninger og med fokus på… ja, os selv og hinanden!
Der har været fede tider og der har også været de knap så fede tider.
Dage med overskud og dage med meget lidt ”skud” af nogen som helst slags!
Men sådan helt overordnet så har vi intet at klage over eller være utilfredse med.

(...) Så vi vil ønske alle en dejlig og kærlighedsfyldt jul, med forhåbentlig god tid til at være sammen og nyde nærheden, og huske på julens budskab om hjertelighed og velsignet fred. Gid vi alle må stoppe lidt op i det kommende år og tænke over at være i nuet og nyde livets mangfoldighed af udfordringer og især muligheden for at være sammen med dem man har kær. Mange kærlige julehilsner fra os alle i Herligheden


Og tænk, sådan blev vores jul;Fyldt med stille ro, hjertelighed og velsignet fred!

Ikke uden en fælles indsats - og ikke så fredelig, at den gik hen og blev kedelig - dertil har vi da alt for mange temperamenter i ét hus! - men lige så tilpas rolig og fornøjelig, at i alle tilfælde jeg mærkede en indre ro og hengivenhed, som jeg nyder at nå frem til... og som mine omgivelser helt klart har bedst af indfinder sig!

Vi har for små 15-16 år siden vendt hele juleaften om !

Vi går i kirke som så mange andre - blot er det sjældent os alle - een bliver hjemme og hygger med de yngste! Når vi er vel hjemme igen, er der dækket med ris a la mande og mandelgave til eftermiddagskaffen - og så danser vi om juletræet med behørligt valgte salmer (minimum 5 stk. - sådan er "reglen" her !!) Huste er mørklagt og der er kun levende lys på træet til at lyse op - og en enkelt lyskæde oppe i spisestuen. Vi afslutter med Nu er det jul igen .. rundt i hele huset i fuld galop.... og SÅ er der gaver til alle.

Vores gaver er kun fra os selv - til os selv - og de ligger ikke under træet og skal deles ud, men er på forhånd opdelt i en stak til hvert familiemedlem.

På den måde kan alle se hvad der er af gaver at tage af, og de rolige kan bruge tiden på at folde papir fint sammen og rulle bånd op - stille nyde forventningens sødme - og de vilde kan kaste sig over deres egen bunke og flå og flænse alt papiret af og blive ved lige til bunken er slut!

Vi voksne hjælper de små - og deres gaver har vi åbnet for på forhånd og pakket alle dimser og deslige ud, samlet de sværeste dele og fjernet alle tråde og ståltråd der holder hår og tøj og lign. fast, så det angiveligt skal se indbydende ud i pakkerne. har sat batteri i det der kræver den slags og evt. fjernet forstyrrende dele og extradimser og dipidut-dupletter! Alt dette er gjort op mod jul... og så har vi pakket gaven smukt ind med bånd og fint kort og det hele, og når så de unge pakker op for løjerne er det lige til at gå til at lege og glædes over. Ikke nogte med utålmodig gråd over, at der skal sakses og pilles og gøres ved, mens man dirrende af spænding venter i laaang tid på at kunne komme i berøring med sagerne....

Dét kan jeg ikke anbefale nok til andre forældre at gøre.... Vi startede på det samme år som vi begyndte at vende ritualerne og rytmen om - og det har udelukkende været positivt!!!! I det ekstreme - og ikke mindre da flokken begyndte at vokse og blev beriget med at par børn med autisme...

Når alle har pakket ud og set det hele an, de små har leget og de store hjulpet med at samle og set hinandens "fangst" an, så kan vi gøre julemiddagen, der hos os er farseret kalkun, færdig og sætte os roligt, glade og helt afslappede ned omkring det veldækkede bord og give os gooood tid til at nyde at spise sammen... selv de små sidder der og troner med glade øjne og hyggelige småkommentarer om det de lige har opnået!



