Spis-igennem-dag

Uf, hvor har jeg nydt det hele i dag!!!


Jeg har haft min "spis-igennem-dag" med een af mine næres veninder. Dagen hedder sådan fordi det - dengang vi startede med at mødes under denne form, var en dag hvor vi vandrede fra spisested til spisested fra tidlig formiddag til hen under aften - og vi spiset os igennem dagen.... Det gør vi ikke helt på samme måde længere - men dagen hedder nu stadig "spis-igennem-dag" - og er nu et spørgsmål om at få snakket igennem, få opdateret hinanden på andne vis end gennem mails, breve og sammen med vores familier - hvro afbrydelserne kan være - og er - temmelig mange! Så dagen i dag er VORES - helt uden afbrydelser.


Der bliver stadig spist - en god frokostbøf - og så er der måske en kop varmt senere og der er masser af osen i butikker, ordne småting og se på alt det vi i fællessskab eller hver for sig sætter pris på.

I dag skulle jeg bytte smykker fra min fødselsdag forleden og så fik vi lige set på andet i byens bedste guldsmed. Vi fik prøvet sko i stor stil, fik spist id og mandeltærte, fik handlet lidt bøger og om alt det der rør sig i vores forskellige liv og


som det kan være rigtig godt og givende at vende med én der er både uvildig OG som har kendt een gennem rigtig mange år!

Vi er faktisk temmelige forskellige - meget - men egentlig er vi også ens på en eller andne vis!

Vi har gået på gymnasiet sammen - og dengang var vi også hinandens modpoler, tror jeg..... og alligevel fandt vi sammen, dengang som nu, om udvalgte emner og da vi begge er ret så rappe så tog vi en del ture med hinanden både dengang og sidenhen...

Tinnes smukke smykke-hænder

Vi har altid haft kontakt - selv da jeg boede i hovedstanden i en del år, da jeg blev gift og blev mor for første gang - mens veninden var single, boede i en lille jysk by og tog på højskole....


Det er faktisk helt vildt hvad sådan en dag gør af underværker for mit humør, helbred og livduelighed!!! Jeg er sikker på, dét er sundt.....

Hurtig strik med farver

En hurtig ting trængte jeg til at lave – og så står jeg netop og mangler en hjemmegjort barselsgave til en bekendt …
Så jeg greb mit Noro Silk Garden og satte i med et aflangt tørklæde efter dette mønster .

Det er fra Turvid og gik rigtig hurtigt. Strikket på p. 7 og selv om jeg lavede det noget længere end foreslået i opskriften - mit er 2.25 m langt og 22 cm bredt så var det færdigt allerede efter to dage, og kunne skylles op og spændes lidt ud til tørring.

Det er langt flottere med disse farveskift på korte pinde end da jeg havde strikket garnet op på en viklevest til mig selv – dér var lidt lange omgange og dermed ikke samme effekt af farveskiftene…..

Det var dejligt, hurtigt og hyggeligt arbejde – lige præcis som jeg trængte til – og når nu min Linus-opskrift har forputtet sig, så jeg er i stilstand med en ny Linus - denne gang vist i de røde nuancer til Gudrun - så måtte jeg jo ha’ noget andet på pindene!!!

Ja, jeg har faktisk nydt det så meget – den korte stund det tog at lave det – at jeg bestilte garn hos Nanna til endnu ét til mig selv – i Jo Sharp silkroad DK tweed i dyb lilla og i lyngfarvet – delt midt på, så der er en lyngfarvet halvdel og en lilla halvdel. Tror det vil passe godt til mig.

Min gamle arvede vinterfrakke trænger til lidt farveopmuntring, der bliver heller ikke i år råd til en ny vinterfrakke til mig selv så der skal et par lækre tørklæder til, tror jeg! Og før vi får set os om er det reelt efterårstid og så skal jeg jo i gang med filteriet af hjemmefutter til hele familien – og halvdelen af dem skal ha’ 2 par sko for der bruges hjemmesko på friskolen – og ældste barnet har også brug for at varme fødderne – hvorimod den 2. ældste nu har fundet en to meter høj viking med røde krøller, stort hjerte og masser af humor, at få varmet tæerne hos!!!
Han ER dejlig og vi hilser ham hjertelig velkommen (og takker ham af vores nervøse forældrehjerter; for endelig er der én af vore døtre der er afsat -og så til sådan et mandfolk!! Det ku’ åbenbart alligevel godt betale sig at være så bly og afventende og så hugge til når han endelig viste sig at dukke op! Dét havde vi gamle ikke troet helt på.....)


