mandag den 15. februar 2010

Man kan jo kalde det så meget...

- for mig er det bare oprydning!

Systematisk, detaljeorienteret oprydning, vil mine nærmeste kalde det!!

Og ja, jow...altså; det ER systematisk - i det små.
Og det ER detaljer jeg går op i imens - på meget afgrænset specialområder! Og altid bare ét område ad gangen i kort koncentreret, afmålt tid. Start, effektivitet og slut!


Fx var det forleden vores skab med spil der stod for tur.

Alt blev taget ud af skabet, alle små dele blev kigget igennem, lagt i de dertil indrettede kasser og boxe. terninger blev parret, lagt i raflebæger i det antal der hørte til. Yatzy blokkene blev revet rene for brugte sider, kuglepennene lagt samme med dem og i en fly-pose - I ved, dem i lidt fed plast og med zip-låsesystemer.

Ligeledes blev alle vores utallige kortspil talt op - og mangler der flere end tre kort bliver de kasseret. mangler der under tre kort kommer de i en pose for sig - i venteposition... for tre kort KAN faktisk godt vise sig at dukke op!!
Ligeså blev alle puslespil tjekket, alle brikker blev fundet og der hvro der mangler mere end tre brikker blev spillet kasseret!

Der blev lagt Kalaha-kugler i spillet, Master Mind dupperne blev samlet til huse og lagt i de små rum, matador-pengesedlerne - som har en næsten magnetisk tiltrækningskraft for mine små - blev fundet og stablet og de der evt. havde haft en hård medfart blev kasseret! Og kasserne og evt. vildfarne spillevejledninger blev fixet med tape og lim og alt blev i den skønneste orden.
At klistre kasserne sammen og lime vejledninger ind i låget, så vi ved hvor de er, er da én af min kære husbondes yndlingsopgaver, når jeg går amok i oprydning af spil!! ;0)

Bilerne til Rush Hour blev sat på pladen, tillægskort og limosinebilen blev lagt for sig i en flypose af de mindste - og basisspillet kom i en stor fly-pose.


SÅDAN... zip zip zip... jeg bli'r glad af at få ryddet op! Selv - og måske især - i de små detaljer!
For der er andre steder hvor bunkerne kan nå at blive meterhøje UDEN at jeg få taget sådan en rydde-op-og-af-vejen-trip.

Til hverdag bor vi temmelig ryddeligt - i de store træk og ofte til folks slet skjulte forundring!
Så mange mennesker og så lidt rod.
Jamen, det er jo en vanesag - mener jeg!

For vi KAN godt rode... længe og inderligt. Men det er i bunker...særlige bunker.
Der er kontoret hvor det helt klart vil være ønskværdigt, om mine store stabler var ryddet op og ting lagt direkte på rette plads - men sådan fungerer min hjerne ikke, når det gælder den slags kreativitet. Jeg arbejder bedst med lidt bunke her og der...
Men i de daglige hverdagsomgivelser - dér hvor vi skal trives og være alle sammen. Dér skal der være orden, og kun et eller to hot spot-steder, hvor der kan hobes lidt op i løbet af en dag.
Og så er det sådan, at hjemme hos os bor alle ting hver sit sted.

Hver en lille saks, bomuldssnor, viskelædder, umbraconøgle, tandbørste, kam, kuglepen, farvekridt, karklud, støvkost, støvsugerslange, malerpensel, hårspænde, madkasse, kalender, mobiloplader, halssmykke, kvittering, frimærke eller stoppenål HAR et sted der er det rigtige at være... og det vi så kan herhjemme, er faktisk at få ting bragt på rette plads - hver dag og altid.


Det gør det let for os alle at rydde huset een gang om dagen.
Det gør vi efter aftensmaden - hver dag. Det tager ca. 20-25 minutter! Så er der ryddet til side, vasket op, fejet/støvsuget, lagt vasketøj sammen, hængt nyt op, lagt på plads og tømt diverse skraldespande, vasket tre små og bare sådan generelt clearet huset rundt!
Alle ved jo godt hvad der skal være hvor og hvad der skal laves af aktiviteter for at vi alle kan synke ned i en rolig - eller aktiv - aften klokken ca. 19 hver aften! Så selv de mindste ved hvad de skal, når vi siger tak for mad... de kender rytmen og ved hvad målet er.
Dét er smart, synes jeg.

