Ja, det er jo lige før, at alene muligheden for at få Liselottes flotte kreation herover lagt ind på min blog, har været grund nok til at jeg melder mig til og spreder budskabet om denne hyggelige leg - OPERATION PÅSKEGLAD - men nej, jeg vil da også gerne være med til både at sprede glæde OG modtage noget der "gør himlen blå" og får forårshumøret i top... så jeg har læst og tilmeldt mig her - og det skulle du da også gøre!

"Og så stemmer du edde'rådme....."


Ja, altså der ER nok ikke helt så væsentligt som et folketingsvalg eller lign. - men det er faktisk nææææsten lige så vigtigt! bare på et lidt andet ...plan!

Det handler om at vi skal lære vores børn at blive læsere...vi skal huske dem på og vise dem at det er en verden at møde, at tage for sig i og vi skal sørge for at give dem mulighed og lejlighed til at blive drevne læsere. Lade dem få lært at bruge bøger og at finde rundt på nærmeste bibliotek og måske spare op til, ønske sig og glædes over at eje bøger!
Helst ved at foregå med det gode eksempel; altså SELV at nyde bøger, læse højt for dem og lade bøger af forskellig slags fylde op i tid og rum....

Det er for mig at se ret vigtigt og væsentligt for vores børn og unge, at de er med på, at det er godt at kunne læse, væsentligt at vide at man kan læse og at der åbner sig en verden så stor og underfundig at man skal ha prøvet det for at vide og forstå det...
Man skal kort sagt ha' forelagt muligheden for at blive læser...

Så når Orlaprisen bede os om "edderådme" at afgive stemmer på de forskellige nominerede bøger for småbørn, børn og unge, så synes jeg man som forældre sammen med sine børn - små, store og lidt større - skal skynde sig at gøre som ham Orla siger...ikk'?!

Har I stemt?? Der kan stemme her

Kom så i gang, stump!

Måske en lidt glemt fornemmelse.....

men så meget desto vigtigere er det - for mig at se - at vi genkalder os den der fornemmelse; af TAKNEMMELIGHED.....

"Taknemmelighed låser op for livets fylde.
Den forvandler hvad vi har, til nok, og mere endnu.
Den forvandler fornægtelse til accept, kaos til orden, forvirring til klarhed.
Den kan forvandle et måltid til en fest, et hus til et hjem, en fremmed til en
ven. Taknemmelighed giver vor fortid mening, bringer fred i dag,
og skaber en vision af i morgen." Af Melody Beattie, fra Naturlig Overflod

Ovenstående har jeg længe haft printet ud og det ligger under mit skrivebordsunderlag, fordi det for mig synes så væsentligt at huske - og så RIGTIGT!

NÅR JEG DET??????

Uh ha - når jeg at få en 2 af 12 med i dag - den 25. februar - sidste chance og jeg forsøger mig med endnu et par af de hjemmefutter jeg til stadighed må forsyne familien med... de må ku' gå an - for Lauritz's trøje er ikke heeelt færdig... årstidsbestemt småsygdom satte en stopper for min ihærdighed i weekenden. Nu er vi ved at være ovenpå igen og jeg griber hver en ledig stund for at strikke de allersidste omgange.....

Der må en faktabox til;

Opskrift: Hm... det er een jeg engang for 3-4 år siden fik af en sød natsygeplejerske da jeg var indlagt. Hun kunne se, at jeg var restløs fordi jeg blev indlagt sådan lidt "spontant" og skulle holde sengen... tænkte at jeg nok var vant til at ha noget at rive i og noget der kunne holde tankerne beskæftiget, så hun gav mig opskriften og "lånte" mig garn og pinde indtil jeg kunne få besøg hjemmefra og få bragt eget garn - hun gjorde mig stjernelykkelig - og siden dengang har jeg strikket hjemmefutter i en lind strøm......

Størrelse: ja, altså skulle have været en str. 26 - men blev til en str. 24

Garn: Naturgarn fra Grønhøj - farve "lyserød/rosa" - fra eget garnlager!

Forbrug; ca. 70 gram + lidt til rosetter og så en lille flok perler til at "dimse dem op" med!

Pind: 5 mm.

Ændringer; Dét kan jeg vist ikke sige der er - for de der engang blev tilføjet til den opskrift jeg fik af en sygeplejerske, er jo nærmest bare gået hen og blevet til opskriften

Strikket til: Oprindeligt tiltænkt Gudrun - men blev filtet lidt tætere end tilsigtet så de blev så små at de måtte gives til lille Laura i "tantegave" - og hun blev glad - især da for dimseperlerne...Gudrun - tja, hun blev knap så glad!!!!!....!

