"Lige til at spise...."

Normalt siger man at det er muligt at spise en elefant hvis bare man tager en lille bid ad gangen -- men disse her - de er lige til at sluge i een mundfuld, så søde er de da!!!!

Se mere hos Solig

En award - tak!

Oj, for nogen tid siden gav skønne Linda - der jo slet ikke strikker til marsvin men til en masse andre(!) en award til mig. Og så har jeg bare været sådan et smølehoved til at få den givet videre - og dét er jo ellers een af de fineste ting ved sådan en award - at den skal gives videre....

Men her er den!



Med awarden følger ordene:

"Denne bloggen investerer i og tror på NÆRHET- nærhet i rom, tid og forholderne er usedvanlig sjarmerende og søte, og formålet er å finne og å være venner. De er ikke opptatt av utmerkelser og selvhevdelse. Vårt håp er at når båndene på disse utmerkelser er kuttet, vil enda flere vennskap ha forplantet seg. Vær vennlig å gi litt ekstra oppmerksomhet til disse!"

Ih, jeg takker ydmygst, Linda - venner får man ALDRIG for mange af - aldrig! - og så skynder jeg mig at sende den videre ud i blogland.

Og den skal i hvert tilfælde til Lisbeth K - der er en rigtig Jaaasssiii'er og til Sarah med the Thomsens klanen - og idet det ikke nødvendigvis skal være til en blog der har strik og håndarbejde som omdrejningspunkt, så sender jeg den også videre til et par nyere - for mig i alle tilfælde - blogge jeg har besøgt med glæde; Vita der gokgokkelokker und so weiter og til Astrid der har hjertet med og så til en helt ny blog jeg netop har besøgt for første gang; Wundermama'en

Håber at de alle tager imod den - og at andre besøger deres blogs og "gir' dem lidt extra opmærksomhed"!

Lørdags afslappet hygge...

Uhmmm - min yndlingsformiddag er lørdagen!
Det er sådan en tid hvor alt og INTET kan ske... der kan være den totale rengøringstornado - enten hjemme eller på vores Friskole - eller det kan være en formiddag fuld af afslappet "formålsløs"færden og hygge!

I dag er det, for nogle af os i hvert tilfælde, afslapning der er på programmet. Jeg skal ud og lave en hjemmerørt karry-æggesalat om lidt og gøre klar til en hyggelig frokost.
Jeg har hygget med de 4-5 yngste, skrællet æbler til kage og formiddagsmad og strikket et utal af pinde på mit nye strikketøj, alt i mens jeg lyttede til de smås leg....

Faderen og ældste søn samt 3. ældste datter er på gymnasiet i den nærliggende storby. Der er "åbent hus - arrangement" for kommende elever og deres forældre. Storesøster går på dette gymnasium nu - i 2. g - og hun skal leverer den musikalske underholdning i dag.

Selv om det nu er 4. gang vi har et barn der vil på gymnasiet (ikke samme sted men alligevel...), så tager vi naturligvis med og står ham bi i udforskningen af de muligheder der ligger i at vælge gymnasiet.
For 2 mdr. siden valgte han at tage tre dages skema på samme gymnasium - et "brobygger-projekt" der vist er et tilbud på de fleste af landets 9. klassers årsskema - og han nød at være på gymnasiet, var uforbeholden overrasket over det for ham relative lave niveau der lå i de klasser han deltog i undervisningen hos. Så han er klar - helt sikkert... og han kender stedet - ud over søster der går der, er han en gang om ugen inviteret med hos et par af de elever der går på musiklinjen, for at spille med i deres band... så han er klar! Så klar...

Tilbage står at vores børn går på en friskole - en eksamensfri friskole . den blev valgt efter at ahve haft børn i folkeskolen - og siddet i bestyrelsen der - i hele 7 år. At friskolen er eksamenfri var ikek noget vi bevidst gik efter, men i dag er det så stort et aktiv at vi vil kæmpe for at bevare at vores skole fortsat vil forblive eksamensfri - helt bevidst og med de pukler der nu engang kan være - og er - når man vælger anderledes end resten af samfundet.
Det betyder nu at friskolens elever skal til en optagelsesprøve på gymnasiet - en mundtlig og en skriftlig prøve. Ikke med den lokale rektors gode vilje eller behov - der er aldrig i de 25 år friskolen har eksisteret været elever derfra der var indstillet til gymnasiet, der så ikke var klar til gymnasiet - også uden eksamen og karakterer - men rektor er naturligvis underlagt ministeriets "angst" - og siden sidste sommer skal man have bla. friskolens elever til en optagelsesprøve. Helt upåagtet at vores børn kommer med en 6 siders udtalelse om dem - fra alle friskolens lærer og i alle fag - om barnets potentielle muligheder for udvikling, deres status og deres flid og personlighed!

