En enkel og dejlig konfirmation
Ude i min have er det hvidt i dag – næsten helt hvidt!!!
Det var dog ikke af sne – men af
Annes hvide duge… for jeg fik lov til at låne dem, til vores Svends konfirmation i søndags!
Og 58 mennesker var vi – dét kræver en vis mængde dug!
De andre år har vi enten haft cremefarvet nervøst velour eller som et enkelt år, rød-og-hvid ternet caféduge…. Men i år sigtede vi efter hvide duge… eller jeg gjorde, for jeg er vist den eneste herhjemme der havde en mening om dette… konfirmanden vil bare ha det hele så enkelt som overhovedet muligt! Ikke for meget dikkedarer eller pynteri. Og kun enkle farver – tak!
Jow, jow, han er i sandhed en enkel søn!!
Så der var købt meget svagt grønne servietter, vi har selv hvidt porcelæn til alle og så ville han gerne ha ”noget heeeelt enkelt med vedbend” til borddekorationerne… hm….. ja!
Jahhh – og strax snakkede mor om limefrugter, halveret og sat i dekorationer med cremefarvede roser i kurve… Han kiggede fortørnet på mig; ”NEJ – enkelt og ligetil, moar!!! Ikke noget med overskåret frugt eller andet krimskrams! Jeg kan ikke li det!”
Jeg forstår – eller nej, jeg accepterer og ville forsøge at efterkomme hans behov!
Men maden da? Ja, her vaklede han heller ikke et sekund; ikke noget med rejer – men derimod tunmousse – med salat, tomat, citron, salatbund og vores egen dressing til – og hjemmebagt brød! Ja, ja da…. men vi andre så… vi ku’ da vel nok få lidt kaviar og rejer som pynt??
”Ja da - hvis ikk’ I ka’ la’ vær’!”
Svend er ikke skrap eller forkælet. Svend er bare helt på det rene med hvad han kan lide og hvad han ikke magter at tage ind!
Og han er verdens nemmeste teenager – hvis bare han ikke skal tåle alt for meget af alt det der giver ham ubehag her i verden, alt for mange synsindtryk – alt for meget uforudsigelig berøring eller tæthed med mennesker han ikke føler sig godt tilpas med, så er han imødekommende, kærlig, ærlig, omsorgsfuld, humortistisk og ligetil.
Med tiden har han jo lært sig nogle ”mestrings-strategier” – og han tåler mere og mere som tiden går. Men han har nok for altid brug for sine små retræteposter ved fx større sammenkomster, og han har endnu brug for at få lidt hjælp til at mestre udvalgte ting og emner.
Så vi hjalp med at sammensætte menuen – og den blev god!
Og i søndags stod den så sin prøve – og den mere end bestod med kryds og slange og med bud om at der gerne måtte falde opskrifter af til hver og én blandt gæsterne!
Vi havde valgt at bruge ”gamle kendinge” – ikke noget nyt og ukendt mad på Svends buffet.
Men mad med meget smag er et must her hos os - så det blev det også!
Og det hele kunne laves dagen før – enkelte af salaterne skulle dog blandes sammen på dagen – men ork, dét sku’ vi nok ku’ nå søndag tidligt!!
Det gjorde vi ikke – kaos indfandt sig – lidt bare ganske lidt sådan ca. 1½ time før afgang.
Præcis hvad det var der fik det til at ske kan jeg ikke sætte en finger på – men heldigvis så kunne de to køkken”piger” bare lige så roligt ta’ over med disse ting bare ved et enkelt opkald på mobilen, mens vi kørt mod kirken!! Herligt!
Den ene ting som vi ikke fik gjort i tide, var for mig dybt frustrerende; vi fik ikke hejst flaget!!
Dannebrog hang stadig fint og korrekt sammenrullet i sin broderede flagpose nede på den gamle hattehylde i stuen!!!
Og jeg, der er så rørstrømsk over Dannebrog, at jeg på det nærmeste får tårer i øjnene af indre glæde, hver gang et flag vejre i vinden …åh, hvor var jeg dog ærgerlig og undrede mig højlydt over HVORDAN vi dog ku’ glemme at hejse flaget!!!!
