For nogle år siden fik alle mine - dengang bare 6 børn! - pakkekalender HVER morgen i julemåneden.
Da jeg een af gangene samlede de 144 - ja, éthundredeogfirefyrre - gaver på vores spisestuebord og gjorde klar til både indpakning og ophængning på de dertilindrettede pakkekalendre, blev jeg helt mør og lidt træt indvendigt af alle de små overflødighedsting der lå klar ...... og dengang besluttede jeg at vores børn ikke længere skulle have pakkekalender hvert år.
Der skal særlige begivenheder og aktiviteter til før det udløser en pakkekalender. Sidste år var den ældste fx på højskole - og dér var sådan en pakkekalender særligt velkommen - og overraskende - glædeligt - og temmelig meget misundt (- og nydt) blandt de øvrige kursister på højskolen.....
Men i år er der ingen særlige aktiviteter hos udvalgte af flokkens medlemmer..... men til gengæld fik jeg så LYST til at lave en adventskalender til dem alle... og den kommer første op at hænge når det bliver dagen før 1. søndag i advent. De ved det ikke - og det er godt - for gode gaver skal man modtage når man ikke går og forventer det, ikke?
Julegaver ved vi alle at vi får - og er vi een af dem der laver den totale udgave at en ønskeseddel så ved vi jo næsten også HVAD vi får! Det er dejligt at få gaver - også julegaver - men det er vist allerbedst når vi af og til får en helt uventet gave... uanset pris, brugsværdi eller behov.
Jeg får masser af gaver året rundt. Ikek de der store og pengemæssige værdifulde - men en hel masse gaver der er givet med spænding og lavet med hjerte og flid. Det er naturligvis børnens små kærkomne gaver jeg tænker på. De giver gerne gaver til andre. De elsker den lille spænding der er ved hele forberedelsen til at skulle give en gave. alt lige far at være kreativ og til at udvælge til HVEM denne ting er lavet. Det kan være alt lige fra en lille halskæde af fintklippede sugerørs"perler" og til smukke farvestrålende tegninger. Der er for mig ingen tvivl om at det allerstæreste er de der sommerfugle og spændingen i maven når man venter på at aflevere gaven, når modtageren pakker op (= hiver og flår i en ½ kilometer tape der er brugt for at få gavepapiret til at sidde fast!!!!!!)
og gaven beundres!
Det er dejlige øjeblikke... som helst og aldeles modsvares af den der knap så sødmefyldte, forventningsfulde spænding, når vi alle véd at det er gavetid, når det hele er papir og gavebånd og 6 ugers total forbrugerræs med potentielle ønsker og tusidneevis af gaver hid og did.
Jeg ved godt, jeg er en lidt morbid gave-killer, når jeg højlydt ligger Fætter-Fuc****-BR katalogets ønskeafkrydsningsliste for had, når jeg de gange hvor tv'et er tændt og flyder over med vanvittige behovsskabende reklamer og deslige!
Men jeg gør det nu alligevel; gør opmærksom på, højlydt og til alle der er i min nærhed, at det er et forbandet show og en så ulækker måde at skabe behov hos store og små.
Og så gør jeg mig mine forberedelser så VORES juleaften og gaveræs minimeres og så vi får sat fokus på det der tæller i stedte for at gå til i gavestress, julestress og u-hygge!
Med min vanlige håndfaste og skrappe logistik - julelogistik - så har vi sat vores december og selve juledagenen så meget i system, at det de sidste mange år har været en ren fornøjelse at gå december i møde.
Juleaften - der førhen var total kaos og masser af fuldstændige mærkværdige følelser og udbrud, har de sidste mange år herhjemme været hygge og ro, masser af god tid og en hel masse følelser af den mere behagelige, overraskende og ikke mindst rolige slags.
Det kan jeg lide - og det fylder os alle med varme og glæde...
En træt lille tulle går til ro efter en dejlig juleaften 2007PS: Og bare rolig, ingen børn går grædende i seng juleaften - for vi får alle sammen flere gaver den aften. Der er købte og hjemmegjorte i en skøn blanding - og der er også forbrugerræs, i lille målestok, men mest af alt så er der JULEFRED, JULEGLÆDE og SAMVÆR!
