Herlige hverdage

Liv ER ord - for mig!


Har været lidt stille i den sidste tid - ikke fordi jeg ikke strikker, men fordi der bare har været så meget andet at få hold på og tage sig til.



Dels har jeg skullet afholde generalforsamling på Friskolen - og dels har jeg stået for at arrangerer landsmøde i den forening jeg arbejder for - det trak vældig meget på overskuddet og energibægeret blev drænet! Det var et stort arbejde....men dejligt og vi fik lavet en skøn weekend på Brendrup Højskole på Fyn. Herligt!



Vel hjemme derfra var der jo liiige en familie at være næn om - og sørme så, om ikke også der var et arbejde at passe - referatet af sådan en begivenhed i foreningen skal jo dokumenteres, fortælles og samles - og så skal medlemsbladet redigeres, lay outes og trykkes og sendes ud!


Og så var der en stor fest at deltage i - alle sammen - en fest hvor vi kun kendte fødselaren og dennes børn og ægtefælle - men det blev en dejlig dag. En dag hvor vi lærte nye mennekser at kende, nød en fest i en anden familie med andre traditioner og vaner end vi kommer fra. Hvor vi nød samtaler og hygge, sange og god mad - og hvor vores børn brillierede med deres musikalske kunnen! Vi forældre kunne nyde at være tilstede, nyde god mad og nyde at vi var velforberedte og al ting klappede dén dag; både med at få gave, tøj og deslige klar i god tid og med en morgen hvor det hele forløb helt efter planen - alle spist fornuftigt af og fint påklædt, afsted på den 2 timers køretur, ingen punktering eller andet - og fremme 5 minutter ( som er MEGET GOD TID for os!) FØR tid! Se, dét ku' da kun blive en god dag!



Siden kom der et par storslåede dage i begyndelsen af den forgangne uge til en kæmpestor konference i Odense. Dér stod jeg IKKE stod for noget som helst af alt det praktiske, men skulle "bare" deltage og tage imod .... sammen med 1100 andre!!! Det var... STORT! På flere måder;

• stort fordi det ER kæmpestort at så mange mennesker skal mødes og der skal være fuldstændig styr på alle dele af sådan et arrangement - og det var der!


• stort fordi det ER stort at mødes om noget der ligger een så meget på sinde - noget der rør een hele tiden og som rør en stor del af alle de andre der deltager...


• og stort fordi det for os to herhjemme bare ER kæmpestort at være så tæt og alene sammen i to hele dage - alene uden børn - alene mellem så mange mennesker - alene og tæt sammen. Og samtidig at kunne fordybe os og dele noget der fylder en stor del af vores fælles hverdagsliv.

Om et år har vi været hinandens kæreste i ...hold nu fast; 30 år! Dét lyder altså mere vildt end det er!! Tro mig...

I i alle de år har vi også været hinandens "samarbejdspartner" udi privatlivet og på forskellige fronter, vi har haft og fået fællesskab gennem levet liv, gennem fælles oplevelser og gennem vores fortrolighed og kærlighed og venskab med hinanden. Den fortrolighed skal der mere end børn med særlige behov, til for at spolere... To af vores børn har gennemgribende udviklingsforstyrrelser og det har ikke bare været let, nemt eller ren sjov, og er ikke en dans på tornefrie roser - det har været en kæmpe opgave at løfte, en daglig opgave af de helt tunge at få dem til at fungerer i og med vores familie - men med os begge som fuldgyldige opgave-løftere så har det været - og er det - en opgave vi også bryster os af at have løftet til fulde og med hinanden som sparring i både medgang og modgang.

Vi er langt fra enige, og langt fra har vi samme tilgang til fx det at opdrage, inddrage og håndtere vores børn - både de såkaldt almindelige og de to med særlige behov - men vi kan noget sammen! Vi kan supplerere, håndtere og skabe fællesskab og konsensus - og med fælles mål for øje, en aldrig uddøende trang til at delagtiggøre hinanden i de ting vi tænker (- om end lige den del det går lidt mere trægt for den ene og lidt mere spontant for den anden af os!) og kærlighed så har vi fundet fælles fodslaw, fundet indre glæde og ro, givet god plads til hinanden og de forskelligheder vi bringer med os. Og frem for alt, så har vi - på en enkel og ligetil måde - givet vores kærlighed og samhørighed masser af næring og plads til at folde sig ud - i nogle perioder mere end i andre!

Men var vi nu nogle af alle de frø vi går og sår i disse tider, så ville der sikkert på vores poser have stået noget om, at vi KRÆVER MASSER AF PLADS, LYS OG NÆRVÆR, men også at vi ville kunne TRIVES FINT I SELV NÆRINGSFATTIG JORD!! For vi kræver ikke så meget - og vi har så laaaaange rødder, at vi selv kan hente det vi får brug for og som ikke lige falder ned foran os! Vi er nøjsomme - og vi forventer ikke, at noget eller nogen gør arbejdet for os - vi kan og vil helst selv!

Og så vil vi hinanden ... dét er ret væsentligt, tror jeg!

Oh ja, og hvem ville ikke være vild med ham her?? ;0)

Allermest så tror jeg, at vi begge lever med en kæmpe ærlighed, en stor og god fornemmelse af hvem vi hver især er og vil være - sammen og hver for sig. Og så lever vi ikke bare for hinanden men i høj grad med hinanden.


Ord er det hele måske bare for nogen - men for mig betyder ord ufattelig meget, så derfor har det for mig været væsentligt altid og til alle tider at lade ordene flyder, samles og manifestere følerlser i og omkring mig!