Tilbage til tørklædet;

Nu skal jeg så vurderer OM det kan bruges til barselsgave… for nok sagde den nybagte mor til tre, at hun er farveglad, men er det mon farveglad på denne vis??? Vi kender ikke hinanden så godt endnu, at jeg bare sådan véd hvad der vil gøre hende glad….
Men hun kan ikke selv strikke, såhhhh…

Ellers er der sjovt nok et par stykker eller tre herhjemme der står på spring til at lægge beslag på dette tørklæde, så måske skulle jeg få endnu mere fut i pindende…..

En halv arm.....

Nogle af mine bekendte har lige taget en rutsjetur gennem hele følelsesspektret og er bumlet hen over knoldet landskab af etik og moral.
Efter en del snak mellem os svigtede modet dem, så de endte med at lade sig besnære af den gængse holdning; at man skal tage imod de tilbud er er i forhold til risikovurdering og fosterdiagnostik for enhver gravid i dagens Danmark.

Men jeg blev med denne oplevelse holdt fast i mit eget etiske og moralske landskab ved at debatterer med dem hvorfor og med hvilke overvejelser vi gennem mange graviditeter altid har valgt den slags undersøgelser fra. Jeg blev kraftigt påvirket, fordi jeg jo holder af dem som de mennesker de også er – og fordi jeg er så ked af at der ikke er mere positiv tanke om det at skabe liv end at man vil gå langt for at fejlfinde.
Ved et tilfælde fandt jeg en dag et tidsskrift hvor emnet blev behandlet som tema – og jeg følte det atter tungt da det blev behandlet så frygteligt ensidigt.
Men dét der virkelig fik mig helt op af stolen var overskiften på en af landets aviser forleden;

” Afslag på sen provokeret abort i Danmark – fik den i England”


I artiklen fortæller et ungt, dansk par, at de føler sig ”dybt krænkede” og at de har indgivet en klage til Folketinget. En klage over, at de ikke kunne få lov til at få udført en sen provokeret abort, da det ved scanning viste sig, at deres kommende barn var behæftet med en fejl.
For dette par var fejlen med til, at de ikke fandt deres barn perfekt, og de tog til England hvor sene provokerede aborter er tilladt - og ikke skal igennem et abortsamråd som herhjemme i Danmark. I England er der fri abort frem til 24. graviditetsuge.

Parrets ønskebarn viste sig ved en scanning i 20. graviditetsuge at mangle venstre underarm!

Den unge kvinde fortæller, at de anser den manglende underarm for at være et stort handicap og at det gør livet begrænset for dem og dette barn.

- ”Der er erhverv barnet aldrig vil kunne få, sport det ikke kan dyrke og hvis det ikke er psykisk stærkt, kan det få et meget vanskeligt liv”.


Oh ve, oh ve…. De ønskede sig et perfekt barn – parret står frem med navns nævnelse og det gør det for mig ikke bare mere troværdigt – det er ikke en tilfældig historie, det er den skinbarlige sandhed! De mennesker findes – de mener det sådan som de fortæller – de står ved deres sandhed!!!!

Tænk, det synes jeg er til at blive endnu mere ulykkelig over! Så kan jeg ikke engang lulle mig selv i ro med, at det nok er stærkt overdrevet eller helt løgn.
Det ER virkeligheden – og den må jeg som læser nødvendigvis forholde mig til…
Og især fordi kvinden, der så groft overskrider min grænse for hvad vi helt objektivt bør kunne tillade os, om ét år er færdig som læge …. LÆGE!!! Hun skal i fremtiden stå og tage beslutninger om liv eller død, for både børn og voksne. Hun kommer til at tage sig af de der fx har været ude for ulykker, som er født handicappede i en eller anden grad. Hun skal give kommende forældre mod på livet med deres barn – hun skal måske føre skalpellen ved et kejsersnit på en mor, der får et handicappet barn… eller en mor der er i højrisikogruppe fordi hun er overvægtig, ikke helt ung og har tre børn i forvejen….

