mandag den 30. juni 2008
Kan man det?
Jahhhh, det ved jeg at man kan og at flere gør – også jeg!
Jeg har set en trøje for nylig. På en smuk og også mere end str. 46 kvinde.
En lang cardigan – med raglan og i fed garn….
Med knapper og lommer – og ribbet talje så de svungne former kom godt frem….hm… kunne sikkert findes i en færdig opskrift, måske købt på én af de gode Ravalry-links, og dermed kunne den købes via nettet, med det visakort jeg ikke har, og så kunne jeg vupti uden videre se mig gennem at få sådan en smuk trøje!
Men det nytter jo ikke bare at drømme – jeg må simpelthen i gang.
I aftes fandt jeg ud af at samle tre forskellige opskrifter, målte lidt i brysthøjde, skulderbredde, taljemål (uh ah da da) og fik en fornemmelse af mine proportioner, sådan nedfældet sort på hvidt!
Jeg tegnede lidt og fik en fornemmelse af hvor det nøjagtigt var, at projektet ville kræve lidt mere end drømme og overvejelser fra min side…. og huskede hvordan min mormor altid skældte mig ud for at være tilfældig og ligegyldig, når hun så jeg syede Barbietøj lige ud af hovedet, eller netop strikkede trøjer ud af tanken om hvad den skulle ligne!
Men det var jo dengang og siden da er der løbet en del vand i åen – eller en del masker hen over pindende – og hende, min syrlige gamle mormor er død og borte, så NU skal jeg have pindende i en fed uldtrøje med rib i livet – lavet helt af mig selv og til MIG SELV:
Det med raglan må jeg også kunne luske mig gennem – har vist en opskrift til p. 7 hvor der er raglan i en islændertrøje – dér må jeg kunne hugge lidt viden om fordelingen, antallet af maskerne samt beregne lidt om udtagningshyppighed….. og der er jo dømt ferietid, så jeg har tiden til at lege mig til en dejlig tyk trøje… og hovsa – dér ligger der jo garn … to nøgler sammen i en meget mørk grå, så passer det vist til p.7, så vupti – jeg er klar!
søndag den 29. juni 2008
Andre madpakker

Det er ikke gjort med sådan 5-8 små sølle kasser med mad i, når vi alle skal ud af huset en hel dag - næh hæ, her snakker vi om BADEKAR med mad, utallige køletasker proppet helt fulde, picnickurve og lign. størrelser på madcontainere!!!

Disse fotos er fra sidste års tur til LEGOLAND.... og når det hele er fyldt godt op, har vi mad med til 11 personer til mellemmåltider, frokost OG aftensmad. Det fylder, gør det....
Og kræver lidt forberedelse, men nu bliver det jo heller ikke specielt lettere af, at vi så er nødt til at have BÅDE glutenfrit og almindeligt mad med - men det er nu helt sikkert sundt for både pengepung og ernæringen, at vi selv skal lave det hele og at der er så lidt præ- og halvfabrikeret! Og at vi ikke bare kan købe løs af alverdens junkfood, fastfood, is og slik mv.
Dét tænker vi over og holder os selv fast på, når vi bager pølsehorn der koster mere end 7-8 gange så meget som de almindelige eller købehorn, når den dyre glutenfrie pasta til salaten skal koges nøjagtigt den foreskrevne tid for ikke at blive til ren beton, og når de glutenfrie hjemmebagte sandwichboller ikke kan lægges sammen hjemmefra, fordi de så vil smuldre vådt og klistret sammen.....
Og så købte vi for første gang en stak kæmpe lyserøde sukkerklistrede Candyfloss (som er glutenfrie - heldigt nok!!) og den obligatoriske eftermiddags-is til hver (hvis der eren glutenfri!) .... og NØD dét!
Lille Dagmar med sin allerførste Candyfloss - og hun ser vist ud til at have fået NOK!
- og sådan her ser det ud når vi "spiser ude" til aftensmaden...
fredag den 27. juni 2008
Uhmmmm... madpakkefri!
Det er MIG der laver alle husets madpakker - det er langt fra fancy ciabatta-bolle-burger-kindermilksesnitte-thai-inspireret-hygge-teenage-imødekommeheds indhold der er at finde i de 6-8 forskellige madpakker jeg hver dag skal levere!
Overhovedet ikke....

Hos os er det almindelig mad, groft og med en tvist af hygge i form af et lille glas/en dåse med mandler, saltede græskarkerner, figenbidder, vindruer, blommer, en gang æble-gulerods riv med citrondryp henover, en overskåren kiwi med tilhørende te-ske, et par mini-riskiks eller en bid af den hjemmebagte brownie. Og så er der ellers dømt rugbrødsmadder, amar'madder eller i ny og næ en grov hjemmebagt bolle med ganske ordinær pålæg.
Her hos os er spegepølse i høj kurs.
Det kan være Hanegals oksespegepølse, en alm. tør salami af "farmer" typen, naboens hjemmerøget fårepølse - eller Stoholm Slagterens ditto - og så er det een eller to der kan lide tynde skiver hamburgryg og alle er vant til at få leverpostej - eller gårsdagens middagsrester på/i deres madpakke.
Vi bruger sjældent æg i madpakker - vist nok mest fordi hende køkkenchefen der står for madpakkerne ikke selv har de bedste minder om æggedunstende madpakker!!
Ost forekommer derimod ofte - som regel i hele blokke eller knap så ofte, indeni en bolle med skinke og salat.

