onsdag den 3. juni 2009

Øh….. tid for kaffetår?

Sidste sommer havarerede ham, min-eneste-ene, og de to ældste døtre med vores sejlbåd – midt under en kapsejlads i lidt hårdt vejr, rev masten sig pludselig fri og blev skudt op gennem dækket, rev et skotvindue af og drev hele båden ned at ligge, for så at drive den rundt og frem og tilbage alt efter hvor og hvordan sejlene der jo endnu sad fast på den brækkede mast fik fat i bølgerne og vinden…

Vandet stod ind hid og did og båden krængede til mastesiden....der var klart drama og alle øvrige både i vandet ilede til for at undsætte dem.

Men en lynhurtig, snarrådig og helt utrolig rolig besætning fik kappet alle virer til masten og måtte lade den gå til havs – med de nye sejl und alles…. Skaderne på selve bådens skrog og dæk var voldsomme – og der var intet at gøre …

Og for motor og fulgt af et par af de andre både fra sejladsen, kunne de langsomt og forsigtigt manøvrere båden ind i havnen…

Den er nærmest revet op og bliver aldrig til båd igen……. Dét var en sindsoprivende oplevelse og jeg er – også her – dybt taknemmelig for både ham, min- eneste-enes total ro og overblik selv i kaos men også, at det var de to ældste der var med til sejladsen denne aften!

De kom alle tre våde, forskrækkede men velbeholdne hjem.
De var yderst fattede, var meget rolige og fortalt stille om den uforudsigelige og dramatiske oplevelse… Det virkede umiddelbart som om det var ok det hele!

Men da der var gået godt 2 timer kom reaktionen; de blev blege, rystede, blev helt vildt sultne, frøs uhæmmet og snakkede som vandfald – alle 3…

Det blev sent den nat da vi kunne gå i seng - og sommeren gik desværre med dels at afvente taksators endelig tilsynekomst, og dernæst afvente den endelige dom mht. om båden udløste forsikringssummen eller om den skulle repareres….?

Og sidenhen – da båden blev erklæret for uegnet til reparation og videre brug – at finde en ny båd der matchede forsikringssummen OG min sejlende families strenge krav om, at det bla. SKULLE være en Polaris Drabant (pd) og at den skulle være i den og den stand OG samtidig kun måtte koste præcis den forsikringssum vi havde fået ud fra den havarerede båd – vi havde nemlig ikke en eneste krone yderligere at putte i dette køb!

Det hele lykkedes – med min gode mands fabelagtige menneskekendskab, ro og tålmodighed…Vi købte i august/september en ”pd” næsten magen til den havarerede, af en mand der havde haft den stående på land i flere år og IKKE under nogen omstændigheder villet sælge den!
Ingen der hørte, at vi ville byde på den båd troede på, at den kom til at være vores…

Manden der ejede båden havde haft en tragisk skæbne og vil aldrig nogensinde få den båd i vandet igen - men havde også så mange minder bundet til båden at den bare IKKE skulle sælges.....

Han var faldet ned og kommet alvorligt til skade, fik en blodprop i sit sygdomsforløb, konen gik og børnene tog afstand. …. og det eneste han så havde som var som før hele misseren var denne båd!

Båden stod som forladt for sidste gang – for 5 år siden; dynen lå i køjen, kaffekoppen stod endnu på bordet, søkortene lå slået op på den sidste tur familien havde været på osv.

Det var en både sørgmodig og tankevækkende beretning….

Ny polaris på vej "hjem"
Men i dag er båden købt og betalt kontant, den tidligere ejer er glad for at vide den er ude på vandet igen og også over, at han til slut tog den svære beslutning og valgte at sælge den til os.


Gennem slusen.... med de små som tilskuere

Nu er det så første hele sæson vi skal ud på længere sejladser med denne båd. Kapsejladserne har børn og mand deltaget i siden sejler sæsonen startede lige efter Påske – og det er gået helt uovertruffen godt; en masse førstepladser og et par 2. pladser – jow, jow - dén båd er som skabt til dette familiære mandskab – siger kaptajnen! Ha – han kan vente til han får mig og mine strikkepinde ombord en dag – SÅ oplever han nok den første vrangvillige gast og så kan det nok være at piben får en anden lyd!!! Men indtil nu har jeg kun været med på småture og dér har vores yngste skud været med og hun er endnu ikke så sejlvant at jeg har kunnet læne mig tilbage og strikke – så strikketøjet har ikke været med på de ture…men dét kommer, dét kommer….
Ikke meget har skullet gøres efter købet af båden her. Den er velholdt og er en god familieturbåd – den en del år yngre end vores gamle båd og derfor lettere at holde fin (den gamle Polaris Drabant var også, som den eneste af den type både, apteret med teaktræsdæk – og dét krævede en del vedligeholdelse! Men denne ”nye” båd er i rigtig god stand og i eftermiddag stikker Per og vores 3 sønner af på den første overnatningstur i båden… derfor har de alle været i gang med at gøre den tur-klar!

