LET THE FUN BEGIN....

Jahhh, nu skal det sjove til at ske; jeg skal ha’ monteret alle de der rektangler med haler – og dem med to haler ....og dem med én lang hale og en rund tuttelut i enden!!!

Ja, jeg er klar over at en del andre der laver håndarbejde som ikke ligefrem elsker at gøre de sidste trælse ting så som at hæfte ender og deslige – men JEG ææælsker det! Simpelthen!



Jeg blev så inspireret af endnu engang at se og læse om Liselottes www.slagtenhelligko.dk lækre tørklæde, at jeg bare måtte se at få gang i et der kan gå hen og blive om ikke næsten magen til så i alletilfælde noget der ligner der-hen-ad......

Der er masser af restegarn brugt her - og i ikke helt afstemte farver - men det passer vist meget godt til mig - jeg er ikke så øh... "afstemt". Nu er de lavet og lagt op og flyttet rundt så nu er jeg klar til at få dem sat sammen og fordelt med haler og det hele...

Det bliver sikkert ikke en lille nem og hurtig opgave, men det gør ikke noget!

Det må vi vende tilbage til, når det en dag er færdigmonteret….

Påskebreve....

En anden http://www.aalerusen.blogspot.com/ viste stolt sin dejlige datters gækkebrev frem på sin blog – det fik mig til at dykke i min beholdning af #herlige efterladenskaber# for hvert af vores 9 børn!

Og fordi jeg er i gang med at færdiggøre alle album til vores 3. ældste datter – hun fylder nemlig 18 år i morgen – så vidste jeg lige præcis HVOR mine gemte gækkebreve var at finde.





Og åh, hvor har jeg dog mange dejlige, finurlige og forunderlige gækkebreve i gemmerne som vi kan sidde og kigge på, glædes over og nyde at have fået gennem de mange år vi har været forældre!

Ikke ét eneste har jeg kunnet gætte – ikke ét! Det må man ikke som forældre – man skal følge de gyldne spilleregler for gækkebrevsmodtagelse – de gælder for alle forældre!

Først var undskyldningen at alle vores 6 ældste alle har 5 bogstaver i deres navne – men nu er der pludselig tre styk mere med helt andre mængder bogstaver i deres navne – og undskyldningerne for at være så dårlig til at gætte de fint klippede breve er nu, at jeg har så mange børn at vælge imellem… hø hø hø….

Åh, lidt vemodig og fuld af minder bliver jeg af at sidde med så mange år mellem hænderne med alle de fotos, alle de tegninger, biografbilletter, tandlægekort og små sedler der er skrvet med barnlig skrift og sjove formuleringer, fra når den lille skolepige var sur og vred på en ”dom” og sur mor …

Tænk, en dag er der ingen herhjemme der sidder og klipper og klistre for at lave gækkebreve til os længere…
Nå nå nå, op med hovedet morlille – den dag er laaaangt ud i fremtiden!
Yngstebarn er jo blot lige blevet 2 år!!! Der må være mange gækkebreve i hende endnu!

Smukke Noro Silk Garden

Uh - det er så smukt dette garn - NORO SILK GARDEN... så smukt og så lækkert ...





Jeg har strikket mig en top - sådan en "vikletop" hvor man med vilje drejer de opslagne masker en omgang før man begydner at strikke - og på forunderlig vis kan det færdigt strikkede stykke så drejes og ligges op så det med en enkelt sammensyning bliver til en fin top.




Jeg blev færdig - med de nogen og knap 400 masker og 25 cm 2x2 rib ...
Så lå den lidt og sundede sig, inden jeg gik i gang med at vikle den i de rette vinkler - og da så den var helt som den skulle være, så tog jeg den på!
Og den passede - med de extra masker jeg havde lagt til opskriften, når nu jeg har yppige former både for og bag og hen over midten...... og ak ja, den ER skøøøøn at have på - passer perfekt og jeg fik en dejlig varm og god fornemmelse hen over mine skuldre... men men men.....