Vi har heldigvis en fantastisk lærerstab på vores friskole.
Også selv om hende fru Britta efterfulgt af ham hr. Bertel gør hvad de kan for at sætte dagsordenen og lave ting så vanvittig besværlige, at det er et slid at ville gøre tingenen frit.... og med vores skoles lærers engagement og deres store indsigt i undervisning, i børn og unge menneskers udvikling, samt deres evne til at tænde 100 watts pæren hos eleverne, så er det ikke noget problem for vores friskoles elever at gå til de optagelsesprøver - er de fra vores skoles lærer erklæret egenede til at gå i gymnasiet, så ER de klar!

Der er naturligvis altid forældre der er præget af den almindelige angst for om deres barn nu slår til, om det er godt nok og om det er dygtigt nok. Jeg anerkender, at det er værd at være opmærksom forældre når man vælger en friskole, og iøvrigt vælger skole til sine børn, men jeg undres såre over, at de bekymrede forældre slet ikke er i stand til at se, at de selv kan skabe dialog, være åbne og medlevende engageret i netiop deres barsn skolegang og ad den vej finde ud af at selv om ikke alt kan måles og vejes og sendes ud i en talmæssig kombination, så kan der være helt andre og langt væsentligere områder, hvor man som forældre kan få en god oplevelse af ens barns evner og potentialer....
Og så er det jo sådan, at vi ikke alle skal være studenter og ikke alle skal have højere eksaminer i boglig retning.
Hvem søren skulle ellers lave vores bil eller fordre dyerne i zoologisk have? Eller klippe vores hår og betjene os ved kassen i supermarkedet?Lave maden når vi går ud og spiser, tømme vores affaldscontainere eller ordne skovenes træer...?

Jeg er selv ud af en flok på 4 - er 3. barn - og den eneste der ikke brugte min eksamen til at få en flot akademisk eller i hvert tilfælde højere og længerevarende uddannelse.
Alle mine søskende er langt mere arbejdende og højere på strå i samfundets rangorden.
De er alle ledere...og har som fortjent (?) en del mere at gøre godt med rent økonomisk end deres søster.
Det er helt okay med mig.... for de arbejder langt flere timer end jeg nogensinde vil kunne holde ud at bruge mit liv på... og jeg ser ikke, herfra hvor jeg sidder, at jeg ikke nyder samme lykke og respekt i livet som de gør - måske mere tværtimod!!

Det var ikke sådan herforventningerne lå til mit valg af livsbane. Langt fra... der var høje forventninger til mig og min eksamne fra gymnasiet.
Og der var et opdragelsesmæssigt pres på mig - KVINDER skal kunne forsørge sig selv - det er mere end væsnetligt at du får en god uddannelse.
Min ældste søster er en del ældre end jeg - 12 år faktisk - og rigtig godt uddannet over laaaang tid - og langt mere feministisk i sin tilgang til fx parforholdet og livet i det hele taget.

Jeg og mine atypiske prioriteringer har gennem tiden nok været årsag til en del af hendes grå hår!
Jeg blotlagde fuldstændig alt hendes barnelærdom, alt det hun havde "kæmpet for" og alt hvad vores forældre havde rusket ind i hende/os... så man kan sige, at hun og mine to brødre i dén grad løftede de forventninger der lå til dem - fra forældre og bedsteforældre side.
Jeg derimod blev en mønsterbryder - med omvendt fortegn for hvad dette begreb ellers normalt dækker over...

Dét er ok med mig. Jeg har jo valgt selv... helt selv! Jeg har gennem tiden gjort mig umage for at få det som jeg gerne ville og som jeg kan mærke at jeg trives med - og jeg yder mit bedste - hver dag!
Dét er lige netop dét mine unger også får lært; at træffe valg, tage ansvar, gøre sig umage og at prioritere selv....
Vi har kun een forventning til vores børn; at de forbliver handlekraftige, ansvarelige og vil følge deres umiddelbare lyst - nå ja, og at de så husker at man altid kan vælge om igen.
Vores børn er i den grad elsk værdige - det bliver man, tror jeg, bla. af at blive mødt med nænsom, massiv kærlighed, blide puf og masser af fællesskab og samhørighed....

42 kg.....

- ja, det er hvad vi skal spise af frugt og grønt herhjemme hos os hver uge... 42 kilo!!

Og det gør vi - nogengange endda op mod de 50 kg frugt og grønt.
Vi spiser mest grøntsager - og mest af årstidens grønne sager.
Det er naturligvis fordi de er billige og fordi de er "mest danske" på denne tid.
Derimod er der ikke så mange danske agurker eller vindruer nu - eller appelsiner eller bananer (- øhm, de er nu vist aldrig danske, vel? ) ;0)

Men altså, i mine ugentlige indkøb er der omkring de der 42 kg frugt og grønt.