Letmatrosen Gudrun ..styrer for vildt - i agterstavnen!!


Niels og Lauritz stille op til fotos

En mand på dæk...

I går aftes var de til kapsejlads og ville i den forbindelse lige få alt køkkengrej og diverse på plads, vasket af og gjort den helt klar til i eftermiddag… og nu her til tidlig-morgen da jeg stod op faldt mit øje på denne her;

MEGET GUL halv-kaffemaskine
Hø... den er da ikke for køn, vel?? Sådan nærmest lidt retro-agtig.. på en måde...!

Gudrun og Dagmar

Et meget sjældent syn - mor har roret!!!


Nå ja, men vi drikker ikke kaffe så naturligvis skal den ikke med tilbage til båden, hvor den øjensynlig kommer fra…men mand, jeg ved slet ikke om jeg synes om den, eller jeg egentlig bare slet, slet ikke kan holde ud at kigge på den??!!

Kaptajnen og havgassen...

Nå, dét er der ikke tid til at dvæle ved – dagens program er benhårdt; ordne madpakker, sende mand af sted, skolebørn op og af sted, cykel køres til skolen til cykelistprøve, tilbage og få endnu et barn af sted, gøre de to yngste klar til at komme med ud i byens storbutik og handle til både en almindelig uge OG en tursejlads for 4 stortspisende herrer, så skal vi en tur omkring lægen med et af børnene, hjem igen pakke indkøb ud og på plads, lave frokost, putte den yngste til en lille lur, tilbage på skolen og se en udstilling, hjem med hele flokken, pakke fødevarer til turen, lave eftermiddagskaffe til alle, tage imod Lauritz og gøre ham sejlklar, køre alle drengene til havnen og vinke behørigt farvel, videre til et kort bestyrelsesmøde, hjem til pigerne der er tilbage og som vil lave pandekager til aftensmad – spise og hygge med dem, gøre de to små klar til natten og få hyggeputtet dem - og så skal jeg…. arbejde lidt …og i seng!
Overspringshandlinger er forbudte i dag …meeeen mere enrgi kunne godt bruges... en kaffepause kunne også synes tiltrængt... måske man skulle overveje at begynde at kunne lide kaffe... og jeg gad nok vide om den der grimme halve kaffemaskine egentlig virker??

6 kommentarer:

Anne sagde ...

Sikke en beretning du kom med her...den giver stof til tanker :-)
Den gule kaffemaskine? måske
Anne, hverkenfuglellerfisk, kunne være interesseret?
:-)

christunte sagde ...

Er det bare én dag, du beskriver? Jeg sidder her og bliver helt forpustet..... God vind, eller hvad man nu siger!

Losarinas mor sagde ...

Først ! - Jeg synes faktisk den der kaffemaskine er total sej :-)
Godt der ikke skete dem noget alvorligt og de stadig har mod og glæde ved at sejle.
Du har en travl dag , men fyldt med dejlige livsglade beskæftigelser. Kom til at tænke på , da jeg nær var faldet over YngsteDatters skoletaske, og jeg i mit stille sind brokkede mig over hun aldrig rydder op, hvor tomt det bliver når de to sidste børn flytter..Så vil jeg savne rod og pligter og møder og madlavning og larm og støj , alt det liv en familie medfører :-)
I har været mere fornuftige end mig- I fik 9 børn, jeg kun 3.. I spredte dem ud over mange år - jeg kun 5 år .. Ha en dejlig dag :-)

Estermarie sagde ...

Det må kræve en ufattelig masse energi, overskud og overblik med det program du kører.
Jeg bliver helt stakåndet bare af at læse.

mortil9 sagde ...

anne - ja, jeg har også tænkt på Anne - en så lille kaffemaskine kunne vel egentlig få plads nede i hendes drivhus, ikk'? Hun må få tilbudet...

christrunte - tja, det er bare een dag - og den gode vidn du sendte virkede for jeg nåede det hele og det gik som fod i hose med det emste...formiddagen var jo den roligste - og eftermiddagen bød på tre stille stunder...ret energiboostende..også aftenens korte bestyrelsesmøde gik godt - og sluttede efter bare 3 kvarter - meget cool...
Losarinas mor - jeg kender de der tanker - og jo, jeg glædes over at der er mange år før huset her er tomt og roligt - om det nu nogensinde bliver det!?!

Estermarie - ej, tror ikke jeg besidder mere enrgi end de fleste -men jeg har en stor logistisk sans og er god til at barbere ind til det væsentligste - når det skal være - og dét skulle det igår - så absolut! ;0)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

LOL - den er da lidt retro fed, synes du ikke? Den er i hvert fald gul! Dejlig historie om baaden. :)