Hot or not; Jo, jo - den slags er jo altid hotte!

På hjemmebane...

Vores helt egen deltager i "scenen er din"-show.....

- nogle mere sære end andre ....

- og så en lillebror der spiller op og charmer hos storesøster

Jeg blev så glad....

men også lidt stille indeni, da jeg forleden modtog denne her;



Og senere, da jeg læste hvad Mona skrev på Spektret.dk om mig ...;

"Og sommerfuglen fløj hen til Mor til 9 og hendes "Herlige Hverdage" ,
fordi hun hylder hverdagen og er en kvinde med en helt usædvanlig integritet.
Og så fordi hun også af og til selvfølgelig skriver om autisme."

...tænk, at Mona, som jeg ikke engang rigtig kender, synes at ha' så tydelig et billede af mig!

Og efter et par tanker måtte jeg simpelthen lige slå ordet Integritet op - for at sikre mig, at det nu også betød dét som jeg gik og troede det gjorde!
Og dét gør det - så det var for mig helt på sin plads, at jeg blev så stille... og lod award-sommerfuglen slå sig rigtig ned her.

Uhm... det er SÅ godt at blive set, hørt og at fornemme at vække netop den genklang, som jeg gerne vil!

SÅ 1000 tak, Mona!

Du er for nem, mor…

Jeg var vist for let at overtale – alt for let at røre og indfange i ideernes spind… men mand, hvor er dét bare heeelt i orden med mig – Yihaa! Dét i åår-d-en!

Lauritz sagde forleden – lige ud af det blå og mens han så direkte på mig;
Vil du så strikke en trøje til mig, mor?
Øhhmm, hva’? HVAD sagde han????
På et splitsekund gik jeg fra total overraskelse henover utrolig undren til en jublende, boblende glæde…. Lauritz ikke alene udtrykte et ønske om noget uhåndgribeligt, noget der endnu ikke var konkret, men dette ”noget” var oven i købet strik fra mine pinde!

En trøje – fra mig til ham….
Nej, det er vist ikke helt muligt for mig at beskrive her hvad det er for følelser og tanker det fik til at strømme gennem mig – men det er bare SÅ STORT.
Men det er inden i mig og jeg er i dén grad blevet ramt – ja, jeg er for nem!

Lauritz har da før haft strikkede ting på, som jeg har lavet – mange gange og mange forskellige ting – men det har været som baby og småbarn.
Der har været alt lige fra sokker, huer, blebuxer, bluser, barnevognstrøjer og så var der jo også lige den der hjemmestrikkede heldragt, i råhvid lækker uld...uhmmm, som jeg møjsommeligt -vordende mor for 7. gang - ihærdigt nød at strikke, møjsommeligt monterede, syede smukke knapper i og dampede i facon… ...alt imens varmegraderne udenfor steg og steg så jeg til slut måtte indse, at med en fødselstermin nær min egen fødselsdag i august, så var det nok nærmest utænkeligt at denne lille babydragt ville komme i brug til hjemturen fra fødegangen - Åh ja, så tjekket var denne mor til mange!!!

Men fra Lauritz var godt 1½-2 år og frem til det ebbede naturligt ud i bunkerne af hjemmestrikkede aflagte drengetrøjer (- en del var jo blevet givet væk efter vi fik 6. barn, for da troede vi, at vi ikke kunne få flere børn da Per nok var blevet steril efter behandling af en livstruende sygdom!) var Lauritz’s små og store særheder jo begyndt at være meget tydelige – og da én af dem var et tydeligt ubehag overfor tøj der kunne ”mærkes”, så var det at strikke til ham ikke lige dét der lå først for – og så til nu, hvor han jo godt nok har en del mere hukommelse at bruge af, men hvor han ikke kan huske, at jeg nogensinde har strikket til ham! Han ser mig jo derimod dagligt strikke til de øvrige søskende, mig selv og andre – og så blev det til at han forleden ytrede ønske om også at få en trøje…

Jeg tjekkede alle de mønstre jeg gennem tiden har tænkt på kunne være en trøje jeg gerne ville lave – og det blev ikke svært at vælge; Annette Danielsens ”Spire” fra ”Hønsefødder og gulerødder”.
Den blinkede og råbte nærmest på at ville strikkes, og den havde jeg flere gange kigget på og tænkt om jeg kunne lave i fx rød til en af pigerne…..
Jeg havde ikke vovet mig ud i den – før NU!
Men … ikke i uld, det vidste jeg nok ikke så let ville slå an for Lauritz. Det ville nok være at stramme den for meget i forhold til ham, for nok er han er ikke umiddelbart særlig taktil sky, men han reagerer af og til uforudsigeligt kraftigt på fx sømme i buxerne, mærker i nakken og overflader der ligesom ”føles for meget”, så jeg tænkte at skulle succesen hjem med en strikket trøje, så bliver jeg nødt til at styre min aversion mod bomulden og strikke en ”Spire” i et mere bomuldsagtigt garn!!!