Det er faktisk en del... og derfor holder vi os jo ofte til de grønne sager der er tunge - dvs. kål, gulerødder, rødbeder, persillerod, selleri, jordskokker o.lign.
Og så er der løg, porrer, lidt tomater, æbler og pærer... bønnespirer, salater af forskellig slags, spinat og kinaradise. Og så lidt af det finere og ikke så danske; meloner, appelsiner, bananer og druer. Røde peberfrugter og citroner bruger vi også hver eneste uge en hel del af - og lidt dadler, måske anelse abrikoser og figner og så det der er på dåse, men som også kan tælles med - i hvert tilfælde i drænet vægt, ananas, cocktailbær og majs, drueagurker, syltede rødbeder og så rosiner.
Kartofler må ikke tælles med i dette regnskab - ellers nåede vi, med de godt og vel 25-30 kg kartofler vi køber om ugen, hurtigt op på de 42 kg!

Vi får grøntsager til hvert måltid... og da pigerne med cøliaki jo ikke synes at deres "rugbrød" (- der jo aldrig har set skyggen af rug!) egner sig godt til madpakkeri får de som regel en salat eller noget tilsvarende med til deres frokoster når ikek de spiser hjemme.

I aften skal vi have kæmpepirog - iflg. madplanen... normalt ville vi lave een der er lavet på glutenfrit mel og een på alm. mel... men i aften er der kun to hjemme der skal ha glutenfrit, så derfor er det for meget med en hel pirog der er glutenfri.
Med en kilopris på det glutenfrie mel på godt og vel 42 kr. er der omtanke med når vi bager af det. Det betyder at vores kæmpepirogger i aften er lavet om til at være portionspirogger. Så kan vi nok også prøve at fryse et par af de glutenfrie pirogger og se om det er noget der dur - det ved man nemlig aldrig FØR man har prøvet det.

Alt glutenfrit bageri bliver smuldrende og megatørt allerede efter ½ dag, eller vådt og opløst af fyld som fx for vådt indhold i en pirog. Derfor må vi prøve os frem hver gang der er ting vi synes kunne være en god mulighed at ha klar i fryseren. I aften er det pirogger der skal gemmes lidt af og fryses hen - så kan de måske komme med i madpakker fremover?!

Til vores pirogger får vi een af denne vinters salat-hits her hos os;

Jordskokke/æble salat

Det er en simpel salat - god for årstiden og kan naturligvis gøre mere eller mindre eksklusiv alt efter det "lækkeri-pynt" der tilsættes, men den smager utrolig godt til mange forskellige ting, når den er helt "jordnær" og med kun basisingredienserne i;

Til vores familie laver vi af ca 750 g jordskokker, 4 gode faste æbler og en dressing af olie, æbleeddike, salt, peber, acaciehonning og dijonsennep.

De fint skrællede jordskokker og de uskrællede ( og meget gerne røde!) æbler skæres i fine - meget fine - små stykker, blandes og overhældes med den sammenpiskede dressing....... (dressingen kan man lave i en stor portion i et gammel syltetøjsglas og så gemme og sætte i køleskabet for så at ryste glasset vældig ihærdigt når man skal bruge lidt af det igen. alle tingenen kan jo næsten holde sig uendeligt, så det er en tidsbesparelse - har jeg lært!)

Skal salaten være mere eksklusiv (og dyrere!) så kan man smuldre et stort stykke fed fetaost over, tilsætte lidt hakkede nødder eller ristede solsikkekerner, lidt fintsnittet grønt salat - og lidt mere af dressingen.

Jub-jub-jubiii...

SÅ har jeg hygget mig - igen!
Første strik er færdig her i 2009... en Spiral Cowl - (ravelry link)
(foto kommer så snart jeg liiige får den tørret og fotograferet!)
Den bliver min 1 af 12....

SÅ er der billede af projektet 1 af 12:



Opskrift: Spiral Cowl
Størrelse: One size
Garn: 1 tråd Tvinni og 1 tråd Drops Alpaca,
Forbrug; Tvinni 45 g, Alpaca 88 g
Pind: 4 mm.
Ændringer; Lavet omkredsen større - 162 m i stedet (- men det viser sig at være en ret så dum ide!)
Strikket til: Mig selv....!
Hot or not; Hm... ideen er god og lige mig, men men men måske er det pga. af det øgede maskeantal, men jeg skal sådan arrangerer den når den skal på og også mens jeg har den på - og den slags er bare ikke foreneligt med mit temperament. Men den blir' brugt - i hvert tilfælde indtil jeg har lavet mig en ny, der kommer til at sidde mere til ....

En tand til....

Endelig ... så røg endnu en tand ud!! Ja, heldigvis ikke hos mig - men hos Lauritz.
Han har det svært når han skifter tænder, kan ikke lide at have rokketænder - og hans rokketænder er også lidt atypiske, for deres rod er så godt som ikke resorberet; han fælder tænderne MED rod på - og den nye der skal komme er ofte allerede mere end halvvejs ude....

Men sådan er der jo så meget... han er i alle tilfælde kæk når der er fældet endnu een... sålænge det varer, for der er jo altid i de næste mange år en ny rokketand på vej!
Der er nu 4 ude - og 16 mangler.....

En løgners forfølgelse

Jeg har en tro følgesvend - en særlig livsdommer - med på sidelinjen.

Hun er der ofte - men af og til er der en lang pause fra hende.

Hun fortæller mig mange ting - og mange ubehagelige ting.

