Klædt på ...

At klæde sig på - sådan i overført betydning - til, hvad der end måtte komme... det er sådan vi altid anskuer vores liv!

Nogen gange er det så ikke den bedst påklædning til lige netop dét der bydes os...
Men vi fortsætter - og forsøger så at tilpasse vores påklædning til det der sker for os!

Og igår sendte næstældste mig dette link til en dejlig, dejlig tankevækkende lille video fra Disney/Pixar; "Partly cloudy".

H E R L I G T - og meget, meget tankevækkende i al sin humoristiske og skønne tegnefilmskunst!

Jeg blev i alle tilfælde dybt berørt!

10 af 12

For mig bliver mit 10 af12 projekt (... som vist rettelig kun er nummer 9 af 12 - men lad nu dét ligge!!) - helt klart et fabelagtig dejligt bekendtskab; Baktus (ravelry link) og det bliver ikke det eneste af sin slags, vi skal ha her hos os....

Foldet Baktus

Skønt at strikke, let at bruge og lige i den størrelse der egner sig til...afslapning både under processen og med resultatet! Herligt.....

Baktus med ny ejerinde

Det har dog forladt hjemmet - for næstældste prøvede det i fredags og vips var det givet til hende! Det passer fint til hendes flotte blå vinterfrakke... så det er okay!

Fakta:
Model; Baktus

Garn; Jeg har brugt Zauberwoll... ..UHHHHMMMM - d't lækkert

Købt hos Nanna - som altid med suuuperservice!

Pind; p. 4

Farve; I farven Lille Ræv - ( - en farve jeg faktisk ikke var så glad for da jeg så den - men som passede godt til Baktus-projektet og som vinder fordi garnet er sååååå LÆKKERT!! Men altså; jeg vil købe mere af Zauberwollen - bare ikke i dén farve!)

Forbrug; 100 g

Ændringer; INGEN

Hot/Not? Helt klart HOT – at strikke og at bruge!!

Skrøbeligt hverdagsliv...

Vores hverdage kører som regel på skinner.

Det meste af hvad vi skal foretage os er lagt i plan, her rytme, er forudsigelige og gentagelser.

Det er forberedt og er i mange henseender lagt i gode fastlagte rammer.

Det kan - modsat af hvad mange tror - give os voksne lige dén extra grad af overblik og fleksibilitet...Det nyder vi godt af - alle sammen.

Det er derfor vi har herlige hverdage og skønne festdage her hos os.

Ingen tvivl om det.

Og vi har altid brugt at have planer og været dem der var gode til at planlægge og tage højde for stort set det meste. Også før vi fik børn!!

Men med tiden er summen af belastninger øget...og som regel kan vores gode logistiske evner følge med, og erfaringen gør, at der er luft og rum - sædvanligvis (!) - til det meste uforudsete.

Men af og til - i perioder - føler jeg, at det løber af med os.

Og vi er sprøde i kanterne lige for tiden.Har været det en rum tid efterhånden.

Har forsøgt at holde fast i rytme og få overblikket, overtaget om man vil - for dermed at føle os på forkant og ligevægtige.

Desværre skal der i sådanne perioder ganske, ganske lidt til, før det bliver FOR sprødt, FOR energikrævende... for ubehageligt.

Og snart - meget snart - må vi må handle på vores manglende overskud - ellers ender vi heeelt i bund begge to.

Kys det liv, det satans liv..... og nyd det før det er forbi!

At der i dag revner en bremseklods på vores minibus, at min kære mand får overarbejde fordi en retsag trækker ud og at en af vores halvstore børn skal af sted til en ikke forventet aktivitet - ja, det er lige nu nok til at der skete en større forskydning af andre ting, så den intense plan faldt sammen og jeg føler mig fastnaglet i ikke at nå det jeg skulle og har forpligtet mig på.

Jeg er normalt god til at lave eller have en plan B ...men når jeg er brugt op og er alt, alt for sprød i kanterne - af andre grunde og helt andre ting end disse små praktiske ting - så er det egentlig ikke meget der skal til, før plan B er næsten uopnåelig og uoverkommelig.

Heldigvis kender jeg mig selv godt; jeg véd, at jeg kommer igen - men jeg er i tvivl om omkostningerne ved at VILLE KLARE mig hele tiden, nu også er min stolthed værd?