Det blev i Bom-mix fra Hjertegarn, på pind 4 og strikkefasteheden passede lige nøjagtigt!

Så det var bare at gå igang.... – ærmerne blev der strikke tre af – for selv om Lauritz nogenlunde villigt lod første ærme prøve et par gange, endte det med, at jeg alligevel lavede dem om – for jeg vil ikke at den sidder for tæt omkring ham, og der skal jo være plads til den lange bane i forskellige farver inde under ”hullerne” i ærmerne… så med lidt ændringer så er trøjen nu blevet til i en str. 9/10 år og dét passer Lauritz bedre! Desuden så fylder bomulden mere indeni ærmet end ulden ville have gjort!

Uha, masser af tråde at holde styr på - den flerfarvede kant skulle jeg prøve at strikke og det lykkedes - til trods for at der var rigtig mange tråde at holde styr på.... så rooooolig nu! '

Og om lidt kan jeg samle ærmer og nederste del af trøjen på en længere rundpind og begynde raglanindtagninger – og ih, hvor jeg glæder mig! Både til at få den helt færdig og se Lauritz i den – men også i det hele taget til at være færdig med den…. tænk om den bliver færdig til at være 2 af 12?!

En god ide - om at sende gode tanker videre...

Dette er ikke en helt ny idé, men hvor det førhen er blevet kaldt PIF - Pay It Forward - er det nu i en mere fordansket udgave - om at sende gode tanker videre - og dét er godt, synes jeg!

Denne gang læste jeg om ideen inde hos Astrid, der har HJERTET MED - og så meldte jeg mig som hendes 3. deltager.

1. Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.

2. Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love, at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!

3. Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er, at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Så nu håber jeg jo, at der er 3 andre der vil være med her hos mig - som så selv sender de gode tanker videre på deres egen blog.....

SÅ FÆRDIGE !!!



Se lige her - de er blevet færdige, mine Hundertwasser KNÆstrømper - og jeg er fuldstændig helt og aldeles VILD med dem! Jeg æææælsker dem allerede....

De blev desværre ikke helt så forskellige som jeg gerne ville have haft - men det må jeg så bare gøre noget effektivt ved, når jeg næste gang laver knæstrømper i dette garn!

Der er ellers nogle af de vældige ordentlige og velorganiserede mennesker i min omgangskreds jeg sådan havde glædet mig til at tage sokkerne på for - og så sidde stille og afvente, at de een efter een forsigtigt ville driste sig til at sige noget i retning af; De er fine - men der må være en fejl i det der selvstribende garn, for de er jo ikke ens!!!!

Åh, dét ville jeg sådan ha' nydt... men nu er strømperne vist så ens, at det tager for lang tid for de der ordentlige, velfriserede kære, før de vil opdage den lille forskel....



Men der bliver helt sikkert en næste gang ... 100% sikkert! De er for fede til ikke at gentage succesen .....





Og at strikke lange strømper har være rigtig sjovt - og hyggeligt! Jeg vil jo nemlig helst kun gå med knæstrømper i vinterdelen af året - hvilket for mig vil sige mellem den 30. september og 1. maj (= samme periode som mine børn bruger uldundertøj - i alle måneder med "r" i)- der imellem er det bare tæer og sandaler...
Men at strikke strømper har været sådan lidt af en opgave for mig - så at strikke KNÆSTRØMPER syntes næsten uovervindeligt....
Dét der virkelig fik mig igang var Strikkeforskers helt eventyrlige flotte, gode og velskrevne vejledning i at strikke sådanne tætsiddende knæstrømper.

Med dén vejledning printet ud, målebånd og sprittush så er alt godt og let og ligetil!

1000 tak for denne super vejledning, Strikkeforsker.....

Og så lidt faktaoplysninger fra mig.....

Opskrift: Tjaaa, hvad skal vi sige... sådan en god gammeldags strømpeopskrift tilført alle de bedste råd fra som sagt Strikkeforskers vejledning og så herfra og herfra - og så er det vel så nu næsten min personlige sammensurriums-grundopskrift! Til at bruge gang på gang - det er godt nok smart, altså!

Størrelse: MIG og mine lægge - og i foden er de en str. 41, naturform/bred

Garn: Opal Hundertwasser, farve 650 - og det er købt lige her.....Markno

Forbrug; Ialt er der brugt 122 g - og med 100 g.s nøgler så skulle der vel egentlig kunne blive til endnu een sok af resten....

