mandag den 26. maj 2008
Regelret sjuskedorte...
Jo altså - det gik fint og flot med at monterer et par af banerne i den lange retning… og jeg nød at pusle med farverne og få dem sat fint sammen… og det så rigtig godt og lovende ud – gjorde det! Flot og særdeles farverigt – lige som jeg gerne ville ha’ det!
Og de der endestykker med lange haler, som jeg valgte at lade slutte sådan som jeg synes, at kunne se de gør på Liselottes ; i en hæklet cirkel frem for en hel blomst, de var lige som jeg kan lide dem og alt var godt og mine forventninger blev højere og højere efterhånden som alle mine ønsker så ud til at blive indfriet!
Men – for der kom jo et men – et KÆMPESTORT men!!!!!
For da jeg rettelig ville ligge de 7-8 baner sammen - lidt forskudt og lige til at føje dem til hinanden, måtte jeg sande, at her var det, at min utilregnelige side står i fuldt flor… for det lod sig jo ikke gøre, når man er sådan en sjuskedorte og ikke helt hækler efter opskriftens anvisninger men bare tager længen på halerne og rektanglerne for at være sådan nogenlunde ensartede. Jamen, hvor vigtigt kan dét da også lige være, hva’????
TEMMELIG VIGTIGT, skulle jeg hilse og sige!!!
Æv æv æv … de lange baner kunne ganske enkelt ikke kobles sammen, fordi der ikke var ”plads” til de forskudte rektangler mellem de noget uens haler jeg har lavet… ej, hvor var jeg ved at græde – men, men, men jeg er jo ikke så tungsindig – det kan man bare ikke være når man samtidig har travlt med at nyde livet i fulde drag – så efter lidt pinlig tavshed hin aprildag, brød jeg da ud i krampelatter over mit eget sjuskeri… så, på’en igen fru Vestergaard…
Så ja, altså jeg har startet et nyt sæt op – med total gennemgribende og kontrolleret måltagning ved HVER eneste hale… OG så er det jo, at det går lidt i stå for mig – jeg ER bare ikke god til at være så regelret OG kreativ på een og smame tid!
Jeg har det som oftest bedst med de lidt roede og lettere flydende grænser og mål… og det skyldes måske at store dele af resten af min hverdag er ret så systematisk og temmelig forudsigelig på mange punkter! sådan har det for det mest været her hos os - både da vi kun var os to, var unge og studerende og uden de halt afgørende forpligtigelser - og sådan MÅ det være, NU - når vi er mange der lever sammen og når alle gerne skal have plads og metal ro på den indre skærm – og det profiterer vores autistiske søn ¨å en hel del af! At hans liv kom til at forgår i en familie der i forvejen er ret så skematisk og som altid og til hver en tid har holdt fast i udvalgte rutiner og rytmer i dagliglivet… dét gør ham godt!!
(fortsættes….)
søndag den 25. maj 2008
Mor tog en slapper
Med masser af Cocacola og lidt chokolade. Og med maden bragt ned i stuen af mine småfnisende familiemedlemmer på skift! DE synes jeg er rent til grin og spilder min tid, når jeg sidder dér og flasher mine royalistiske tendenser...
"Hva' med at nøjes med et sammendrag i aften i stedet, mor?" blev jeg spurgt af mine store sønner, men nej tak - jeg RÅNYDER at give mig hen, følge med, forarges og glædes, røres og slappe af - helt uden hensyn til alle mine omgivelser åbenlyse morskab over min hang til royality - og absolut helt og aldeles uden hensyn til hvad der er politisk korrekt!!
(foto lånt fra Berlingske)
Uh ha da, hvor jeg nød dagen igår.........
torsdag den 22. maj 2008
MIG OG MIN TASKE
Min er i en dejlig, varm, dyb rød farve – og jeg er så glad for den fordi den er utrolig lækker og ligefrem smuk… rigtig rigtig smuk er den.
(foto lånt fra Jodana Paige)
Alligevel er den nærmest en torn i øjet på mig – dagligt – når jeg går forbi den! For jeg kan ikke bruge den – nyde den i brug eller forenes med den … jeg vil ellers mene at jeg er den helt rigtige kvinde til en RØD taske - og at JEG er den rette til sådan en lidt stor model… jeg ææælsker rødt og jeg kan lide at de ting jeg har og omgiver mig med er … hm … nå ja; opsigtsvækkende!!
Alligevel er det som om at min røde strikketaske og så mig ikke rigtig passer sammen… der er absolut INTET at udsætte på tasken, den er SMUK og gennemført i sin udførsel. Den har dejlige store skulderremme – ikke sådan nogle forkølede små nogle som det tager først en evighed at få over mine mormor-overarme og som vrider mit tøj af led fordi de er så små at de nærmest må være til min 5 årge datters overarmsstørrelse – næh nej, her er der rigtig skulderremme i ægte KVINDESTØRRELSE!!
Og så er der ”indmaden” – oh la la – det er kræs for strikkere; masser af finurlige rum og indretninger, der er små lommer og dingenoter til at holde styr på pinde og rundpinde, saks, hæklenåle, sygrej til monteringsfasen, to små ”circlets”= garnholdere der forhindre at det garn jeg har i brug går amok nede i tasken, en udvendig lomme der har trykknaplukning - og så er der en metalramme i hele tasken der gør at den forbliver åben når den er i brug! Og så er der de fineste små ”fødder” under bunden så den har noget at stå på og ikke bliver slidt i bunden.
Tasken er gennemforet og bare i det hele taget gennemført… men altså ikke forenelig med mig!
Måske er det netop fordi jeg ikke selv er sådan en gennemført personage?
Jeg er jo mere til det let tilfældige, det skæve og det lidt …hyggelige uforudsigelige!!!
Måske….?
Jeg tror, jeg vil sælge den til én der vil give den et kærligt hjem…
tirsdag den 13. maj 2008
De forhåndenværende søms princip....