Det er den dér kropsfylde om "for og bag og midt i" - mine yppige former og en smule flommet delleri der gør at den vikletop altså bare ikke er lavet til een som mig... det er jeg ked af!
Ikke af mine fyldige form - den er jeg såmænd glad nok for - den vidner om masser af godt, fyldigt levet liv og nydelse - men jeg er ked af, at så meget arbejde er spildt... og af at jeg altså ikke skal ha sådan en vikletop!
Så nu - om et par dage - en eller andne tidlig rolig morgenstund her i Påsken, så trævler jeg altså det hele op - og priser mig lykkelig for, at jeg ikke nåede at sy den sammen i ryggen, men prøvede den uden sammensyning! Jeg er nemlig ikke så tålmodig med kedeligt optrævlende og opsprættende arbejde.
Garnet er ikke billigt - tvært imod - og der er til en vikletop af min karat gået mere end et par 100 g til - og de skal godt nok ikke være spildt!
Så må jeg se, hvad jeg ellers kan finde på; det skal være noget der passer til sådan een som mig!?!

En glædesspreder

Man kan have børn på mange måder – præcis lige som man kan vælge at have bil på mange måder… Og hvis nu jeg var en bil – hvilken én ville jeg så vælge at være?

Ingen tvivl i mit sind, det er let nok; en dobbeltdækker bus - en gammel, engelsk, aflagt dobbeltdækker bus. Én med utallige sæder, en knap så fin lak og en opmærksomhedssluger og glædesspreder blandt sine egne passagerer og de forbikørende biler.

En dobbeltdækker har det heller ikke alt for godt, når omgivelserne har det lavt til loftet, for i den er der udsyn langt ud over det sædvanlige – sådan har jeg det.

Når jeg med eller uden mine børn kommer omkring og ser, hvor mange forældre i Danmark, der ikke rigtig kan glædes over, at det at være forældre også inkluderer, at man ofte stiller sine egne krav og behov lidt i bero; at alting tager sin tid, og at intet er stationært, når man har med børn at gøre; at alt er foranderligt og af og til endda uforudsigeligt, så får jeg umådelig meget lyst til at køre af sted i en stor rød dobbeltdækker og give eksempler på, hvor dejligt og hvor fuld af liv og lyst og kærlighed, det er at være forældre.

At det jo på mange måder er præcis som med biler… man ønsker sig dén der model helt vildt, få fundet muligheden for at erhverve den, og så lever den ikke altid op til alle de forventninger man havde… måske stiger benzinprisen, måske skal der skiftes tændrør og bagklap, før man får set sig om. Den rumler måske, og nærlyset er ikke så godt som på den tidligere model… og den har en enkelt rids i lakken, og så ligner den til forveksling naboens – og naboen til den anden side har været langt mere heldig med sin erhvervelse af bil!

Så er det at dobbeltdækkeren kommer skrumlende som et eksempel på livslyst og glæde over, at det er os beskåret at opleve så dejlige mennesker vokse op og udvikle sig. Bussen har masser af plads indvortes, og den ikke-polerede facade til trods er den tilpas og svulstig i glæden over det liv, der er med børn om hjulene … øh, benene!

Og så er det bare godt at være en gammel, falmet, rød dobbeltdækker bus, med stort udsyn og masser af indhold!

Nød lærer nøgen.....

Nej bare rolig - jeg er nu ikke helt nøgen - men på garnopvindings-fronten er jeg nok noget nær nøgen!! Jeg ejer hverken en garnopvinder eller krydsnøgleapperatur.....

Jeg har benyttet mig af den traditionelle, gammeldags metode med håndkraft og familiens hjælpsomhed eller to stolerygge mod hinanden - når jeg har skullet vinde garn op!

Og det kan man faktisk godt...

Mange er de timer hvor jeg har hyggensnakket mig gennem flere 100 gram garnopvinding, når enten ham den eneste eller en af de små beredvilligt har lagt hænder og underarme til, at jeg har skullet vinde garnet op! Det ER hyggeligt... og dét fortsætter nok en rum tid endnu.

Men det NYE er, at jeg på sitet "på pinden" http://www.paapinden.dk/ for nylig så Irene vinde garn på med håndkraft men gøre det over en træpind, så man får et hul i midten af det opvundne garnnøgle, hvorfra man så kan bruge garnet - indefra så at sige. Dermed slipper man for trillende garnnøgler mens man skal strikke - og se dét tiltalte mig voldsomt.