Jeg forsøger at lade det sive ind - og ud igen.

For hun har det tydeligvist ikke let - er nok nærmest syg i sit indre.

Selv om hun ofte går under opdigtede navne, ved jeg ved hvem hun er - ja, jeg har endda mødt hende...

For et par indlæg siden gav hun sin mening til kende i kommentarfeltet - og atter engang under falsk navn. Men jeg kender hendes pen og tone så godt, at jeg efter bare de 3-4 første ord vidste at det var hende - og det til trods for, at hun længe ikke har været i min sfære - hvad jeg har vidst af ?
HUn har heller ikke tidligere inficeret min blog her.

Men nu var hun her ...tydeligvis.

Det gav jeg den anden dag til kende, at jeg var klar over.

Bad hende ophøre med at skrive under falsk navn - bad hende om at fægte med åben pande, som alle vi andre - og skrev, at jeg ikke kan forstå, at hun ikke bruger sin energi på sit eget liv, egne børn og veluddannede lægejob!

Så skrev hun en e-mail til mig - lang og hadsk.

Jeg troede, det var en god ide at undlade at svare direkte på emnerne i hendes angreb - men det var som om, at min manglende respons opildnede hende til at skrive endnu flere e-mails til mig!

Resten af fredagen føg det med ubehagelige mails i min indbakke..... lange, gennesyrede af ubehageligheder, hån og nedladende kommentarer om mig, mit liv og min familie - med absurde antagelser af hvad jeg lever for et løgnagtigt og ringagtet liv - og hvordan jeg angiveligt søber mine børn ind i det!

Og beskyldninger om, at jeg er en løgner og at jeg ikke vil tage en åben debat om mine valg og fravalg - og ikke vil anerkende andre kvinders livsvalg og ihærdige forsøg på at leve et godt liv. Eller at jeg udelukkende vil lade de positive kommentarer til mit liv passerer...

Ja, hun har fulgt godt med gennem mit liv - for hun kender til artikler jeg har skrevet for flere år siden - om mit private ophav og deslige. Og hun har tydeligvis lagt et lille CV for mig og min færden de sidste 20 år!!!! (Ærgerligt at man ikke kan google alt, siger jeg bare!)

Ak, ak, ak... var jeg dog bare så hårdhudet som mit spæklag kunne indikere - men dét er jeg ikke! Slet ikke....

Jeg bliver både såret, sidenhen vred, forurettet, hidsig og meget, meget ked af det, når jeg sådan hjemsøges af denne kvinde.....

Den første mail i fredags kom jeg til at smile af... den var bla. fyldt med udsagn og meninger om mig og min overvægt!!

De efterfølgende chokerende mails gav mig ikke anledning til at smile... ikke engang anstrengt!

Jeg ved ikke hvor klogt det er, men jeg vil lade mit behov komme ud og sende et par sentencer fra alle de forskellige mails jeg blev beriget med...
(Jeg har overvejet og tænkt OM det er en god ide - men det ved jeg ikke - det er muligvis ikke helt gennemtænkt. Men så gør jeg det, bare fordi jeg har behov for at dele lidt af alt det jeg fik hældt ind forleden ....)

• ”(…) Jeg kan godt se, du hygger dig i dit lille liv med din nørklerier. Men der er kvinder, der ikke er tilfredse med bare at hygge sig.(…)”
• ”(…) Hvis ikke der havde været kvinder som havde dedikeret sig - på trods af deres eget moderskab og måske også pænt store børneflokke - til at blive læger eller tage andre lange uddannelser - så havde du IKKE haft 9 børn i dag.(…)
• ”(…)Du ville selv skulle leve som en paria i samfundet ildelugtende og handicappet og dine børn ville skulle leve et liv i sygdom og mistrivsel.(…)”
• ”(…) Du maler som altid et kæmpe skønmaleri af dit liv.(...)"
• "(...) Der er også det med vægten. Du er et umanerligt dårligt eksempel for dine børn, når du forherliger overvægt og fedme.””(…)
• "(...)Det er en kæmpe livsløgn når du siger, at du stadig kan nå det hele i en alder af 45-Der er ting, du stadig kan nå - men der er mange ting, du skulle være startet på - senest - for 10 år siden, hvis det skulle være realistisk. På den måde er du ikke til hjælp for det store flertal af kvinder og børnefamilier - fordi du ikke fortæller sandheden. (…)”
• ”(…) Det er det, vi skal arbejde på som gode, kærlige og ansvarlige mødre.At vi selv men især også vore egne døtre kan få lov at uddanne sig, dygtiggøre sig og have spændende udadvendte liv, hvor de sikrer sig og deres børn økonomisk samtidig med, at de er gode og nærværende mødre. For kun ganske få kvinder ville kunne leve dit liv.Jeg synes også man kan se, det har været hårdt for dig. Du har ikke haft tid til at give dig selv og din overvægtige krop særlig meget omsorg. Det er ikke et godt eksempel for dine børn eller andre kvinder.Og så bør du ikke stå frem som rollemodel.(…)”
• ”(…)Det er en livsløgn når du postulerer, at det eneste, der kan være for sent er at føde børn.Ja det er en af de ting i livet, der har en deadline. Men det har rigtig mange andre ting også.Ellers vil jeg gerne lige se dig tage en krævende, hård universitetsuddannelse nu.Du burde anerkende, at der er kvinder, der træffer andre valg end dig, som får noget, du ikke kan nå at få. - ligesom de så heller ikke får 9 børn - hvilket kun de færreste trods alt ønsker.”
  