Pinsen bragte varme, sol og sommerlige, frydefulde dage og aftener til os alle.
Det er slet IKKE sært som der går forår i os alle, når først luften fyldes med sol og varme....
Siden vi byggede om og til på vores gamle, gamle hus for godt 4 år siden har haven nærmest været vores sorteste samvittighed... den have der var, blev både hakket og flået, væltet og maltrakteret på det groveset i hele det år hvor der blev kørt hul i hækkken med store maskiner, slæbt sten og brædder hen ad stierne og over græsset - ja, al den tid vi selv gik og byggede.... (okay, vi og vi - det må jo retfærdigvis siges at være ham min udkårne der gik og byggede - men min deltagelse var jo så at passe alle vores børn og babyen OG sørger for alt det huslige og alle aftaler samt logistikken i selve byggeriet, frokost til hjælperne osv. - så vi VAR altså sammen om at bygge; for uden det ene heller ikke det andet, vel?!), så NU begynder vi atter så småt at være igang med at have prydhave og urtebede og... og ... og....
Men som altid hos os så skal det være billigt og uden omkostninger af økonomisk art - så mine nye, små højbedskasser skulle naturligvis være af "genbrugstræ" og hvad der nu lige var at tage af på værkstedet!!! og så små som vist kun jeg kan se en ide i at de er!!!!
OG det blev de så - og glad er jeg, for snart titter radiserne, krølsalaten, hovedsalaten, ruccolaen, persillen, kornblomsterne, engblandingen, de stolte kavalerer, valmuerne og solsikkerne op gennem den gode jord - hentet af naboen i en gammel gummiged og læsset af her hos os - for et stykkke hjemmebagt kage! - hestemøget der er blandet i, er hentet på trillebøren hos vores heste-nabo og frøene jeg har sået er købt billigt i nærmeste supermarked og uden fidelihut som fx opløseligt bånd der gør at frøene ligger ensartede gennem en hel række osv.
Her hos os er der hverken fiberdug, fint fremstillede små træpinde med mulighed for at påføre emne i rækkerne, intet smart fugtgivende vandingsanlæg, blomster eller frø af herkomst der næsten er ulastelig eller lign.
Vi er til det billige. Det gør-det-selv og helt nede på jorden-agtige. Vi hylder muligheden og ideen i at kunne klare os med "de forhåndenværende søms-princip". (og det er IKKE fordi jeg er god til dét sådan fra naturens side af... men jeg øver mig igen og igen, og når det er svært og jeg føler mig underlegen eller set lidt skævt til, så minder jeg mig selv om - igen og igen - at det ikke er mindre værd bare fordi det ikke er salaten med det gode navn, købt fint og flot på planteskolen eller hos diverse net-kendiser - og min salat er god - fordi den er billig, sund og lige fra egen avl - om jeg så er en fattigrøv eller ej!)
Jo billigere vi kan klare tingene jo mindre behøver vi at tjene og jo mindre behøver vi at arbejde og dermed være væk fra hinanden og vores hjem ..... og dét ka' vi li´....
Så dermed er der jo også tid til at luge ukrudt - måske - hvis ikke vi finder på andet at tage os til - eller hvis vi ligefrem nyder at gå der og hakke i det - for vores jord - både den nye i mine trækasser og den gamle i de etablerede bede ER fuld af senegræsser, af ukrudt og rølliker og det der er værre... men det er JORD og det er forudsætningen for, at vi hele sommeren kan hente vores egen salat, purløg og radiser - dét der gør, at vi kan plukke uanede mængder smukke have- og engblomster. Nydelse... glæde og nærvær. Det er smart! Og rart... se nu bare de tre herunder der fandt et tæppe og hinanden og satte sig under gynge/klatrestativet, i den lune aftenbrise igår aftes ...