Og så er der de her steder hvor kaos alligevel får overtaget og hvor jeg sådan ca. hver 2. - 3. eller hver 5. måned lige tager et detaljetjek på udvalgte steder.
Og forleden var det så spilleskabet.

Det tog ca. ½ time og passede lige med den tid hvor jeg var stand by for Lauritz.
Det er den times tid, hvor han i løbet af en hverdags eftermiddag ikke evner at opholde sig sammen med andre og ikke kan være helt alene - men godt kan lave noget selv, hvis bare een af os er tilgængelig og synlig konstant.
Det var så min opgave forleden og mens Lauritz sad og læste de nylånte bøger og var dybt koncentreret om det, fik jeg systematisk ryddet op, kasseret og finsorteret spil, kort, brikker og terninger.

Og til slut fik jeg lige en "hjælpende hånd" - da jeg var på nippet til at fjerne (- aka kassere) Lauritz's 4 år gamle fiskedam - så blev den lige interessant og bestemt IKKE et emne til gi' væk sådan som jeg havde forestillet mig! Meeen om nogen tid kan det så være dén gives bort....!


PS. Dagen efter var det de 3 skuffer i stuen, med vores cd'er jeg fik ordnet. Dét har trængt længe... og er skønt at ha orden i! Og dagen efter igen var det skabet med film og dvd'er i stuen jeg tog en omgang med. I går var det vores grydeskuffe i køkkenet og kosteskabet med skopudsegrej og extra el-pærer jeg fik ordnet. Og i aften er det... jubiii....kassen med Barbie- og Bratz grej jeg har til extraordinært kærligt tjek; smid ud, til reparation, gemmes og sorteres! Og flyposer ER gode til fx mine trang til at skabe orden - her i de damers fødder... stakkels Bratz dukker der lever et fodløst liv og som af og til må "gå" i en sko med høj hæl og een med flad sål - fordi de unge damer ikke holder orden! Ja, ja - jeg ved godt det nok mest er mit behov med ordne her - mere end mine småpigers - oprindeligt i alle tilfælde - men sådan har vi vel alle vore små særheder - og lidt autistiske er vi alle - på udvalgte særlige områder, ikk`? Og jeg har i flere år nu holdt mig fra tidligere tiders yndlings sorteringsarbejde; at lade alle - A L L E - legoklodser får hvert sit lille rum i en kæmpe kommode til søm og skruer. Uhhh JEG synes jo det ville være en fryd om man sa d der med sådan et arrangemenet og kunne tænke i sin konstruktionsfase; orv, røde runde lygter vil være saneg her, eller kunne finde hvide to'ere eller blå 5'ere i smal når man skulle bygge! Meeen jeg er i familie med 10 andre der synes det at lade fingerene glide voldsomt og læææænge gennem et hav af forskellige Lego dele og lede lede og lede kollektivt efter een bestemt dims og klods bare ER sagen.... så jeg har opgivet lige dén del af min trang til orden og systematik. .......
Meeeen, så er der kasserne med alt vores PlayMobil... dér kan jeg regere... he he he!

3 kommentarer:

hanne sagde ...

hvor sjovt, sådan nogle flip får jeg også, tæller kort eller ( for nogle år siden) piller med dukketøj, eller sortere dimser i diverse skuffer. men til gengæld er vi omgivet af rod, men de rer orden i mindst en skuffe, så længe det varer :)

Elisabeth sagde ...

Oj sann! Du/ dere er virkelig flinke til å holde orden... Må si at samvittigheten min ble litt svart når jeg kom til å tenke på spillene og den benken de ligger i... Tror jeg må gå i gang å rydde litt:)

Ha en fin dag!

Gode hilsener fra Lønnetunet

hjemmemortil9 sagde ...

HANNE; hi hi hiiii - kender det godt! Og skønt at ha en "lidelsesfælle"
ELISABETH; Ih, jeg var nu ikke ude på at gi dig sort samvittighed;0) - men hvis nu du kan kalde det for inspiration i stedte og så nyde at fåd et gjort...!