Ja, ser man godt efter på billedet, så kan man se, at Gudrun indtager julemiddagen i bar figur!! Vi er ikke så højtidelige og formfuldendte her hos os - så stadsen røg af, da det hele blev for varmt for den lille tulle - og det er ok med os - ingen gæster betyder jo også en vis form for frihed til at gøre som vi selv synes er ok!



Trætte julebørn studerer det, til højtiden indkøbte, sladderblad med tv-program for de kommende juledage..... de er lettere pjattede og en anelse overgearede - men har klaret opvasken.. og venter nu på at "spillefuglenen" skal indfinde sig hos alle.


Ja, de himmelvendte øjne skyldes ikke at han er i særlig kontakt med det højeste men mere at han er træt af de let kedelige søtres manglende energi her sent julenat... Kortspil kræver koncentration, de damer - koncentration!! Selv om det bare er UNO...



GÆSTEBUD



Der var gæster - nogle ganske planlagte og andre lidt uplanlagte - og jeg skulle i dén grad bevare fokus for at holde min indre fred og fryd. Der var et par gange hvor jeg i nogle timer gennem forberedelse af gæstebud, kom helt op i det røde og urimelige felt, over for familien, men de elsker mig heldigvis alligevel!



Det er dejlige gæster vi har haft - glade og søde gæster.


Der var hviledage imellem - en absolut nødvendighed for Lauritz (og alle os andre for den sags skyld!), og alligevel er det ekstremt hårdt for ham at få invasion gennem tre - fire timer.


Men vi vælger det til alligevel - netop fordi han dels er så social anlagt, at han hjertens gerne VIL se folk, underholde og fortælle, opleve og lege, og fordi vi tror på, at selv med hans autisme så er det væsentligt, at han i sikre rammer og med sine allernærmeste familie omkring sig, i små bitte portioner tilegner sig lærdommen om det at være sammen, om at forstå andre og med tiden at kunne klare sig bedre og bedre i sociale sammenhænge.


Vi aner jo ikke om vi ender op med at få ret - men det er også ret ubetydeligt for os her og nu - eller det er vi i alletilfælde bare nødt til at tro på - at følge vores umiddelbare fornuft og hjerte/mavefornemmelse....



Der er ikke opbakning til det vi har valgt at gøre - hverken i litteratur eller støttende AFS-pædagogik - ikke overbevisende meget i alle tilfælde!



(Dét vi allerlettest vil kunne få, er en aflastningsplads! Det vil blot være een lille bemærkning til skolen eller mail til vores sagsbehandler - så ville vi få en plads på en af de mange aflastningsinstitutioner.... Men vil vi nogte andet end det gængse, noget vi "selv finder på", mener at kunne bruge og stå inde for, så har piben en helt anden lyd...så er den hul og tom og skinger!


Og det til trods for, at dét vi gerne så ske for Lauritz og for hans familie, vil være nogte nær en 10-15 gange så billigt som en institutionsaflastningsplads!!!! Suuuk...)















NYTÅRSAFTEN








Ja, det er min absolutte hade-aften - og jeg har med fryd læst i alle mulige og umulige blogs rundt omkring, at jeg slet slet ikke er den eneste, der ikke synes denne aften skal være så fuld af gejl!!





Det gør mig glad og godt tilpas... ikke at være så sær og ikke at være ene - det gør altid godt! ;0)





Vi er til den helt stille og rolige form for nytårsaften - men tag ikke fejl; til alle de øvrige 364 andre aftner er vi god for en vild og inderlig gejlet fest med hele molevitten - bare ikke den trehundredefemogtressenstyvende aften - dén vil vi egentlig gerne bare slappe af, sidde stille og hygge os med.








Jeg STORHADER fyrværkeri - helt vildt - så den afdeling har vores børns far stået for altid.


(Med en masse upassende, nedladende og helt gennemsyrede af vild sikkerhedstjek og særregler fra deres mors side!)


Muligvis erdet et af deres barndoms traumer - som de vil komme hjem og rive mig i næsen i årene fremover - men dét kan jeg godt leve med og jeg er fuld af tiltro til, at dét kan de også leve sig igennem!