Min heltinde...

Åh ja - nu hører jeg ikke til dem der dyrker andre afguder - meeeen hende Camilla Plum; ja, hun er altså bare så dejlig at hun ER een af mine heltinder.
Og så er hun så ufattelig ligetil - og jeg er SÅ vild med hendes direkte facon.
I "Ud og Se - med DSB" kan man lige nu fx læse et dejligt langt interview med Camilla Plum, hvor hun bla. siger;
- Mange anser det for at være frygtindgydende, når man ikke lægger fire lag trusseindlæg mellem det, man siger, og virkeligheden. Stødlag, ikke? Det gør jeg ikke. Og så må det være som det er.




Se dét er da liiige min kop the; jeg bruger heller ikke "trusseindlæg" - ikke engang et enkelt! Dét er som det er, det kan ikke laves om.....

Hm... så lad gå da....

Okay - på opfordring er her linket til den udsendelse vi medvirkede i sidste år på tv midt-vest.
Så kommer man ind på regionernes net-tv og skal søge ind på tv midt-vest og i kalenderen finde den 2. oktober 2008 - og titlen "11 i familien"( - og for de der vælger at se det og undres så er det mere end et år siden det blev optaget og nej, jeg er ikke gravid, men bare flomme fed - lige dér på maveregionen!!)

Jule-eftertanker (indlæg nr. 100)

Ja, nok er det et ikke helt passende ordvalg for tiden; JUL - men ikke desto mindre, så vover jeg mig ud i hele to ting vedr. julen - den forgangne og den kommende (nå, ja - om små 350 dage skal vi da til det igen, såhhhh....)


Først mit juletræstæppe... jahhh, det blev færdigt - ja, faktisk fik jeg lavet 2 tæpper!!

Det ene blev givet væk.... ikke fordi det ikke blev som jeg gerne ville have det, men fordi jeg blev så smigret over, at en anden syntes min kreation var smuk nok til at skulle pryde gulvet under hendes og hendes families træ!! Dét blev jeg glad over.... så det tæppe kom med hende hjem og så måtte jeg hurtigt lave et nyt til os selv!

Mine fotos er alt andet end gode.... men tæpperne er lige så skønne, som jeg havde håbet, at de ville blive - og lige præcis så skæve og "Susanne-agtige" som man vil kunne forvente, når det er fra min hånd ...! Og det er ment helt bogstaveligt og meget positivt!

Tidligere i december lavede jeg en bordløber - sådan efter 2 principper;
det ene er "de forhåndenværende søms princip" -
og det andet er ordsproget; "nød lærer nøgen kvinde at spinde"!
Den første giver jo sig selv - det var allerede indkøbte stoffer jeg skulle benytte!
Den andne derimod var sådan lidt frit oversat til, at jeg ikke havde råd til at indkøbe lige dét jeg havde lyst til, - en ny juledug til vores nere end 5 m lange spisebord. Der var tomt - heeeelt tomt i pengekassen. Men hjemme havde jeg en halv kilometer ufarvet hør (jahhh, det er det bedste "stof" jeg ved!) og en mængde andre stoffer af alskens slags - og så var det, at jeg tænkte, at min ide om et juletræstæppe kunne bruges til en bordløber også - og så kunne vores gamle, hørfarvede Sjødahl tekstildug nok danne undergrund for en kæk og multi-rød juleløber! Som sagt så gjort...

Her er et par bidder af den 4,80 m lange og blot 32 cm brede bordløber.









Den er med hørstof som midte og så med baner/rektangler af ialt 12 forskellige stoffer i kanten. Der er guld, silke, taft, ternet, prikket, stribet, pipitaternet, kina-mønstret, guldstribet, mørkerødt, lysere rødt og en enkelt i julegrønt med små elsdyr på, en med cremefarvet bund og vinrøde mønsterranker - og ja, jeg er bare SÅ glad for mine kreation.

Jeg lavede først en kort version - 4 meter og 90 er nu alligevel laaaaangt og hvis nu det ikke var en god ide... Så den første var således blot til et alm. bord - i længden ca. 95 cm - og med vlieseline og bagbeklædning i grangrønt bomuld var den simpelthen SÅ fin!
Jeg ville gerne, at en eller anden fik glæde af den - og da vi herhjemme ikke har korte borde, fandt jeg på, at den skulle gives som gave til en kær veninde.