Når jeg strikker er der nemlig både tre legesyge katte og et utal af børn der enten finder morskab i at skubbe, sparke eller "trille æg" med mit garnnøgle... men med en garnnøgle vundet op med hul i midten, hvorfra jeg kan trække strikkegarnet vil jeg slippe for de indbydende trille-nøgler som kattene slet ikke kan stå for..... det ville jeg da prøve!!

Så i morges - alt mens hele herlighedens beboere sov sødeligt - listede jeg rundt ( jeg er udpræget AA-menneske og vågner af mig selv omkring kl. 04.30 hver morgen!) og fandt garn der skulle vindes op... en dyblilla Duo Silk/merino til MINI'en - http://www.design.club.dk - som jeg strikker op i en lidt større størrelse til Gudrun ......

Men en ægte "garnopvindingspind" havde jeg ikke - tænke, tænke..??

Hmmm, man kunne jo prøve med skaftet af et piskeris - jahhh og det virkede!!!

Jeg vandt det fineste flotte nøgle garn op - brugte den ene vinge fra et indedørs tørrestativ som garnopvindingsholder - og jeg var da helt høj, da jeg kunne tage hul på mit nyopvundne garnnøgle - fra midten!! Jamen, der skal nogengang små ting til for at gøre min dag forunderlig....

Mors lille "strik"

Jamen, der blev sørme tid til at strikke - mere!

Et stk. kjole til lillepigen er færdig... og kan hun så li' den?

Næhhh.... ikke udpræget!

Hun er ellers en lille, mild pige der stort set aldrig græder - men i morges, da den var lagt frem i hendes tøjbunke, var der gråd og tænders gnislen, mens far gav pigebarnet tøjet på...

Uh ha - så meget hjerteskærende gråd fik mor til at rejse sig fra sit arbejde på kontoret, og småløbe ind for at se hvordan det nu kunne være, at lillepigen græd så hjerteskærende som aldrig hørt før.....

Klong, sagde det så, da mors underkæbe faldt ned i bordpladen, ved opdagelsen af, at barnet græd på grund af den smukke, fine, bløde strikmodel der just var blevet færdig!!

Ha - så var jeg ikke helt så blød om hjertet mere... tisk, tisk ... at hyle over at få en ny strikoverdel... sikke da noget!

Og nu her godt 6 timer senere, så har hun åbenbart fundet ud af at den kjole ER god....

Modellen er "Tankestreg" fra Geilsk - men ikke strikket i originalgarnet, da jeg fik mixet farverne til en cocktail jeg ikke helt kunne lide alligevel, da først striberne begyndte at tone frem på pindene... og med min utålmodighed så kunne jeg ikke - en fredag aften - vente på at få bestilt og modtage en ny farve til at plotte ind, så mor her ind i garnkassen (erne) og fiske et par andre nøgler frem.

Det blev i stedet til brune og lyse lyngfarvede striber og med lyngfarvet bærestykke - to af farverene i ren uld og den sidste i halvt bomuld, halvt uld.

Det har gjort kjolen lidt tung i det - men den er god - lige som jeg kan lide den!!

Jeg har lavet den knap så lang som opskriften foreskriver, da jeg vidste, jeg ikke ville bruge den som egentlig kjole til lillepigen, men kun som ud-over-buxer-kjole.

Farverne er også okay - ikke dem jeg ville have valgt hvis jeg skulle købe fra nyt af, men nu var det dem der lå i kassen - og jeg var stærkt presset!!!!!

Opskriften var også ok - virkede lidt umoderne at strikke nede-fra-og-op - men så fik jeg jo hurtigt overstået de kedelige striber for at nå op til det mere spændende bærestykke - det kan jeg li´!

Her fik den en enkelt lille ændring, med 5 pinde rib i ærmernes kant i stedet for bare glatstrik, fordi jeg var ræd for, at de ellers ville rulle og det ville jeg ikke have at de skulle.... det ser fint ud med de få pinde rib, synes jeg!