Endnu et opkald på mobilen, lige som vi kørte ind på P-pladsen ved kirken, så var den sag klaret.
Køkken-Marianne var helt cool i stemmen og sagde, at det ville blive det allerførste hun gjorde, når hun kom til Herligheden!! Senere fortalte hun, at det er mere end 15 år siden hun havde hejst et flag og tvivlede på hun kunne huske hvordan, men i min stemme kunne hun ane hvor meget det betød for mig, så hun spillede bare cool så jeg ikke skulle få mere uro indeni! Og da vi kørte ind i indkørslen hjemme, blafrede Dannebrog nok så smukt og højt til vejrs og viste alverden, at her var fest!!
De bedste køkkenhjælpere man ku' tænke sig!
Og fest blev der i sandhed… hele dagen og lidt af aftenen med….en dejlig dag for Svend og for alle os andre. Maden var perfekt, gæsterne var skønne og vi nød hvert minut.
Dog blev Svend dårlig da vi sang for ham – han havde hele tiden haft lige netop den del af festlighederne som et ”bekymringspunkt” – hvilket havde fået mig til at tilbyde ham, at han måtte læse vores sang, så snart den var klar og i god tid før den skulle bruges til festen – og det hjalp ham åbenbart så meget at vide, at dét var en mulighed, at han en uges tid før konfirmationen, kom og sagde, at det havde han alligevel ikke brug for!
Flot og godt.
Men det endte så med at betyde, at han blev dårlig, da vi under smil og latter sad knap 60 mennesker og sang de 9 vers for ham.
Sangskjuler
Han hviskede til mig, at han var dårlig og spurgte om jeg troede, han skulle drikke eller spise et eller andet – jeg forslog ham, at han bare trak vejret igen – han sad nemlig og holdt vejret under hele sangen!! Et par mundfulde luft og han lyste op med et smil - og så var han klar igen!!
Skøre, skønne dreng…!!!!
Svend bød velkommen!
Svend bød selv velkommen, holdt en lille impulsiv tale - fortalte lidt om maden vi skulle have - og at der - når vi engang ville af med alle gæsterne - ville blive lavet noget "så gå dog hjem mad"!
Vores store børn ville ikke holde tale for lillebror, men de synger jo alle i kor og også nogle af dem i forskellige bands, og for nylig optrådte de sammen, alle de 6 ældste – så i søndags bød hans søskende ham op til sang – og med sædvanlig velklingende lyd og til stor fornøjelse for alle tilstedeværende, så sang de 4-5 stemmer og lavede både beatbox-rytme til ”Ole sad på en knold og sang ” – og fik os alle til at swinge med til gospelnummeret ”Give me that old time religion..” – åh, kan man nu fornemme, at den stolte fru moder bare synes de er SÅ dejlige!?
Der var ikke egentlig dessert - men derimod var der udvidet kaffebord!
Der blev som altid når vi holder fest, spillet en masse boldspil af både store og små, voksne og børn og hele dagen lang.
Nogle var bare tilskuere men langt de fleste var også aktive – enten som boldhenter eller medspillere… og en del var selvbestaltede dommere – nogle af de ældre dog med en lidt tvivlsom indsigt! - det var vældig fornøjeligt! Der var indkøbt nye bolde, bløde og hårde og jeg havde købt en spand med kæmpekridt til at tegne på fliserne med. Vejret var jo i høj grad med os og vi fik tid og mulighed for at nyde festen selv også!
Efter at godt 120 af Højslev Slagterens gode pølser (glutenfrie!!!) var lavet til højtbelagte hotdogs og fortæret med stor nydelse, kunne vi gi kram til højre og venstre, vinke farvel og takke af fra en særdeles dejlig festdag, i anledning af konfirmationen….
Svend på sin Blå mandag's morgen - og for mors skyld stillet op ovre i syrenerne...ja, hun er godt tosset, hans mor!! Han ser vist lidt "sort ud" i sit nye out fit - men det er nu ikke sort men mørkeblåt og så afstemt med en meget gråt -havd kan jeg sige....; han ER til det enkle!