Så jeg må se at trække mig selv ind i handle-fasen, se at få taget kontakt til de instanser der kan - eller skal spørges om de kan - gøre en forskel for overskuddet herhjemme.

Dét kræver dog også både indsigt, planlægning og at ha' styr på det hele ....såhhhh....det får vente lidt endnu!

"Det der ikke mange der forstååår... men jeg kan bedst li' efterår!"

Uhmmm... jeg KAN bedst li' eftreåret...sådan hvis man nu skal vælge!
Det er helt klart noget med luften ..og så alle de farver....
Åh, der er himmelsk.
Jeg æææælsker bare alt det orangerøde, gule, gulbrune, gulgrønne, dybrøde og brune .... og fik jeg sagt; røde?

Nå, ja jeg er altså så vild med disse farver, at jeg føler mit hjerte er lige ved at briste, når jeg lige for tiden kører rundt i omegnen - og længere væk - og ser det farveorgie i alle den rød-gule skalas muligheder. Jeg er lige ved at dåne når jeg ét bestemt sted på min daglige rute, kører nærmste andægtigt gennem en hel laaaaang allé af træer i alle efterårest smukke farver.

Og jeg glædes, helt ind i mit inderste, når jeg passerer haver med æbletræer, som ser ud præcis som min snart (!) 4 årige datter tegner dem for tiden; med enkelte blade på træerne, men med en masse røde - dyb røde eller helt ir-frisk-grønne æbler på hver gren. Dét er vidunderligt.

INTET MINDRE; V I D U N D E R L I G T EFTERÅR.

HVEM KAN HJÆLPE???

På een af mine små surfture rundt i blogland i sidste uge kom jeg forbi een der efterlyste en smule af Sandness Lanett garn i farven petrol - for at kunne gøre en trøje færdig.

Jeg skrev desværre hverken blognavn eller garn nr. eller andet op - dumt, Susanne!!! - og nu har jeg fundet et sådan nøgle garn i mit lager - købt for mere end ....2 år siden og derfor muligvis præcis fra dét parti der efterlyses....

Kan nogen mon hjælpe mig med at finde ud af hvem det er der manglede dette??

Morgenlagkage...

Jow, jow - morgenlagkage ... dét er da et kendt begreb her hos os!

I går aftes havde een af storesøstrene en mindre pige-dessert-hygge-kom-sammen med 4 af gymnasieveninderne. de skulle hver især dukkede op med en eller anden form for dessert... som de så i fællesskab og under stor ståhej fortærede, for dernæst at flade helt ud og knapt kunne klare at spille Disney Trivial Persuite og se kærlighedsfilm hele natten!

De havde gode og lækre desserter med igår aftes - fx Crème brûlée MED gasbrænder og det hele ... og så havde vores egen datter lavet, den kendte og her i huste stærkt værdsatte, rutebilslagkage.

Da vi alle dage har hørt til de skrappe, forudseende og meget tilknytnings-kærlige og i-favnske forældre, der gerne vil ha' friske og udhvilede småbørn hver dag, og som ved, at det er man kun når man får sin uforstyrrede søvn i mange timer hver nat, så er sengetiden den samme uanset weekend eller hverdag - og da så de smås øjne nææææsten åd Rutebilslagkagen op, måtte vi tænke nænsomt og kærligt over, hvordan de ville kunne nyde et stykke dagen derpå.

Uha, de er nemme vores børn; det var simpelthen nok, dér kl. 19.00 i aftes, at love dem, at de i dag søndag, måtte få LAGKAGE TIL MORGENMAD!!!!!

Trallende, lykkelige og forventningsfulde gik de til køjs, sov efter blot få minutter - og var så helt klar over hvad der stod på morgenmads-menuen i dag da de vågnede friske op;

MORGENMADSLAGKAGE!!!!!

Og ved nærmere eftertanke, så var det nu vist slet ikke det værste der kan ske; Thise fløde, hjemmebagte, glutenfrie lagkagebunde med GOD kakao, marengsrutebiler og bananer...

Dét er vist ikke meget værre end fx alle de forskellige underlødige morgenmadsprodukter med alskens mærkværdigheder i, vel?