Og værst af alt; måske skal hun e n dag være den læge JEG giver min dejlige – men handicappede søn – i armene, og beder hende hjælpe os! Ikke med at fjerne dette ”defekte” liv men med at holde ham i live – med at give ham livet eller med at sørge for, at han beholder sit liv. Hvor uperfekt det end, i hendes øjne, må synes…..
Derfor er jeg da glad for, at kende denne kommende kvindes navn - og for altid vil hendes navn da være i min bevidsthed – af frygt for engang at skulle lade mig eller min barn behandle af en læge der helt officielt har denne ”perfekte” livsanskuelse. Det vil jeg ikke turde – for som denne kvinde beskriver sit forhold til mennesker er der ikke meget håb for andre end de der er gennemperfekte…….

Tænk, om hendes næste barn – ved scanning – ser perfekt ud – og derfor får lov at leve og blive født, og så viser sig at have …epilepsi eller en læbe-ganespalte, eller en genetisk defekt i hjerne der gør barnet er autist!
Eller tænk om barnet er perfekt i - lad os sige 4 år – og så kommer ud for en ulykke, der gør at barnet mister venstre underarm. Kan vi så forvente, at denne mor og far sorterer dette barn fra? Nu gælder jo samme overvejelser (- ”Der er erhverv barnet aldrig vil kunne få, sport det ikke kan dyrke og hvis det ikke er psykisk stærkt, kan det få et meget vanskeligt liv”), som hun har blottet, da hun var 21 uger henne og fandt ud af, at barnet manglede venstre underarm!

Kan man så sorterer et barn fra – væk, pist! Ud af mit perfekte liv.

Og jeg kan blive helt svedt ved tanken om alle de, for os almindelige uperfekte dødelige, små ting i livet med børn, der sikkert heller ikke henhøre under det perfekte; skæve tænder, sengevædning ud over 7 år alderen, ordblindhed, stammen, nærsynethed eller helt blind, døvhed, og sådan kan man jo bare selv fortsætte listen…..

Jeg nærmer mig det ubegribelige i den holdning til liv. Ked af at det er sådan man-vi-mennesker kan få lov at tillade os at gøre med det dyrebareste af alt, LIVET!

Jeg tror ikke, man behøver at bekende sig til nogen form for religion for at enes om at livet er dyrebart – det er på det nærmeste en éngangs-fornøjelse vi får, når vi bliver til.
Det er knageme da med at bruge den fornuftigt – og ikke tage den drejning, at man bare kan få sig et nyt, hvis ikke man kunne lide den indpakning, dette kom med…
Der er en slags forkælethed som ikke kommer af kærlighed! Det KAN den holdning ikke gøre…den kommer af en opfattelse af, at livet ikke er noget dyrebart.

Vil jeg lade mig behandle af en læge der mente sådan?

I artiklen fortæller kvinden, at det sørme ikke har været en let beslutning – det har kostet. Hun har ligget sammenkrøllet på sofaen derhjemme i to uger, mens ansøgningerne om sen provokeret abort blev behandlet. Hun har forsøgt at ignorer alle små spark fra den lille dreng i hendes indre, der endnu var frisk og i live – på vej til at vokse sig stor og stærk – men altså uden en underarm i den ene side….

Jeg er meget lidt tilbøjelig til at have ondt af at hun har ligget sammenkrøllet på en sofa og haft det skidt. Det var synd og så kan hun jo se om den oplevelse bliver den eneste hun gennem et helt perfekt liv skal komme ud for.. det tror jeg ikke – det håber jeg ikke, for så ville jeg synes hendes liv er ufatteligt fattigt!

