Herlige hverdage

Og så var der udstilling i Skals ...

(Fotoremse lånt på skolens hjemmeside)


Åh åh åh åhhhhhh hvor var det smukt - det hele ... og sikke en stemning jeg kommer i, når jeg er derude...Det er så smukt, så fint, så nænsomt og så.....estetisk ægte, at det tager alle mine småbekymringer, al min hovedpine, nakkesmerter og nææææsten også alle de grå hår væk - piiiist væk er det der tynger og gir' let ubehag!

For det er en verden for sig at gå rundt i alle de fine gamle lokaler og se på al det smukke, smukke veludførte, gennemarbejdede og skønne håndarbejde!



% Jeg er ellers ikke så glad for mit navn - men broderet så flot og farverigt er det da næsten .....smukt!

Jeg bli'r ikke mere tilpas end når jeg kan stå og nyde synet af så meget smukt broderi...

Smukt broderet brød-svøb med opskrift

Een uges kursus derude koster godt 3200,-kr. - hvis nu jeg lod være med at spise slik i et helt år, SÅ...eller når jeg om to måneder fylder år, så ku' jeg ønske mig....

Nå, det går jo ikke - for der er mere i dét end pengene ...

Jeg kan jo godt brodere - lidt men ganske pænt - og sådan på ren Susanne-vis - men tænk om man i en HEL UGE ikke skulle gøre andet end sidde dérude og sy og sy og sy og lære mere og mere...jamen, wow altså....

Jeg vælter mig i fotos fra den smukke dag - også af det fine marked udenfor, hvor der var så mange unika-smykker, så megen glaskunst-håndværk ( jeg er IKKE så vild med glas - hverken kold eller varm forarbejdet!) en masse smukt keramik - og så var der GULDRINGEN ... dén der liiige passede til min finger, den som vil være den perfekte erstatning for den gamle og helt tyndslidte, som jeg må lade ligge i skuffen fordi den ikke længere kan pudses op.

Foto lånt her

Ja, vi var fattige studerende dengang tilbage i 1983, hvor vi efter 3 år som kærester, syntes vi ville ha' ring på...Håbløst umoderne var vi - og det undlod min ellers søde veninde da heller ikke lige at kommentere igen i lørdags, da vi stod derude på markedet ved Skals Håndarbejds skole, og jeg sukkende og henført strakte min solbrune, nu en anelse rynkede hånd frem iført den smukkeste guldring...

Hun syntes - dengang - og synes stadig, at vi er umoderne og totalt gammeldags - ham, min eneste ene og jeg!

Hønsefods-æggebæger - næsten FOR realistiske...

Men skidt med det - for jeg kender hende, min gode gymnasieveninde fra forgangne tider, der både dengang og nu er så hård i flinten at hun latterkliggør mine sukkende feminine behov for at være iført en fingering af guld...hun har et hjerte så stort og som banker så vildt og voldsomt at hun egentlig gerne ville ha en ring somd en jeg sukkede efter...meeen hun vil ikke overgi' sig!

Ha - hun ER gennemskuet .....

(foto lånt her! )

Skøøøn tæt filtet smuk pude til stolen derhjemme ...