lørdag den 16. oktober 2010

Den der gemmer til natten...

Jeg er en gemmer...

Jeg gemmer på alt muligt.




Min kjære mands råd til at få elimineret bunkerne af papirting var - ikke overraskende - at tage tre sorte sække herind og kaste ud...ud..uuuuud.
UD med alt der ikke stod skat - løn - bank eller giro på!
Sådan virker det bare ikke for mig... slet ikke!


Min egen regel, igår på første dag, var derimod, at jeg kun måtte have et stykke papir/et udklip/et brev i hånden een gang ...så skulle det direkte på rette plads! Ikke noget med at lave flere opdelte bunker og inddelinger.



Hver ting skulle på den plads, det rettelig skulle opbevares på.
I ringbind eller mappe - på plads!
Helt holdt min regel ikke - der ER ting der nu er samlet - og hvor der i dag kommer flere til - for så sidehen at skulle fin-sorteres. Men de er nu placeret et sted, i en mappe eller skuffe hvor de kan tåle at vente og hvor der ikke er blandet andet ind, andet som slet, slet ikke hører dertil.
Jeg er dybt sentimental når det kommer til at gemme minder - også af den måske ikke så ...almindelige slags!

Jeg har masser af kvitteringer på emner vi har købt gennem tiden, vores første barnevogn, vores bryllupstøj, en masse små og større samlinger af det ene og det andet, Fint sat i mapper og klæbet flot op i de album de nu hører til i.... Velordnet!

Og så har jeg fx alle - A L L E - familiens årskalendre a la family planners.... og ja, det er ...småskørt og gir da bare mere at holde rede på.



Men for søren da, de indeholder jo vores liv, familiens udvikling og oplevelser - sat i kalenderform. Og så er de jo nøje udvalgt. Flest er med sjove, søde, kække illustrationer og pynt. Og den der ler sidst ler som bekendt bedst! Så ha ha - hvad skal jeg bruge dem til?? Jeg ved det ikke! Men ha ha ...det bliver jo ikke her hos os, at der kan blive diskussion om hvilket år vi var i Astrid Lindgrens verden, eller hvornår Mette arbejdede hos bageren, eller hvilken årstid det var vi stod for at tage os af fællesspisningen i `92.... aldrig!
For jeg kan jo bare hente kalenderne frem fra gemmerne... og dét har så nok lige været mit lille problem; at jeg inderst inde nok ikke selv synes det er ok at gemme på alle de store vægkalendre og derfor har de ikke haft et fast sted at bo. Et sted hvor jeg den 31. december hvert år, har kunnet tilføje det forgangne års kalender! Men se, nu fik de sådan et sted, i går ..... under bunkeoprydningsdag 1.

Og det er så min måde at klare tingene på... hvad enten andre så synes det er godt eller ej! Jeg finder opbevaringsplads, til det jeg synes er væsentligt!

Og bruger så sorte sække til det jeg har fundet ...ligegyldigt!
Men det blev ikke de 22 - TOOGTYVE - uåbnede breve, som jeg nu i stedet åbnede og fik sat i system..hurtigt, effektivt og absolut NØDVENDIGT - især for et par af dem!!!

Nu er der så også en skuffe til alle de gamle skolehæfter fra... ja, 8 børn!

Den skuffe skal være den eneste - og dermed er der givet mig selv en årlig opgave; at være hård og mindre øm om hjertet, når jeg hvert år i juli modtager en kæmpe stak af deres aflagte skolehæfter! Så må jeg sortere dem ganske, ganske kraftigt!

Der er én sorteringskasse med alt dét der skal i børnenes fotoalbums - og dét er meget! - der er en bakke til det ene og en skuffe til det andet, kasser, mapper, ringbind og brevordner.
Meget af dét har jeg allerede etableret, for år tilbage, men tiden og alt andet har gjort, at jeg har haft svært ved at sætte de forskellige ting hen hvor de retteligt hører til... i den rette mappe, i det rigtige ringbind i første hug. Også selv om det er sådan jeg egentlig helst vil ha det.
Og derfor er det sådan at jeg har styr på fx alle garantibeviser, alle købsnotaer der er væsentlige. Jeg har plastiklommer med samtlige bonér fra fx julegavekøbene gennem årene. Jeg har førhen altid kunne finde utallige vigtige papirer. der er mapper med alskens væsentlige manualer til både kantklipper´og dvd-afspilleren og til den nye food processor, kvitteringer, dåbsattester og pas, mobilnotaer med aftalebeviser, købsbeviser og kvitteringer fra leje af forsamlingshus, kontingenter, breve fra teknisk forvaltning om vores drikkevandskontrol, aftaler med Telia, Post Danmark, foreningspapirer, vedtægter o.lign nødvendigheder.