Men lige som jeg stod for at ville pakke den ind i fint crepepapir med røde silkebånd om, fik jeg kolde fødder! Hun - veninden - er en smule mere kritisk end jeg, ting skal sørme være i orden og helt rigtige - og dét er det sidste mine ting er.
Jeg fik vist en smule præstationsangst, for hvad ville hun nu sige til mit lidt "skæve" gavegiveri her??
Ha - jeg er som regel god for en hurtig løsninge og er kendt for at være ret så handlekraftig og her-og-nu rykkende - så lige dér -to minutter i afleveringstid - fandt jeg på at lave mig et lille vare-mærke; "VIND og SKÆV" ... ja, ja - den var go' - så fik jeg jo taget brodden af hendes evt. små spidsfindige tanker om mine manglende trang til perfektionisme!!
(Selvbeskyttelse, tænker jeg det kunne kaldes.... )

Jeg plejer at ligge en lille vaskeanvisning ved det jeg syer eller strikker til andre - og det var da bare en udvidelse af det jeg her præsterede!
Så med en computer og printer samt mit yndlings brune-genbrugspapir fik jeg lavet en lille seddel, som jeg laminerede og satte på bordløberen med et stykke sejlgarn - det så faktisk proff. ud.....

- og tænk, det virkede så godt, at der efter aftensmad indløb en sms til mig om, at venindens bedste kollega - der er Skals-uddannet - havde set min bordløber og gerne ville høre om hun kunne komme med i mit lille "firma" !!!! hi hi hi...



Og så var der den sidste afrydning af julens pynt. Jeg tror dette var den december/jul hvor vi har haft mindst pynt oppe og pryde stuerne. Der har naturligvis været de til tiden hørende ting som kalenderlys og også en form for advents-kreation - stærkt inspireret af en vis Annes hvide advents-fad med isbjørne sidste år - ej, forrige må det jo nu være...


Isbjørne i advents-samling... og sidenhen blev de da lidt nytårs-fine med cerpentiner og hvad har vi...

Men ned kom også den smule pynt der var sat frem - og juletræet blev jo også plyndret...og så ikke ét ord mere om jul...i denne omgang!

Banket på plads...

SLAM BAM....så kan jeg da lære ikke at gå og være så selvfed midt i al min sorteren og rydden op!!

En halv dag fik jeg til at gå der og godte mig over mit systematiske forehavende!!

For da jeg trallende og aldeles selvfed efter at have handlet i en ruf, holdt budgettet for ugentlig indkøb OG fyldt lækkerier i køle- og køkkenskabe, gik og holdt øje med de sidste cm på hvert juletræslys, pillede pynt af og så på mine tre renskurede småbørn, der sad med rene, nyklippede negle og skinnede rent og blankt fehår (jow, et gennemgribende nytårs wellnessbad for dem alle tre med en total renovation af hår- og neglelængde, indsmøring i diverse naturligt duftende cremer og ikke een plet efterladt at lade øjet falde på - HELT TOTAL styr på det - også!) og nu iført rent og fint hyggetøj, smukt arrangeret i sofaen og suttede de sidste bischmarksstænger i sig, faldt mit nådesløse blik på en gammel smuk kurvekuffert under det gamle "konsolbord" ved væggen... hm, hvad er det nu jeg har deri???

AAAaarrrgggghhhhh........GARN!!!!!!!!!!!

Så meget for dén sortering - på den igen og frem dukkede i aftes en del flere UFO'er !! Og mange gram garn.... Tænkte nok at min hjerne ikke helt havde glemt hvor meget det er jeg har gang i.... æv, æv, æv....

Nå, men jeg er jo så heldigvis meget hurtig til at tilgive mig selv for småfejl, så jeg glædes i stedet over, at den underlige tomhedsfølelse jeg trods alt havde igår morges, var helt korrekt; jeg manglede det der er det mest betydningfulde for mig i forhold til garn; mit lager af mange farver uldgarn af Tvinni, shetlandtuld, højlandsgarn, spinni og tweed 300!!! .
Havde tænkt forsigtigt på det et par gange igår morges, under al min oplisten af gemmernes indhold, men skudt det fra mig - der VAR jo så meget andet......!!

Men ud over 5-6 UFO'er mere til listen, så var der altså ialt godt og vel 3,7 kg garn mere til listen at holde styr på. Så nu er der INGEN tvivl - jeg skal ikke købe mere - jeg skal se at få det omsat i projekter der bliver færdig! Og jeg er meldt til 12 af 12 eller hvad det nu hedder inde på Ravalry...som et minimum kan dét vel trække lidt ud af mængden!?!

Jeg får listen i sidebare opdateret i løbet af kort tid... og lidt billeder puttes ind undervejs.. det SKAL være gjort for ellers holder jge jo slet, slet ikke mit nye image med at være mere ajourført og tjekket!!! (fniiiis... må man godt omgås sandheden allerede på årets 3. dag?)

Rent bord...