Vores børn har altid været vant til at have madpakker med i skole - og da ældstebarnet kom på gymnasiet, fandt jeg ud af hvor meget omsorg der egentlig ligger i sådan en madpakke.
Vores datter var jo helt vant til at ha' en god gedien madpakke med hjemmefra - pakket ordentligt ind og smurt med hensyn til hvem den nu var til - og ofte med en særlig hyggelig hilsen i form af enten en fin serviet, en lille seddel med "kys fra mor" eller bare "Husk!" (og så vidste MODTAGEREN hvad det var der skulle huske) - evt. finder de en karamel, en enkelt lillebitte blok chokolade eller for de ældstes vedkommende bare et bette stykke V6-tyggegummie til at tage den værste hvidløgsånde efter middagspausen!
Det er hverken dyrt eller fancy og smart - meeen hold da helt op hvor blev hun misundt af sine klassekammerater!!
Der var gennem de 3 år både forespørgsel om jeg kunne leverer til halvdelen af klassen og om man kunne komme på kost herhjemme!
De var undrende over, at hun have forældre der gad at smøre madpakker til hende - undrende over, at hun tog det som en selvfølge, at forældre da kærede sig om deres halvvoksne børns daglige indtag af mad.... og så gik de ellers op i kantinen og købte både dyr og som oftes underlødig mad!
JEG undredes over, at der ikke var/er flere forældre der bruger den tid det tager at sørge for ders barns enegi og krudt til en dag væk fra dem.....?
Der er sørme SÅ meget andet forældre i dag bruger tid på at gøre "rigtigt" og ordentligt... men hvad med deres børns madpakker???

Nå, men trods al den overstående idyl her hos os, så er jeg da fuldstændig VILD af glæde over at se frem til 6 ugers afholdenhed fra madpakkesmørring!!! Jubiiiiii.... VI HAR FERIE!!!!
onsdag den 25. juni 2008
Fru Vægelsind har besluttet sig...
Jeg mener; der er jo alt for mange flotte, spændende og dejlige farver.....
Men NU har jeg besluttet mig for at den februar dame trøje som jeg skal lave skal være RØD!
Modellen er ellers lavet i et utal af farver rundt omkring i det ganske blogland; fx i en ganske smuk og farverig model af noget lækkert garn i både grønt-sand-brunt-lilla-blå, som dog endte med at blive vasket alt for lille! I en blid og blød lys brunlig og i en smuk, sofistikeret og lækker grå og så den oprindelige i stærk blank grøn!
Men min bliver rød.... i alle tilfælde den første! Men blir' den god så må jeg jo igang igen med nye farver og andre garner.....
søndag den 8. juni 2008
Der er dage....
lørdag den 7. juni 2008
Fedtmule-fødder....

Så jeg fortsætter med at gøre som mine fødder og ben - og resten af mig - fortæller mig, at de har det bedst med. Jeg nøjes med de smukke, glatte nylon'ere i smukke brede flade sko...
Og så håber jeg, at mit deraffølgende tilfredse, glade og hvem ved måske endda milde ansigtsudtryk, samt min hurtige og faste gang på jorden vil gøre at andre finder behag i at være sammen med mig... trods mine mangler udi at være på sexede hæl-piedestaler....!
En vis Joan Ørting kan i hvert tilfælde ikke overbevise MIG om, at man ikke får masser af god, hed og tilfredsstillende sex eller bliver tydeligt og ret så kropsligt begæret, fordi man går med flade futter i hverdagen - jeg er 100% overvist om, at det er noget HELT andet gør det !!!!
Lyserød og med massevis af blomster
Jeg var lidt nervøs for at sende den til København, for jeg var usikker på om hendes mor nu egentlig er til "lyserødt" og sådanne "sjove blomster", for måske var hun mere til enkelhed og absolut intet i lyserødt?
Men jeg greb chancen, for da jeg for ganske nylig sendte et smukt rosenmønstret velourhåndklæde til den lille ny - og et par gode børnebøger til hendes storebrødre! - ramte jeg plet mht. gavevalg! Hendes mor blev dengang meget, meget glad og skrev mig et langt brev med tak for både øko-chokoladen, pigegaven og de gode bøger til drengene - men denne trøje var jeg nu alligevel usikker på OM hun ville kunne lide - men tænk; alle mine forbehold blev helt gjort til skamme!! Det var lige dén trøje lillepigen manglede - godt!
Mønsteret er inspirteret af 4 forskellige mønstre og ideer, som jeg har hugget lidt fra hver især - så det er vel egentlig min egen kreation!Størrelsen er "nyfødt".
(set forfra)
Garnet er Løve bomuld - og jeg har brugt godt og vel 50 g af den gammelrosa og så lidt af hvert af alle de øvrige farver. Knapperne er perlemor fra min knapkasse - og de to øverste er mindre end de øvrige 6 knapper - og sidder tættere!
Jeg har brugt pind 2½ til kanter og de hælkede blomster - men pind 3 til resten af trøjen.Jeg synes det - alt taget i betragtning - er blevet god lille pigetrøje, og med så stor en glæde i modtagerens hjem så er jeg sikker på den bliver brugt... men jeg vil ikke lave en mere i samme format eller med samme proportioner!
Blomsterne er jeg stadig vild med - og flæsekanten forneden - samt det runde bærestykke - og så må vi se om det føre til andre kreationer.....(Ryggen)