Og vores udhvilede, friske, sunde småunger...ja, de rånød det!

Èn ud af 9 ... dét er én for meget!

* Én ud af 9 kvinder får brystkræft

* Knapt 4.100 danske kvinder får hvert år konstateret brystkræft
(kilde:Cancerregisteret 2006)

* Syv ud af 10 får diagnosen hormonfølsom brystkræft

* I 1978 døde 40 procent af patienterne inden for de første fem år

* I årene frem til 2004 blev dødeligheden halveret, således at 20 procent døde, inden der var gået fem år!

Læs mere om brystkræft på www.cancer.dk/brystkræft.

Til Århus - og tilbage igen!


De to ældste er jo flyttet hjemmefra - til Århus og hver for sig.

(Fotos fra 2 x flytningen)

Det har taget tid at få dem integeret - trods deres dejlige studier og begges gode venner og store
omgangskreds.

At finde sig selv...på ny!

Årsag; de savner os herhjemme - deres søskende og os deres forældre!
Underligt, men sandt...

Fra et tidligere besæg - er hun mon træt af at ha´gæster?

Og derfor har de jo været herhjemme tit og ofte i de forgangne 2 mdr.
Men så, i torsdags skulle der ske noget helt nyt.

De skulle hjem til Århus - efter at have holdt 4-5 dages efterårsferie her hjemme hos os - men de skulle ikke alene hjem - de skulle ha' 4 af deres yngre søskende med.

De skulle på rundtur og hygge - startede med frokost (god pølse, humus, postej, brød og det hele - medbragt hjemmefra!) hos ældste der bor på kollegiet, så ud på strøgtur, i biografen, ud at handle og på rundtur på Århus Universistetet, der er ældstes studiested, så tog de hjem til næstældste og hendes kæreste og tilberedte aftensmad til dem alle 7, spiste, hyggede, spillede og havde det uden tvivl skønt. Tre af dem drog så tilbage til ældstes kollegium for at sove der, mens de andre sov hos næstældste i den toværelses lejlighed næsten i midtbyen.

Fredagen skulle bruges til at samles igen og lave det helt store brunch-bord. Og på en rundtur på musikkonservatoriet - hvor næstældste studerer.

Og hjemme på landet var vi to gamle, med bare de tre små yngste pus, der jo ikke var store nok til sådan en søskendetur.
Men også her hyggede vi os.
For de der tror at det er de små i familien der skaber uro og larm tager så ganske fejl... der er stille og roligt, når man er ene hjemme med tre småbørn!
Far tog på arbejde allerede kl. 06.00 fredag morgen og jeg var så "alene" med de tre yngste hele dagen...

Ud over de mange nylånte biblioteksbøger der skulle gennempløjes, de fede tusser der skulle bruges på en ½ m2 "regnskov", så fik jeg også tid til at bage og brase, for vi havde en aftale om, at vi ville komme til Århus ved eftermiddagstid - og mødes med de 6-7 ældste og "lege" skovtur med the og gulerodskage i Botanisk have i Århus .

Og dernæst ville vi videre hjem til næsteældstes lejlighed og spise aftensmad sammen - aftensmad som vi ville tage med til Århus til os alle.... marinerede kyllingebryster i baconsvøb og en salat af sorte bønner, tomat, reven squash, kogte grønne bønner, hakkede løg, bredbladet persille,feta mv. - samt mine gode hjemmebagte brød. Uhmmm....

Og så tis-regnede det hele dagen...og blæste en halv pilikan!!!!

Øv, altså - når nu vejret både torsdag (hvor vi var på visit i Ørre OG på en aldeles herlig skovtur) og i dag lørdag er himmelsk... og skoven er ret så indbydende!!! Æv - vi der skulle på skovtur og ha eftermiddagskaffe i det fri....øøøøøv altså!

Nå, vi tog i stedet kaffen indendøre hos næstældste og kæresten, og hyggede os gevaldigt og intenst... sikke en fest fredag eftermiddag!!!

Meeen... med tre smålopper og en stak af mange STORE, voksne børn så var tiden i lejligheden, hvor hyggelig den end er, hurtig fyldt ud af lyd og aktivitet og vi besluttede at skilles inden aftensmaden!!