REN FORNØJELSE


Og at stable uendelige mængder nyvaskede underbuxer i hver af undertøjesskufferne er så glædeligt, at jeg kunne gå hen og falde helt i staver af REN fornøjelse......
søndag den 4. maj 2008
Island - nu med en dejlig, ung kvinde.....
Tør du ta' fotos af mig... stooop det! Rikke ordner hår OG læser avis
Så DERFOR er jeg helt sikker på at der på Island nu er en endnu bedre stemning - for med det livsstykke af en datter, med en sund, naturlig og helt igennem elskelig indstilling til livet så er de altså rigtig, rigtig heldige på Island ... ja, de er!

lørdag den 3. maj 2008
Gave strikkeri ...
En tur ned med nakken sidste efterår, hvor alt pludselig bare blev for meget, har givet mig respekt for mine egne grænser og for hvor meget jeg egentlig skal kunne overkomme!


Farverne er lidt anderledes end på billederne; der er brugt en fed bomulds lin fra Drops i hørfarve til det lange stykke, en dejlig varm, blålig bomulds lin til endeborterne og en limegrøn bomuld samt en glimmertråds i lime effekt sammen med i de mellemliggende striber i hver ende.
Jeg strikkede over blot 38 masker på pind 3½ og tørklædets hele længde blev omkring 1,30 m.
Garnforbruget var ca. 60 g af det hørfarvede, knap 20 g af det blå og nogle meter af det grønne samt en smule - bittelille smule - af effekttråden!

Efter håndvask og opspænding var det lidt stift - som dette garn jo er - men alene ved at jeg prøvede det på og tog billeder samt foldede det kreativt sammen før en fin indpakning, blev det lidt blødere og rigtig lækkert! Jeg ville egentlig godt have beholdt det - og det er jo egentlig den bedste måde at give gaver på, ikke? Ved at man selv gerne ville have haft det!! (Nå ja, det gælder naturligvis IKKE for elektrisk værktøj og dimser til værktøjskassen....)
fredag den 2. maj 2008
Årstidens grønt
Når det er vinter får vi ud over kartofler også rodfrugter til vores krebinetter/frikadeller ....

Meeen når så det er rigtig forår - næsten på nippet til sommer - så er tilbehøret noget mere grønt.
Lige nu; med de første DANSKE agurker der er til at komme i nærheden af for penge, er det noget helt andet der bliver tilbehør til et fad lækre glutenfrie frikadeller og fint kogte kartofler...
Mor - ene og alene afsted
Uh - jeg har været lidt væk fra de vante omgivelser - og nok var jeg alene af sted i år - men jeg var alligevel sammen med 1200 andre mennekser det meste af tiden!!!!! For jeg har været på konference - SIKON 2008 - en konference for både fagfolk og forældre - for alle der har med børn inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) at gøre.

