fredag den 2. januar 2009

Banket på plads...

SLAM BAM....så kan jeg da lære ikke at gå og være så selvfed midt i al min sorteren og rydden op!!

En halv dag fik jeg til at gå der og godte mig over mit systematiske forehavende!!

For da jeg trallende og aldeles selvfed efter at have handlet i en ruf, holdt budgettet for ugentlig indkøb OG fyldt lækkerier i køle- og køkkenskabe, gik og holdt øje med de sidste cm på hvert juletræslys, pillede pynt af og så på mine tre renskurede småbørn, der sad med rene, nyklippede negle og skinnede rent og blankt fehår (jow, et gennemgribende nytårs wellnessbad for dem alle tre med en total renovation af hår- og neglelængde, indsmøring i diverse naturligt duftende cremer og ikke een plet efterladt at lade øjet falde på - HELT TOTAL styr på det - også!) og nu iført rent og fint hyggetøj, smukt arrangeret i sofaen og suttede de sidste bischmarksstænger i sig, faldt mit nådesløse blik på en gammel smuk kurvekuffert under det gamle "konsolbord" ved væggen... hm, hvad er det nu jeg har deri???

AAAaarrrgggghhhhh........GARN!!!!!!!!!!!

Så meget for dén sortering - på den igen og frem dukkede i aftes en del flere UFO'er !! Og mange gram garn.... Tænkte nok at min hjerne ikke helt havde glemt hvor meget det er jeg har gang i.... æv, æv, æv....

Nå, men jeg er jo så heldigvis meget hurtig til at tilgive mig selv for småfejl, så jeg glædes i stedet over, at den underlige tomhedsfølelse jeg trods alt havde igår morges, var helt korrekt; jeg manglede det der er det mest betydningfulde for mig i forhold til garn; mit lager af mange farver uldgarn af Tvinni, shetlandtuld, højlandsgarn, spinni og tweed 300!!! .
Havde tænkt forsigtigt på det et par gange igår morges, under al min oplisten af gemmernes indhold, men skudt det fra mig - der VAR jo så meget andet......!!

Men ud over 5-6 UFO'er mere til listen, så var der altså ialt godt og vel 3,7 kg garn mere til listen at holde styr på. Så nu er der INGEN tvivl - jeg skal ikke købe mere - jeg skal se at få det omsat i projekter der bliver færdig! Og jeg er meldt til 12 af 12 eller hvad det nu hedder inde på Ravalry...som et minimum kan dét vel trække lidt ud af mængden!?!

Jeg får listen i sidebare opdateret i løbet af kort tid... og lidt billeder puttes ind undervejs.. det SKAL være gjort for ellers holder jge jo slet, slet ikke mit nye image med at være mere ajourført og tjekket!!! (fniiiis... må man godt omgås sandheden allerede på årets 3. dag?)

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

her gav du mig lige smil på læben...*lol*

Anne sagde ...

Skidt med flere ufor'er og meget mere garn, for det var jo guldet, der kom frem i dagens lys der, Susanne, uden shetlandsuld ville intet være det samme.

Jeg vil glæde mig til at se, hvad du tryller frem af alle de mange meter :-)

Rigtigt godt og herligt nytår til dig og hele herligheden.
Kærlige tanker Anne

Tineke sagde ...

Ak ja, hvor jeg kender det, jeg er også med i 12 af 12 på Ravelry, af samme grund!

Anonym sagde ...

Thi hi!!! ;)
Gled deg over alt som er gjort du! :=)
Gode hilsener Elisabeth

Unknown sagde ...

Åh, hvor herligt .-)
Uhmm, kan godt huske synet og duften af rene børn .-)

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Ja, vi må da have lidt billeder af herlighederne ;o))

Garn har det bare med at forputte sig hist og pist...

KH Tina