Og vende hjem til "ude på landet" - så vi delte maden og gav de tre der jo bor i "smilets by" et par skåle, fade og tallerkner med mad til deres aftensmåltid - og så vendte vi i stedet næsen hjemover og kunne efter 1 time og 10 minutter indtage aftensmaden herhjemme!!!

Og dét var også hyggeligt!
Senere tikkede der sms'er ind med tak for vildt gode kager og lækker aftensmad!
Åh, der er også dejligt med store børn der vil ha gode oplevelser med hinanden - og med os!

HELE HERLIGHEDEN

RIGTIG cacao....

Uhmmmm...det er koooooldt i dag - rigtig koldt, her hvor jeg bor.

Nå ja, altså sådan rent grad-mæssigt er det nok langt fra det koldeste, men det er koldt - og friskt - fordi det er den første morgen hvor vi rigtig vågner op med frost udenfor.

Og uhmmm, der var gode gløder i brændeovnen kl. 05.10. Så efter jeg havde været på badeværelset, fik jeg fyret op igen.
Ind med et par af de store stykker træ, som ham, min kjæreste, havde bragt ind før sengetid i nat! - og åbne for luftspjællet...knitre buldre og brage... jo jo der er fut i den!

Uhmmm... var,en bredte sig hurtigt til hele husets største rum, benene op og en god kop stærk the, et stykke knækbrød med lækker ost og så en god artikel der skulle læses korrektur på.

Siden hen blev det til en smule strik og også et par glas koldt vand...så var jeg klar til en lang dag!
Kl 7.30 var det kørsel af et stk fuldvoksen teenager m. cykel på vej til undervisning laaaangt uden for nærmeste store by.
Hjemme igen kl. 9.10 ventede der en gang hjemmeklipning af næstældstes seje lokker og klokken 10 var der så endelig dømt arbejde og tjek af mails mm....





Da klokken for lidt siden var 11.10 frøs jeg voldsomt, for ham min varmemaster er sparsommelig.
Han vil så gerne spare mere end mest - også på købevarmen. Og kontoret hvor jeg arbejder er for ham ikke et hygge- og opholdssted - bare et rum - med 4 m til loftet og store vinduesflader OG en teressedør - uf, det tærer på varmen!!
Så han vrider og vender sig for at skulle lukke mere op for det sindrige system nede i kælderen...
Men det er nødvendigt, for den gode brændeovn kan trods alt ikke varme noget op, med lukkede døre, og som ligger så langt væk og i andet niveau!
Så jeg raser og spyr ild ( ja ja det gir varme, jeg ved det!) når jeg må op og trække ham i ørene - for jeg VIL IKKE være sat under administration med varmen på min arbejdsplads! Altså!!

Men jeg overgiver mig - og henter den tykke, norske trøje, som er det mest uklædelige - men varme - stykke tøj i hele huset - og så var det jo at jeg for små 10 minutter siden fik en GOD IDE!!!
Mine chokoladepyramider fra Peter Beier chokolade...nemli' da!!!! En kop ægte cacao

(foto lånt fra pb-chokolade)

Se dét gir' da varmen - og ja, det gør!!! Og lysten til liiige at lave en lille overspringshandling og få skrevet et blogindlæg her!
Uhmmm... dét er RIGTIG CACAO....

(ingen egne fotos for kamearet er draget på skovtur, kastanjejagt og æblerov med alle børnene !!!)



(foto lånt fra det husstandsomdelte ide-nyt)

Oktober… efterår, fødselsdage hver eneste måned her hos os, krybende kulde og dejlig brændeovnsvarme; fyringssæsonen begynder for alvor. Dog stadig først når vi når hen under aften, at vi tænder op, men i løbet af de kommende uger så begynder vi også at fyre op i dagtimerne.

Siderne på vores store brændeovn varmes ikke længere nær så meget op, uden at der er ild i brædeovnen. Øverste etage på brændeovnen er en vandtank der også er tilsluttet vores solfangeranlæg på husets tag. Derfor er der – også i vinterhalvåret med sol i dagtimerne – masser af varme i de store sidepartier. Ofte kan vores optænding i selve brændeovnen derfor udskydes lidt – men nej, snart ikke længere!

