fredag den 7. januar 2011

Færdig strik

Tre ting jeg lige vil vise frem - der alle blev både startet på og gjort færdigt i december. Tre mindre ting ganske vist... men huerne var af lagergarn! Og også knapperne til halskluden havde jeg i gemmerne....


FEAR OF COMMITMENT COWL

Det var en julegave til min søde svigerdatter - og hun blev så glad!!!
Jeg synes det var modigt af mig at strikke denne her til hende - dels fordi jeg jo ikke kender hende SÅ godt og dels fordi hun i realiteten kunne gå hen og føle sig forpligtet til at bruge den - alenen fordi jeg er kærestens moar - og dét ville jeg ikke risikere!
Men farven ...uh ha uh ha ... den fik mig til at staret igen og igen, slå op, strikke 5 cm - og pille ned hele tre gange!
Til slut lukkede jeg øjnene og strikke derudad og da der var strikket ca 20 cm så det pludselig ud til at det alligevel var et dejligt mønster ( og naturligvis lige efter min smag = ingen hele vrangpinde men en masse retmasker og en enkelt vrang hist og pist! Herligt!)
Mht farven så valgte jeg den fordi Freja tidligere har udtrykt stor overraskelse over mit had til geranium-farven og hun pakkede sig ofte ind i den lille kjole jeg strikkede i den farve og sagde at hvis jeg engang ville strikke sådan en kjole til hende så ville hun blive så glad.... så jeg gik på jagt efter en geranium-look-a-like farve i tykt garn... og fandt dette. jeg trøstede mig med at netop Freja vil kunne bære denne farve - og at den passede til hendes vinterfrakkes farve....

Knappelukningen er helt usædvanlig i denne opskrift - og jeg var da liiige ved at droppe den - men omvendt så skal man jo prøve nyt af og til - og tænk, systemet er uovertruffent!
En stor knap (her en perlemorknap i ca 3 cm str.) til pynt - sat sammen med en mindre ( her også i perlemor og ca. 1 cm str.) - der så kan knappes gennem hvilken af de store maskehuller man kunne ønske sig i forhold til hvordan man ville bære denne halsklud. Smart....
FAKTA;
Mønster - gratis-opskrift - FEAR OF COMMITMENT COWL (ravelry link)
Garn - Peru Wool fra Grønhøj Garn - strikkede med dobbelt tråd for at få den op på den tykke pindestørrelse.
Pinde; 7 mm
Modifikationer; ingen
HOT or NOT; Hooot, svigerdatteren ringede kl 24 juleaften og var såååå glad og rørt over at jeg havde strikket til hende - og hun bruger den! Herligt!




TURN A SQUARE - huer...

Endnu en gratis-opskrift og hold nu op den er god at strikke...

- og så synes jeg det er vildt sjovt med den titel; drej en firkant...ihhh, det kan jeg li'!

Jeg lavede to forskellige i forskelligt garn. De blev begge gode og er nu i brug

FAKTA; Grå hue

Opskrift; TURN A SQUARE - (ravelry link)
Garn; Artic, Grønhøj Garn fv. 1023, striber i Opal fv. 1432 (ramte lige de blå/grønne/sandfarvede stykker...med vilje!)
Pinde; 4mm
Modifikationer; ingen
HOT or NOT; Hm... de bruges og de sidder rigtig godt. Men her i huset er det en anelse umandigt at gå med hue når man er over 165 cm.... og selv mod tåber kæmper mødre jo forgæves!!




FAKTA; om den sandfarvede
Opskrift; TURN A SQUARE (ravelry link)
Garn; Peru Wool, Grønhøj Garn 45 g, fv.208 og fv.658
Pinde; 5mm
Modifikationer; lavede een stribe mindre end opskriften - fordi denne er til Lauritz!
HOT or NOT; se ovenstående - dog bruges denne flittigere da Lauritz jo endnu ikke er over 165 cm ...

PS. de tre poserende modeller er alle fra Herligheden!

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Skønne skønne sager !