tirsdag den 28. oktober 2008

Færdiiiig......

Jahhh, endelig blev denne anorak færdig!!

















Og smuk blev den – og helt vildt godt tilpas er jeg, nu hvor den er taget i brug – med glæde - af Dagmar.

Og til min overraskelse har den høstet SÅ mange roser uanset hvor vi så er kommet i de sidste 8 dage! Dét må jeg sige – tænk, at så mange – kendte og også helt fremmede – har ladet en positiv bemærkning falde om den anorak! Det MÅ være farverne … og jeg er bare rigtig godt tilpas med det færdige resultat - og det kan Dagmar med rette OGSÅ være – for jeg har jo, som før indrømmet, lidt svært ved helt at ”se” hvordan farver kan tage sig ud sammen – men Dagmar på 5½ har ikke sin mors manglende evne! Dagmar valgte med sikker sans og uden tøven de tre stoffer ud hos Fjølner. De farver som HUN ville ha anorak af!

Jeg har aldrig før ladet så lille et barn helt selv beslutte hvad der skal bruges – men for søren, måske skulle jeg lade det ske lidt oftere?!
Hun kan noget med farver og hun ser knaldhamrende godt ud i denne kombination! (fotos yder ikke helt farve-retfædrighed – om end modellen ER så sød som hun ser ud!)
Det er mørk, blommefarvet babyfløjl, blomstret fløjl med ”grise”lyserød baggrund – en farve jeg synes er mere over mod en snert cyklamerødt eller lidt orange? – og så dét for mig helt vilde; et fuldstændig LIMEGRØN foer…
De pink/rød ribkanter ved ærmer og nederst samt på lomme og i hætten er sørme min lille tilføjelse – ligesom også den knaldrøde lynlås og det røde zig-zagbånd er fra min forsigtige farvetilføjelse – dog første godkendt af min private farveekspert, Dagmar!

Og endnu en positiv lille ting; Jeg er faktisk blevet god til at tage imod positive tilkendegivelser og har øvet mig længe på ikke at slå det hen eller fortælle om alle de fejl, jeg jo véd der er i mit sy-tøj…. Ikke i første omgang i alle tilfælde… meeen da et par veninder lige skulle ha fingre i anorakken, da barnet afmonterede den ved et kaffebesøg, så kunne jeg alligevel ikke helt tilbageholde et lille hjertesuk om et par ting jeg ikke var tilfreds med – og sikkert så bemærkede de dem også – måske først da jeg selv nævnte dem – men jeg øver mig fortsat på at stå ved min egen tilfredshed og glæde ved at få et arbejde fra hånden.

For dette har været sådan en ting der var på vej og halvvejs færdig allerede i april … men så gav hæten mig hovedbrud (ha ha ha ) fordi den, fra mønstret i Meedoms dejlige bøger, ikke har en størrelse som mine børns kæmpehovedmål kan komme igennem…
Så den stagnerede på sybordets bjerge af "henlæggelser", mens jeg fintænkte hvad det nu var, jeg liiige skulle gøre for at få den til at passe igen….og så blev det maj – med varme og godt vejr, og frem fra kælderens tøjlager fandt vi en sommerjakke i lækkert højrødt bomuld til Dagmar! Og da jeg jo havde sat mellemfoer af pladevat og også inderfoer i denne anorak, så var den pludselig for varm og derfor ikke brugbar!
Så hastede det jo pludselig ikke med at få udtænkt en plan for at få større hættemål !
Ja, ja – for andre er dét sikkert en smal sag, men jeg havde tabt modet og vidste, at når jeg havde løst det med hætten, så ventede der en, for mig, stor opgave, som jeg oven i købet selv havde fundet på; en lynlås i den ene side- og underærmesøm, for at bedre muligheden for at krænge anorakken af og på.
Dette er ikke i Meedoms mønster, og jeg synes altid det med lynlåse er lidt af en opgave – det skal jo helst se pænt ud bagefter. Desuden så vidste jeg, at det også skulle sys sådan at forer og yderstof ikke konstant ville blive lynet/grebet ind i lynlåsen, når den blev rullet til….
Altså yderligere et præcisionskrav til min sy-formående!!