Der er koldt om morgenen, det er koldt for fingre og fødder… det er nu alles vintergarderobe skal findes frem, støves af og vaskes og sidenhen afprøves – bare for at se om ærmelængden virkelig kan holde til endnu en vinter, om der er farver og størrelse man kan gå og glæde sig over at skulle ha gang i.

Det er nu den tid på året hvor der skal ryddes god plads i vores lille 4m2 baggang. Så der atter er plads til alles vintertøj og diverse store støvler. Baggangen er forsynet med hele 3 – TRE – døre på de få meter væg. Én dør til køkken, én til badeværelset og så husets indgangsdør. Vi har gennem tiderne haft forskellige smarte anordninger for at få plads til alle…

Lige nu og her gennem de sidste vel 2-3 år har vi sat ægte, gamle, aflagte børnehavegarderober op. Fik foræret en "længe" – 7 garderobepladser, tror jeg der var – i ét stykke.
Meget besvær med at få det hentet – en del arbejde med at få dem bragt hjem til os, og sidenhen i at gøre dem anvendelige og bare en smule kønnere.
Så der var dømt afslibning, reparationer og ikke mindst en del maling.
Vi savede den op og delte den i de sektioner vi kunne få plads til og havde brug for. Derved gik et par af de inddelte garderober i stykker, men vi fik fire styk til at hænge/stå under væggen med det høje vindue og så én sektion for sig selv – til Lauritz - opsat lige mellem radiator og dør til badeværelset.
Over vinduet sidder en alm. hvid træhylde i hele rummets bredde - til alle cykelhjelmene.
Over radiatoren er der endnu en hylde med små pilekurve på - een til hver af familiens medlemmer - til huer, vanter, refleksvest, cykellygter mv. Og en tilsvarende hylde på den modsatte væg med den anden halvdel af familiens pilekurve!

Derunder er der desuden 6 dobbelte knager og yderligere 5 bag køkkendøren.

Endelig har vi et utal af Ikeas bedste stålskohylder, sat på væggen lige ovenover hinanden i hele rummets højde. De nederste med god afstand imellem, så der kan stå støvler og gummerøjsere… de øverste med mindre mellemrum i mellem. Det fungerer… ganske upåklageligt!

Oktober er også den tid på året hvor vores skobudget belastes mest…

Det betyder en del - især for mig - at vores børn går i godt, sundt og ”ægte” fodtøj.

For mig er det bla. at det allerhelst skal være støvler af læder, og at de her i vinterhalvåret er med lammefoer… og at modellerne skal være af den brede, gode og fodvenlige bløde og bøjelige slags.
Angulus, ArautoRap og Andefødder er så klart at foretrække. Og NaturaLista er også et mærke med forholdsvis bred naturform og tilpas bløde og bøjelige såler.

Det betyder så også, at vi skal bruge en anseelig del af vores vinter-økonomi for at klæde vores børns fødder på. Men hellere lækkert, varmt og gedigent fodtøj af den bedste slags og så ”arvet, gammelt og godt brugt” i skidragter og andet tøj!!

Hvis man er lun og tilpas om fødderne – med god plads og ordentlige materialer – så er det for mig mere end okay, at man ikke er iklædt det allernyeste og dyreste, men derimod forrige års model i flyverdragt eller vinterjakke. Hellere sådan end omvendt!

Så nu har jeg købt støvler til 3 ud af de 4 yngste.

Agnes på snart 13 år har en vanvittig B R E D fod ( - sådan; jeg-har-altid-svømmefødder-på-agtige) og bruger størrelse…..42!!! Til hende blev det et par sorte Andefødder-støvler… De er fine, lækre og passer godt til hendes type - og allervigtigst; hun er jublende glad! Men mand hvor er jeg chokeret over størrelsen….jeg mener str. TO-OG-FYRRE… det er immervæk en del større end hendes medsøstre - der svinger sig helt op i en 38-39 hvis det går højt! Men sej er Agnes og seje er hendes nye støvler… og dyre!!! 1099 kr. at betale….( så kan jeg nu i mit stille sind gå og grue for hvor i al verden vi finder et par hvide, brede str. 42 sko/sandaler, hvis barnet vælger at blive konfirmeret næste forår??)

De to yngste piger fik hhv. et par Angulus og et par ArautoRap.