Præcis hvad det er der gør, at det er gået sådan i de sidste to år er lidt ...uvist?
Eller i alle tilfælde er det mig ubegribeligt, at dét jeg selv kan komme op med af grunde til sådan et kaos, vitterlig kan få min trang til at gemme systematisk, sat helt ud af drift?!
Dét undre mig...
Men heeeeey, dét kan jo ikke betale sig at bruge tiden på at undres! For jeg skal videre, videre... og der øjnes lidt lys i mørket, efterhånden!
Og så kan jeg fint leve med at andre (aka min husbond og flere veninder) bare slet, slet ikke kan forstå eller begribe min sentimentale trang til at gemme udklip, biografbiletter, fødselsdagskort, breve, avisartikler, ugeblads-riv, notesbøger, bonér på særlige indkøb, nuttede småskriv fra børnene, tegninger i tusindevis, hyggelige små hilsner på servietter og deslige.
Og så er der jo dén der kongkrone! Kongekronen som Lauritz vandt til fastelavn for tre år siden - dén er da ikke værd at gemme på?
Næh, ikke værd i prismæssig forstand! Det er nok en ganske almindelig papkongekrone, købt for 30 kr. i vores alle sammens Fætter-Fuc***-BR... men når jeg ser den, så er dét et af de første beviser på, at vores lille, autistiske søn, der jo en dag skal leve et liv væk fra os, væk fra vores daglige deltagelse, væk fra vores kærlighed med guiding og beskyttelse - og at det kan han faktisk!
Dén værdiløse kongekrone, den vandt han, da han med undren og usikre skridt deltog ved den første fastelavnsfest og tøndeslagning på den skole, der er blevet hans...og han var lige dele stolt og usikker, mens det stod på. Og da han kom hjem om eftermiddagen.
Jeg ved det - fordi hans gode lærer fortalt os det, og fordi de billeder de sendte med hjem dengang, nu sidder i hans album - og der kan kan jeg med lethed se netop de følelser i hans lille elskelige charmeansigt!
Så DERFOR er dén kongekrone, skæv og ikke spor værdifuld, noget af det, der får plads i den smukke kasse fra IKEA. Kassen som også huser hans første sko, hans yndlings sut og hans totalt itubidte rangle! Og der er lignende kasser til hver af vores andre børn.


Hvad gemmer jeg det for - og til?
Tjaaa, jeg er ikke helt sikker på det!
Måske til .... mig selv. Så jeg, en dag - når alle er ude af mine hænder - kan sidde der og samle på minderne...og gennyde al den tid, jeg har lagt i dette liv?

Næh, det tro jeg ikke.
Det får jeg ikke tid til... Der er så meget jeg gerne vil! Jeg har SÅ mange bøger, så meget strik, så mange film, så meget jeg skal gøre - når jeg får tid.....

Men jeg gemme fortsat på minder af alle mulige og umulige slags....
Der er gipsbandager fra brækkede børnearme og -ben, gamle slidte bamser, sutteklude, yndlings baby-pegebøger, danseskoene fra 1. turneringsdans, hjemmegjorte lerfigurer,hjemmesyede puder, nisser i papmaché og lignende sager.
Og så alt det af papir, det der kan være i mapperne og albums.

Og jeg lever med det - og lever fint...når altså det hele er på rette plads og frigjort fra de for andre af samfundets væsentlige papirer og ikke uheldige forputtede noter og breve!

PS. Og igår gav da også hele to sorte sække med affald.... jo, jo da!

3 kommentarer:

Hyldemor sagde ...

Ih altså Susanne.... Minderne har du da oppe i hovedet!!!! :-) Men dejlige mentale billeder du maler.

Anne sagde ...

Du er for kær, Fru Vestergaard :-)
Alle de gode argumenter du her liner op til fordel for gemmeriet, de er herlige.
Gem for pokker da, alt det du har lyst til, så længe det kan være der, og når det ikke kan det længere, så finder man en løsning.
Mon ikke de store snart selv kan få til opgave at huse og passe på de samlinger du har lavet til dem?

Jeg er også en gemmer, men ikke så meget som jeg har været, jeg er blevet hårdere til at smide ud efterhånden, men af børnene gemmers jeg stort set alt.
Et lille eksempel:
Den håndskrevne invitation, som Amanda fik af Kasper, der gerne ville vise hende Unge Hjem efterskolen, som hun nu til alles store forbløffelse er skrevet op til.
Måske er det hende skæve kongekrone :-)

hjemmemortil9 sagde ...

MARIA - jow jow - det er jo ikk fordi jeg ikke ER med i nuet - men jeg kan så godt lui at synke ned i alle de fabelagtige gode, følsomme og dejlige minder! Derfor...

ANNE; åhhh, tak for dig, Anne - du kan få mig til at smile for jeg kan sådan liige præcis høre dig sige "fru vestergaard" på din helt særlige Anne-måde - og dejligtat andre end jeg kan røres og blive rørstrømsk over den slags minder... har lige nydt dit flotte kokke-præmie-indlæg fra 80'erne... det er god læsning og gir nemlig god mening. Ligeså dit gem af invitationen til datteren - og ja, måske er dét nemlig hendes skæve kongekrone... ;0) Dejligt at ha en gemme-veninde i dig! Og bare rolig, når de fylder 18 får de alle deres personlige samling af albums - og de der er flyttet hjkemmefra fik de der kasser der er gemt til dem! Så jeg skal nok få lageret til at synke lidt...hen ad vejen og med tiden! ;0)