Ja, altså ikke mit SKRIVEBORD - ak ja og suk og klage - dét ku' ellers - som altid - sagtens trænge til at blive ryddet af og gjort rent - men, men, men jeg har engang hørt, at hvis der er for meget orden i omgivelserne, så er det fordi det roder indeni - og omvendt!
Og at ægte kreative mennesker, har rodede borde på deres arbejde - så jep, dét er da liiige mig! (Godt der aldrig er sagt noget om dovne rodehoveder i MIn nærhed!!! Det ville nemlig nok passe særdeles godt på undertegnede ....MEN dét er der ikke sagt nogte om, og lad det venligst blive ved dét, tak!)
Men med overskriften "rent bord" antyder jeg jo, at der er noget jeg har fået styr på...
MIT GARN!!! MIT GARN!!! MIT GARN!!!!

Jeg har jo den der ting med at stå vanvittigt tidligt op - sådan af mig selv og bare fordi jeg vågner - og det er den aboslut bedste og mest konkret udnyttede tid i mine dage!!
I dag fik jeg den tanke, at det kunne være skønt at få set alt mit garn og mine pinde igennem... på een gang og få sorteret og skrevet ned hvad mine gemmer egentlig indeholder....

Som tænkt så gjort; jeg slæbte alle kasser, poser og diverse opbevaringsmuligheder med garn frem på vores 5,6 m lange bord i spisestuen. Frem med papir og blyant (Nej, jeg bruger ikke en bærbar - har en der er permanent udlånt til gymnasie-datteren, og jeg kan endnu ikke gebærde mig fornuftigt på den - og så elsker jeg jo mine skriveredskaber med spidse blyanter og fint papir - og at skrive i hånden! OG min store computer står jo på det føromtalte arbejdsbord - MED rod)

Så et par pinde på brændeovnen, god the i koppen og så gik det løs......

Jeg er overrasket - helt vildt overrasket!
Både til den positive side OG til den mere...hm...negative er forkert at sige , men så til den meget forbavsede side!!!

Det positive er, at jeg kun har 5 UFO'er - det er da helt vildt og ganske acceptabelt...
I min fantasi har jeg mere end 10 - men det hjælper nok, at jeg jævnligt gennem de sidste 2 år har trævlet dårlige projekter op, eller konverteret garnet til andre ting - det er godt nok en god ide!
Ud af de 5 UFO'er er der to-tre af dem der kun er et spørgsmål om montering - noget jeg ikke finder spor træls - men som jeg alligevel ikke har gjort helt færdigt på de to!
Den ene er en Claudia til mig selv - men sidste år måtte jeg sande, at den - trods megen god vejledning i at lave den op i en større størrelse - ikke helt sidder som jeg synes, at en så tyk kone som jeg, gør mig særligt godt i!
Så sidste ærme er kun halvt monteret på trøjen... må finde ud af hvad jeg stiller op med den... kommer tid, kommer råd!
Det andet er en pigebluse - en sød model, en dejlig farverig og yndig model... med hæklede blomster strøet ud over hele trøjen. Den ER stadig yndig - men jeg kan ikke lide garnet!
Det er Lanett...hm... og bare ikke lige mig! Og så er der lidt med monteringen af det ene ærme ved skuldersømmen - men dét ku jeg nu nok rette - hvis ellers jeg var vild efter at få den færdig og på een af mine småpiger - men det er jeg tydeligvis ikke!
NU venter min veninde en datter - efter 5 drenge! - og mon hun vil kunne tænke sig den bluse?? For så vil jeg gøre den færdig, når det bliver aktuelt, at hendes kommende datter kan passe en str. 4-5 år! (Ahhh, dét giver mig dejligt lang tid til at få det gjort!)

Ellers er der et par knæstrømper til mig selv, i Hundertwasser, hvor kun tåen venter - og den skal strax blive lavet, for jeg glæder mig sådan til de vilde sokker...

Et "lille tørklæde med blondekant" fra Filcolana - mangler kun montering - og så endelig den tykke grå kæmpe cardigan jeg selv regner ud!! Dén skal også nok blive færdig...

(og så snakker vi ikke længere om den røde FLS (hvor jeg kun har nået bærestykket!) for den er så træls at se på og dur slet slet ikke til mig, lige nu! Så jeg samlede al garnet fra den og et par andre fra samme sted og går derned og bytter det til en mængde af det grå jeg strikker den tykke cardigan af - for rød FLS skal jeg altså bare ikke ha' .. alligevel!)

Og så det der forbavsede mig ....
Hold da k.... hvor jeg har meget mere garn i gemmerne, end jeg egentlig var klar over!
Dét er knagme pinligt!
Ja, jeg ved godt, at flere ude i blogverdenen har megamegetmere garn end dét jeg fik åbenbaret i morges kl. 04.15 - men for mig er dette her så meget mere end jeg bryder mig om at vide, at jeg ikke vidste!!!
Så der blev skrevet ned, og vejet og skrevet ned igen.
Der blev i alt smidt 1,2 kg ud - af garn der enten var så gammelt at det simpelthen var ubrugeligt, af sammenfilterede garn jeg ikke har tålmodighed til at sidde og filte op og vinde fint op igen - og af garn der var strikket og hæklet af så mange gange at det er en ynk...og af garn der var for meget kunstigt i!