De tre ældste har valgt at holde nytår ude i år - for første gang! Det var stort og fyldt med glæde - de havde valgt tre helt forskellige fester og med deres forskellige venner. De forberedelser og de beskeder der indløb i løbet af aftenen tyder på atd e har gjort gode valg med masser af sjove, gode, hyggelige og kære venner - og vi glædes så meget for dem! der er intet i verden som gode venner - altså næstefter en god familie!





GODT NYTÅR

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja men det er så fantastisk med de "venner" man får gennem sin blog, man bliver jo nærmest ganske afhængig af at have den. Man har sit rum og der sidder nogen derude og venter på at man får skrevet et indlæg af den ene eller den anden slags. Man kan selv hente så meget inspiration og go´ læsning derude i blogverdenen - jeg er så glad for at jeg har fundet den.
Nåle og puden er rigtig flotte. Det lyder som om i har haft en god juleaften, ganske som i gerne ville - hyggeligt. Kan i nu have et rigtigt godt nytår også

Marianne sagde ...

Dit indlæg og billeder oser af hjertevarme - en varme der rækker langt ind i mit hjerte. Du og dine kære ønskes et godt og lykkebringende Nytår.

Anonym sagde ...

Hej der.. Jeg er efterhånden fast læser hos dig, men kommenterer måske ikke så tit, men idag må jeg lige have et ord indført.

Jeg er pædagog på en folkeskole i en autistgruppe og lige præcis det du nævner med jeres Lauritz om, at i tror på at han har godt af i små mængder at blive vænnet til social kontakt i trygge rammer er jeg helt enig i.

"Vores" psykolog som er tilknyttet vores gruppe siger, at vi jo ikke kan undgå kontakt og forandringer for dem og at hun også tror på at vi kan hjælpe dem med, at vænne sig til det og det jo gøres allerbedst i trygge omgivelser.. Så helt klart opbakning herfra om at i gør det rigtige!!

Mange hilsener og godt nytår fra Laila.

Lisbeth K sagde ...

Kære Susanne

Ih, hvor dit sidste indlæg i 2008 udstråler varme og kærlighed til din familie. Og skønt, at du sådan nåede at blive helt frisk inden højtiden.

Tak for at inspirere til en anderledes måde at fejre jul på - det bliver lagret hos en nybegynder udi at holde jul selv. Vi er jo blot ved at skabe vores egne traditioner, og jeg tror, at vi kunne komme til at "låne" lidt hos jer.

Godt Nytår til dig og dine kære!

Knus Lisbeth

Anonym sagde ...

Kun UNO?! Det er da et kejserligt godt spil!! Herhjemme stornyder vi også en UNO-turnering...det er sjovt!
Jeg holder meget af at læse om jeres omvendte jul - jeg har meget lyst til at gøre det samme...synes helt seriøst at den danske model er alt for krævende for både børn og voksne.
Vores nytår var familie-hygge og sjov. Vi havde pyntet op, lavede nytårsmad og festede med musik, dans og fjol - bare os 4. Og hvor var det skønt!
Rigtigt godt nytår!!!
Knus,
Britt

Anonym sagde ...

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle!
Det er dejligt at læse om jeres valg og hverdag. Hvad er det I vælger som ikke støttes af diverse AFS-eksperter???

Mange hilsener
Anette M, Østerbro

turvid sagde ...

Godt nytt år! :)

Anne sagde ...

Man kan kun blive glad og tilfreds af at holde jul hos jer, det er jeg sikker på, gid dit indlæg må være til inspiration for mange!
Gid jeg havde læst om jeres geniale klargøring af børnegaver for længe siden, dengang hvor vi stadig havde børn under 1.2 meter...

Vi er også til jul af den fredelige og nære slags, men ind imellem har jeg følt, at jeg har skullet sætte hælene så hårdt i og holde så meget fast, for at det alligevel ikke skulle løbe os over ende.

Dejlig dejlig læsning, Susanne, det oser af nærvær, omtanke og inderlig kærlighed...