Men i efterårsferien – een af de der sileregnedage der også var i denne smukke oktober, besluttede jeg, at ham-min-eneste-ene og jeg skulle ha' lidt tid for os selv – hver for sig.
Så jeg foreslog ham, at vi delte dagen imellem os, så vi hver især fik et af de projekter vi (altid!) har – og som vi føler er hængepartier og dermed energislugere – fra hånden.
Jeg skulle ha 2½ time om formiddagen, til at sy i, hvor jeg ikke blev afbrudt af hverken mand eller børn – og så ville han få 2½ timer om eftermiddagen, hvor jeg ville tage børnene med på det søndagsåbne bibliotek, og han så ikke ville blive afkrævet noget af os andre!
Oj, oj, oj han gik med på min plan – naturligvis, for vi gør det jævnligt, ellers drukner vi begge i hverdagens fælles sysler….(- og så véd han, efter mange års samliv, er jeg eminent til at finde på sådanne tiltag lige når vi begge har allermest brug for det!)!

Så klokken 9 drønede jeg ned til symaskinen i vores tøjværelse og kiggede på bunkerne af alle de ufærdige projekter! Der var en lille pigekjole til gave, et projekt-juletræstæppe, en masse ting der liiiige skulle repareres, knapper der skulle sys fast, huller der skulle lappes, buxer der skulle sømmes op, stropper der skulle sys fast igen, en søm der var gået op, et ærme der var revnet osv. - og så var der jo den dér anorak, der egentlig skulle gøres færdig og i brug NU!

Meeen nu var det jo bare små 2½ time jeg havde til min rådighed – så at nå det hele var utopi….
Min prioritering var;
  • færdiggøre anorakken – HELT!
  • Sy to-tre par tullebuxer til Gudrun (de er klippet)
  • – og et par mere til Dagmar, hvis jeg ku’ nå det!
  • Og så var der jo også det der juletræstæppe…..

    Ambitiøst? Ja, meget – også for meget! Så det blev ikke til mere end den anorak den dag –men for søren da, hvor er jeg bare helt vild godt tilpas med det færdige resultat!!!

9 kommentarer:

Gitte J sagde ...

Man kan da sige hun har sans for farver og dejlig glade farver endda. Tillykke med resultatet.

grendesign sagde ...

Jeg kan godt forstå at du er glad - den er skøn!
Og ja, farverne i det Hundertwasser garn er jeg også ret begejstret for.
:-) Britt

jeanette hegaard sagde ...

Den er bare så flot din anorak. Godt du fik lavet den færdig. Jeg er vild med farverne :)

Fru Knudsen sagde ...

Den er godt nok fin !!!! Jeg bliver meget inspireret til børnebørnene

Fuglemamma sagde ...

Herlige farger, herlig datter! Og så må jeg si at du traff meg midt i min egen bevissthet når du sier at du må øve på å bare være glad for det du har gjort og ikke si "Ja, men... alle de små feil..." når verket roses. For sånn gjør jeg også ofte. Ikke så mye med strikk som i arbeidet mitt. Kanskje fordi akademisk arbeid er veldig innrettet mot kritikk, og så tenker jeg at jeg må komme den i forkjøpet med å kritisere selv. Men det vil jeg prøve å gjøre mindre av. Skal tenke på deg neste gang jeg får lyst til å si "men....";-) Ha en god dag!!

Nanna sagde ...

Den er bare helt perfekt og lige i øjet... Sikken I kan sammen.

Måske jeg skulle sende mine farveforslag forbi Dagmar, næste gang jeg skal sætte farver på garn ;-)

Lisbeth Kjeldsteen sagde ...

Den er superflot Susanne - den kan både du og Gudrun være superstolte af!

Og det lyder dejligt med jeres fordeling af dagen med arbejdsro til hver jeres projekter.

Hils dem alle.

Knus

Lisbeth Kjeldsteen sagde ...

Hov nu skrev jeg vist i forvirringen Gudrun, men det er da Dagmar, der skal være den stolte ejer af den superflotte anorak. ;-)

Astrid sagde ...

Nejjj, hvor er den bare SKØN! Fantastiske farver, og den ser ud som om den er helt vidunderlig at krybe ind i! Du kan da bare det der, Susanne. Sikke en masse syambitioner, du har fået på dagsordenen - respektpoint herfra! :) (Fatter i forvejen ikke, hvordan du nogensinde har 3 minutter til overs med så mange børn...) ;)