Så samlede jeg en kæmpepose af ok garn i alle mulige afskygninger, farver, typer og mængder - den kommer med på skolen for at høre om det er noget for dem at have at bruge af?!

Tilbage er en hel del - alt sammen nogte lækkert garn, noget jeg gerne vil lave noget af og en del af det i mængder hvor det faktisk kan svare sig at gå igang med projekterne. Dejligt - og en god fornemmelse at ha en oversigt over hvad det egentlig er jeg har i garnboxene!
Og hele tre af de små plastikboxe forblev tomme, da jeg havde haft alt ude, sorteret, pakket igen og smidt ud. Ih, det er en dejlig fornemmelse!

Så var der enndu en omgang at sorterer i; mine pinde og andet tilbehør til håndarbejdet.
Jeg har længe gerne villet lave en oversigt over min pindebeholdning. Jeg har alle størrelser, i både tykkelser og længder, men kun i de gammeldags rundpinde med enten bambus eller metal. I ADDI har jeg ikke alle længder, men ved at få dem pakket fint i dertil indrettede beholdere og poser kunne jeg se, at hvad angår tykkelser, så har jeg faktisk alle hele og halve numre -fra 2mm og op til 8 mm - undtagen 4,5 mm.
Men kigger jeg på længderne, så har jeg en hel del i både 80 og 60 cm - men ikke alle tykkelser i 40 cm.
Kan ikke huske om alle tykkelser findes op i 100 cm - for gør de det, så har jeg heller ikke dem! Men, men, men - det var dejligt at se, at jeg faktisk ikke mangler så mange, før jeg har fuldt hus - i hvert tilfælde indenfor det jeg strikker af og med!
Strømepinde og handskepinde har jeg også en del af - nogle få i lækkert metariale og en del i bambus og så helt vildt mange i metal!
Ingen af delene vil jeg gemme væk som jeg gør med metal- og bambus-rundpindene - for der er altid brug for en metal strømpepind hist og her - selv om jeg nu er så vild med at strikke på de små korte i ibenholt..... jeg må bare ønske mig flere af dem også!

Hækle gør jeg sjældent - så de 4 superhurtige turbo hælkenåle jeg har i hhv. 2,5 - 3, 3,5 og 4 mm er nok - når jeg satdig har et halvt hundrede af alle mulige mm-tykkelser i metal.
Det fornægter sig ikke, at jeg har arvet fra både min svigermors og min eneste enes farmors syskabe! Det er jeg taknemmelig for...



Med ildhu gik jeg videre til næste morgenprojekt - som heldigvis ikke kunne overraske og forbavse i samme grad; den ugentlige rengøring og en findsortering af køleskabets indhold!

Men også dét gør mig godt tilpas, for så er vi klar til at starte på en frisk - også dér!

Igår fik vi for alvor ryddet ud i vores famøse slik-skab! Vi havde vores traditionelle
1. januarsmøde med et hold af vores allerbedste venner - det var 17. gang vi mødtes til frokost og aftensmad den 1. januar. Vi plejer at skiftes til enten at lægge hus til og lave maden - eller være gæster og sørge for guf, kage, slik og sodavand!
Vi var gæster igår - hos Tinne og Hans og deres drenge - og Tinne havde lavet alt maden glutenfri - dét imponerede os! Og som sagt havde vi tømt hele vores slikskab og købt lidt extra, lavet citronfromage, bagt muffins og købt gode sodavand ..... sikke en fest vi havde igår - sikke et sukkerchock og oj, hvor var vi alle trætte da vi kom hjem i aftes!
Jeg fik en fornemmelse af at den slags traditioner betyder en del for vores børn... for de tre ældste kom kørende fra hver deres del af landet, hvor de havde holdt nytårsfester, samlede farmand op i byen, hvor han havde haft vagten i beredskabet fra kl. 07 - og selv vores svigersøn skulle igår med og opleve det kaos det kan være når 22 mennesker skal hygge, spille og affodres en hel dag! Det var med garanti en helt ny oplevelse ....og som med alt andet vi har udsat ham for, så klarede han det i fantastisk humør - og med alt dét der er ham! Herligt!

Nu har jeg sørme også sorteret de sidste dages vasketøj, båret i vaskekælderen og sat maskinen igang - forude venter at få lagt alt det rene på de rigtige pladser... og så et bad til mig og morgenmad til den vågnende familie...... hm, hvad kan jeg så begynde at sorterer i derefter???

Åh jow..... der står et 3,5 m højt træ nede i min stue...dét skal tændes for sidste gang, så de sidste cm af hvert lys kan blive brændt ned og de små kan sidde og kigge på. Men SÅ er der vist et par ting derpå der skal afmonters og sorteres fint i julekasserne og pakkes væk .....til om godt 11 måneder, hvor det går løs igen.....

(Nå ja, også ER der jo også stadig det der arbejdsbord her på kontoret!!Meeeen ... det får vente til en anden dag! Engang... måske... om ikke så længe...!)