Den er strikket i str. 2 år og ideen med kjolemønstret er, at det skal kunne bruges flere år før man strikker endnu en kjole, fordi man netop med tiden ville kunne bruge den oprindelige halvlange kjole som en form for tunika/over-buxer-kjole.

Det tiltalte mig meget - men så skulle jeg nu nok ikke have valgt at strikke den mindste størrelse, for den vokser hende den lille vist alt for hurtigt ud af - især med sine arme og overkrop.

Nu har jeg jo det oprindelige garn tilbage og med dét tilsat en ny farve, tror jeg, at jeg vil strikke den op i en størrelse 5-6 år og så se, om ikke lillepigens nærmeste storesøster kan få glæde af den gennem et par år! Bare hun ikke hyler, når den blir' færdig.....!

Rytmisk morgemad...

Det gik over al forventning med den morgenmad – uhmmm – og selv de tre af børnene der har været hårdest ramt af al denne sygdom fik lidt at spise – og i dag mere end blot ristet brød, reven æble og cola!!! Det var STORE ting og det gjorde godt i både krop og sind at få lidt almindelig mad og føle sig godt tilpas med det! Uhmmm….

Det gik faktisk så godt, at de tre ældste, der er temmelig sang- og musiktossede, satte gang i en fælles nattøjs-samba med trommer og rasleæg… til fuldendt fornøjelse og glæde for os alle – nå ja, lige med undtagelse af ham selv, der som den sidste kæmper lidt endnu med urolig mave og som derfor lå og sov sin sødeste søvn i soveværelset!





Men på den anden side; hvor mange mænd har den glæde at blive vækket søndag morgen af et kor af 7-8 fantastiske, rytmiske og dejlig sangstemmer, der hver og én er af egen avl!?

Og måske - bare måske - bli´r der også tid til at røre mine strikkepinde i dag? Efter at have sat endnu en vask over - som måske kan tørres udendørs i dette fantastiske blæsevejr - dét vil da højne min livslyst betydeligt efter denne uges "nedlæggelse"; årets første ude-tørret vasketøj!
Dét rykker, når nu man ikke har en tørretumbler....

God søndag !

Jubiii - en nat uden vasketøj....

Der er meget få ting der kan få mig til at tænke at det er drøjt at have mange børn - og sygdom generelt er faktisk ikke én af dem.

Men når vi ligger med sk***- og bræk-syge på rad og række, når den eneste af os alle der kan stå oprejst uden at kaste op må haste af sted til nærmeste supermarked og købe 6 nye spande/fade for at vi alle kan få vores egen brækspand at ligge med hovedet nede i, når der hver eneste nat gennem én uge er MINDST to der kaster op - og den ene altid i familiesengen! - og når jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig sover eller er vågen - for drømmer dét gør jeg tydeligvis ikke - dertil er den varme, klæbrige, syrlige masse ned af min hals og min nattrøje FOR virkelig, SÅ er det, at jeg overvejer, om jeg egentlig ikke synes det er en smule drøjt at være mange i familien!!!!!!!!!

Jeg undskylder det mindre delikate indlæg overfor de af jer derude, der muligvis lige har rejst sig fra et veldækket lystigt søndags-morgenbord - med blødkogte æg og rundstykker, hvilket minder mig om, at dén slags føde slet, slet ikke kan komme på tale her hos os i disse dage.

Men lidt godt er der dog...!

Vi har i nat haft den første nat der ikke har budt på opkastninger og deslige, som ellers har givet os tonsvis af opskyllet vasketøj og diverse fremdrivninger af utallige rene håndklæder og rent sengelinned - og af og til rene dyner eller puder.....

Så jeg vil - helt forsigtigt og med krydsede fingre - begive mig mod køkkenet og den stak af nybagte boller - og glutenfrie ditto - som det trods alt lykkedes os at få bagt i går aftes, og så se om det er muligt at sætte tænderne i sådan én og måske endda vove mig ud i at få en anelse af "den Lurpakkede" på! Og går dét godt, så kunne en lille, bitte, skive fuldfed ost måske også komme på tale... sammen med en god kop te...... det skal forsøges! Fortsættelse følger.....