Dagmar fik sine støvler i en gennemlækker højrød og Gudrun fik støvler i en fed lilla farve og med en lille blomsterranke på skaftet.

Lange støvler begge par – det gir’ lidt godt ved ankler når man er i flyverdragter for så skiller man ikke sådan ad dér mellem skibuxeben og støvlekant!

Så i dag er der ryddet op i husets skopudsegrej og vi kan konstatere, at der gennem årene har være en del der har haft rødt fodtøj, men endnu ikke nogen med lilla – så vi må på jagt efter lige dén lilla farve skocreme…det lader sig nu nok sagtens gøre… mon ikke!?!

De to-tre ældste er jo så gamle at de skal sørge for deres fodtøj – og de er alle tre godt opdraget på den front, så også her er det læder og naturmaterialer der kommer først. Ældste datter går i Andefødder magen til dem hendes 3. lillesøster netop har fået.

Den næstældste har sine fede Naturalista støvler fra sidste år - og har hverken brug for eller råd til at ændre på det i år!

Stines to år gamle NaturaLista blå hellang model

Og 3. ældste er sådan lidt mere on/off mht. sine lange røde Naturalista støvler…

Hellang Naturalista model i ruskind og læder .

Vi har haft dem i to år - jeg har dem i choko-brun og 3. ældste har dem i højrød - og de er dejlige!

Hun har rent faktisk, som én af kun tre personer i vores store familie, slanke fødder med en lav vrist og kan smutte i en normal str. 38/39. Derfor er udbuddet større for hende end de af os der lever med en bred fod og et stort behov for god plads… også til fødderne! Og så er hun ubeskriveligt meget lidt rationel mht. tøj og fodtøj!!!

Så er der jo de to store drenge… uh ha – her er der altså noget modstand at bearbejde.

De er rørende enige med deres mor i, at har man det godt med fødderne, så er det lettere at være i godt humør og føle sig tilpas… meeen derfra og så til sådan for alvor at stikke ud i forhold til mainstream…uh ha, der er langt!!!
Sidste vinter var den første hvor jeg endte med at vælge ikke at købe vinterfodtøj til dem … de fik besked på at se sig om efter vinterfodtøj og så ville jeg med ud og se det an, før de købte det. Ingen af dem kom op med brugbare muligheder. Enden på det blev, at de måtte gå med deres almindelige fodtøj indtil kulde og vand ville drive dem til enten at få rigtige støvler, eller også måtte de klare sig gennem evt. sne og væde med nogle uldsokker, skisokker og så de lange grønne jagtstøvler der står til rådighed herhjemme.

Jeg var endnu ikke til fals for at gi den ældste af drengene den portion penge jeg havde reserveret til hans vinterstøvler og så kunne han selv lægge de par hundrede kroner oveni der ville kunne gi ham de helt ”rigtige” smarte, moderigtige og aldeles ikke varme støvletter… Men sådan kan man ikke samarbejde med mig! Desværre… ikke engang en laaaang sang om, at sådan måtte hans kammerater da få lov at gøre, kunne få mig til at gå med til det.

Mit budskab er nemlig, at jeg kun vil gi penge ud til det der er noget værd. Man skal ha noget for pengene, noget der kan dét der er brug for, noget absolut brugbart! Eller er det jo ikke en krone værd! Jeg er ikke nærig, eller urimelig – jeg er ret så fornuftsbetonet. Og jeg er parat til at betale op til 1500 kr. for et par vinterstøvler til ham – men kun hvis det ER vinterstøvler! Fodtøj der opfylder kravene til godt fodtøj! Og naturligvis køber jeg dem så kun, hvis han vitterlig vil bruge dem….
For nummer to af drengene blev det også uden de store falbelader. Han kunne dels bruge støvlerne han havde fra året før, og dels blev det jo ikke mange dage sidste vinter hvor der blev brug for støvler. Når først man er nået en alder hvor det mere er ophold og gåture udendørs end det er leg man foretager sig, så er der ikke helt den samme grad af behov for vinterstøvler.

Men i år kan han næppe passe sine to år gamle vinterstøvler – og jeg er ret så spændt på, om han og jeg kan matche et par af vinterens muligheder og få købt ham et par støvler som vi begge kan stå inde for…spændende! Muligheder – mange forskellige - er der nok af - synes jeg!