Pind: 3 mm. strømpepinde (- ikke noget med de der magiske loops her, tak!)

Ændringer; Hm - ingen eller en masse, for de er jo strikket sådan direkte til MIN fod og MIN læg... og med anvisningerne herfra var det jo bare INGEN sag... det gik som "fod i hose" dvs. pærelet! Fantastiske anvisninger gør en stor del af arbejdet! Og så dog - for jeg har brug for at de virkelig bliver siddende oppe lige under mit knæ - ellers bliver jeg irritabel og dét går jo ikek - så jeg har bukket en kant i ribben og sat buxeelastik i - det fungerer helt fint og nu bliver de lige dér hvor de skal - simpelt og virksomt!

Strikket til: Mig selv....!

Hot or not; Yesssss - they are burning HOT

Som noget nyt har jeg tilføjet en ny kategori i faktastrømmen, nemlig;

Sidegevinst; ..... og det er i dette tilfælde, at stor og lille herjemme - ja, selv de strikke-skeptiske herre - nu står og vifter med aspargsbenene og vil ha' målt og tegnet små tushstreger på benene, så jeg kan komme igang med at strikke lange herrestrømper.... men de kan glemme det de herrer, for de vil kun ha' sorte eller grå strømper - og dét er ikke sjovt at strikke ... så det gider jeg ikke!!!Endnu....

Dén er floooot.....

Denne her køjeseng gad jeg godt stille op i vores legeværelse... den er smuk, nydelig, ser ud til at være god at ligge i, er gedigen uden at være for robust og fyldig .....

- MEN med en samlet pris tæt på de 10.000 kr. er det ganske enkelt I K K E en mulighed!

Men skidt med det - vi samsover jo alligevel - en hel del af os - i vores knap 4 meter brede hjemmekombinerede og uortodokse familieseng!!!

Så dét der velordnede, smukke og æstetiske soveværelse, med 2 ens sideborde, to ens lamper, kridhvidt hørlinned side om side, florlette ostelærredsgardiner og fine små myntetræer i vindueskarmen samt et smukt sengetæppe, nydeligt hængt over den dertil ophængte gardinstang ved fodenden af dobbeltsengen.... ja, dét har vi jo gennem de sidste 22 år bare tænkt på, ku' være et okay alternativ... engang!

Og mens vi venter, så er det supergodt at kunne putte en stak børn i familiesengen hver aften kl. 19.30, synge dem godnat, snakke lidt med hver af dem, kildre en her og der, give en kærlig med meget tydelig anvisning til dén der endnu tror vi laver fisogballade, give dem en tår vand på skift og vide at de, når vi trækker døren til og lader en lille lysstribe fra stuen klemme sig ind gennem dørsprækken, ligger der i halvmørket - ikke alene men sammen, og at de efter fem minutters stille hvisken falder i søvn, side om side, af og til med en hånd hos den anden, af og til med én dyne i fællesskab, andre gange laaangt fra hinanden - men dog altid med en varm arm eller en ryg at putte sig op af, hvis der skulle blive behov....

Og det er en særlig fornemmelse, en del senere at gå til ro, os to voksne og ligge der - i ske - og lytte til de mange forskellige åndedrag i natten, og tænke på, at alle dem har vi på en eller anden særlig vis ansvar for og del i...

Så skidt med, at der ikke er to ens natborde ved siden af sengen, at alt sengelinned ikke matcher (- fordi der er hele 6-7 dyner i den store seng) og at vores soveværelses vægge kun er pyntet med en højrød, meget ihærdig spilledåse (22 år gammel og med Ach, du liber Augustin (aaarrrgghhh...ad!)som melodi!!), en sød lille Ole Lukøjefigur i fimo-ler, vores "øøøndige" bryllupsbillede i oval ramme og et stort indrammet postkort hvor der står; Elsk mig mest når jeg mindst fortjener det, for da behøver jeg det mest" - for alt dét er jo kun indretning og omgivelser!

Men INDHOLDET i dette soveværelse - dét er sand rigdom og lykke!

Ham her er jeg osse vild med.......




BONDERØVEN - progammerne om ham og hans bonderøvsliv sendes på DR2 søndag aften kl. 20 - og han er bare noget for sig selv! Han er så ligetil, uspoleret, gennemglad, iderig og inspirerende i en sådan grad, at det ikke kan undgå at smitte af på seerne!!
Håber jeg....ja, jeg gør!

Dét er ægte "simpel living" så det forslår... uden dikkedarer og med en herlig form for selvironi og en masse erfaret viden - blandet med god, jysk naivitet når det er allerbedst! Han er osse DEJLIG.....