Det var stort på flere måder. STORT fordi det kun er 2. gang jeg er med på konferencen, stort fordi det naturligvsi er et område/emne der ligger mig særdeles meget på sinde, stort fordi der undervejs i de mange, mange oplæg på dansk og engelsk, og i workshops mv. hele tiden var nyt, andet og mere at få viden af og om, stort fordi vi var SÅ mange der alle kom af stort set samme årsag - og i særdeleshed STORT fordi jeg var ene alene i hele 3 dage!!!
TRE dage på et kæmpestort komfortabelt hotelværelse... med lille stueafdelig, eget badeværelse, garderobe og bar!!! Og egen fjernbetjening - som jeg i min iver fik rodet så meget med at jeg var at frygte at jeg fik sat den på betalings-tv-kanal - ganske givet en kanal KUN for voksne!! Uh ha uh ha - sådan kan det gå når morlille er på egen boldgade!!
Nå, emn alt dette var det kun MIG alene der skulle benytte og nyde og drage fordel af!
(også den dér frække tv-kanal!)
Og ja, for andre sikkert næsten lidt hverdags-agtigt, men for mig - der til dagligt er logistikchef, idemager, sygeplejerske, amme, lærer, pædagog, køkkenchef, madmor, cirkusdirektør, domptør, personalechef eller om man vil; human ressource-chef, igangsætter, lagerchef, vaskeriejer, cykelsmed, servicemedarbejder, caster og meget meget mere - er tre dage med kun og udelukkende MIG SELV at tage mig af og tage hensyn til simpelthen ..... underligt - men dejligt. Dejligt for en tid - og så er det nok.
Underligt - ikke fordi jeg ikke i det daglige hjemmeliv også tager mig af mig selv om mine behov, men underligt fordi det på en eller anden måde føles....tomt!
Jeg går jo for at være en ret skrap men kærlig mor, og en kvinde der aldrig undsiger siog selv nydelse og fornøjelse selv om jeg går hjemme meget af min tid og arbejder hjemmefra. Jeg tager IKKE en opvask når mine små sover middagsøvn synkront - der smækker jeg benene op, hælder the i kruset eller cola i glasset og hiver strikkepindene frem, finder min gode bog eller et damemagasin frem og kobler af, hviler ud og bare NYDER livet. så er jeg nemlig klar igen når de små vågner og s¨kan vi sammen tage opvasken eller de andre i familien kan gi en hånd med!
Men sådanne tre dage alene er ikke uden værdi - jeg er jo på konference og jeg skal ha mest muligt ud af den slags - og kunne give fyldigt referat til ham, min-eneste-ene derhjemme, og desuden er jeg jo notorisk nysgerrig så jeg vil ha mest muligt med af mest muligt!
Men bare sådan ... underligt tømt for andet indhold, når ikke det lige flød rigeligt i min øregang med informationer, eller jeg selv bidrog med diverse input på workshops rundt i det meste af Odense Citys mulige undervisningslokaliteter....
Men det var dejligt en tid - sådan et være helt ansvarsfri - og kun at skulle sørge for mig selv - kun tænke på om JEG var tørstig, kun at vælge om JEG ville ha et karbad eller mere fredelig strikketid på sofaen i mit hotelværelses stueafdeling!!!
Lidt forunderligt at sidde dér og spise min morgenmad i fred og ro - læse en avis HELT uden afbrydelser... bare hente brunchpølser, røræg, melonskiver, mere brød og masser af hed god the - KUN til mig selv!!!
Men, men, men - efter sådan tre dage, er jeg så fyldt af indtryk og ny viden og med en masse snak og humør i øregangen og jeg savnede at være hjemme og sammen med min dejlige familie!! Og så kan toget mellem Odense og Viborg godt se at få mere fut på end de 4 ½- FIREOGENHALV!!!! - time det tager at køre mellem de to distinationer!!
(det var både billigere OG hurtigere selv at køre derned! Ville kunne gøre det for godt kr. 504 og jeg gav godt 600 kr. for togbilletten t/r - og ydermere kunne vi køre derned og hjem igen på de 4½ time toget er om bare den ene vej!!!!)