Vi lever og ånder med hjerne og hjerte – ingen af delene skal vi slå fra – og det kræver at vi tager imod når livet byder sig til.

I Georgien er der optræk til krig, andre steder ER der krig. I Rumænien er der titusinder af fattige og sultne. Der døde 147 i en flyulykke for nylig – mon deres pårørende tænker, at det var godt, for deres liv var jo heller ikke så perfekte…tror du?

Flere danske soldater har efterladt sig pårørende hjemme og er draget ud for at tage sig af og drage omsorg for et krigshærget land og befolkning. Nogle af disse kommer hjem med ar på sjælen og på deres legeme – nogen kommer aldrig hjem. Mon dét er ok, hvis ikke de levede det perfekte liv? Nogle børn sniffer lim og ryger heroin – børn i skolealderen. Andre snitter i sig selv og for nogle – alt for mange - ender det med reelt selvmord – før de blev 12 år. Disse unge er måske ikke fra perfekte liv – er det så lige meget? Der er børn der må leve med ydmygelser, med vold og misbrug – almindelige børn – med begge arme. Tror vi, at de ville bytte for en enkelt underarm?

Hvad er et perfekt barn? Hvori består det perfekte?
Er det når intet går galt, intet gør ondt, intet mærkes?

Jeg vil ønske at vi alle kunne se hinanden i øjnene og vise alt det frem der også er vores liv, at vi altid er i live, er autentiske og ægte i livet. At vi evner at fylde det med alt dét, der giver livet mening; glæde, sorg, forandring, nærvær, rummelighed, omsorg, fællesskab, tillid, kontakt, forståelse, accept, impuls, nydelse og liv!

PS. Jeg er IKKE modstander af den frie abort i Danmark, men den ligger af indlysende grunde FØR 12. svangerskabsuge!
PPS. og jeg ønsker at der bliver åbehed og mere fokus på følgerne for den enkelte efter en provokeret abort, handlemulighederne hvis man vælger at beholde barnet og en øget respekt for livet.

Endnu et år på...bagen!

Ja, så havde jeg fødselsdag - femogfyrre år blev jeg i mandags!
Dagen var skøn og jeg nød hvert minut - er ikke ked af at blive ældre - tør godt sige højt hvor gammel jeg er - bruger som regel selv at fremskrive min alder, når det første halve år er gået, så jeg engang til foråret svarer, når folk spørger til hvor gammel jeg er; Jeg bliver 46 år.... ! Det er en god øvelse som kan anbefales til de der har lidt svært ved at svare naturligt på det enkel spørgsmål!

Jeg blev - som vi plejer herhjemme - vækket med skønsang af hele flokken og ham min eneste ene;
I dag er det mo-ars fødselsdag ....hurra hurra hurra... hun sikkert sig en gave får som hun har ønsket sig i år....."!

Der er noget helt særligt over at være den der skal vækkes - vi ER jo mange herhjemme, så der ER en hel del dage hvor een skal ligge og vente pænt på, at de andre kommer og vækker med føs'da's sangen. Så er det kram og kys og op til bordet hvor det gamle flag på sølvfod står sammen med alle de fint indpakkede gaver.. oh, hvilken fryd det er at se på - men endnu mere at være den der må pakke op! Vi er ikke til at spøge med og ingen andre må hjælpe til eller får trøstegaver - det er udelukkende fødselsdags"barnet" der må!
Og tiden det tager skal der være plads til - jeg sørger, som logistikmester, for, at den slags ER der taget højde for i planlægningen af morgendagen - og det havde jeg naturligvis også gjort med hensyn til min egen vækning! Snyd eller iscenesat? Nej - en absolut nødvendighed, som vi alle som een nyder godt af!

Jeg fik dejlige, ønskede gaver ;

"Kvælstof" af Suzanne Brøgger (en gammel titel - næsten antikvarisk, havde boghandleren sagt, da Per fik spurgt efter den! )
En ny lås til mit Troldearmbånd - og en "Lykkeknude" til samme armbånd,
to smukke tegninger, en hjemmelavet perlekæde, en fantastisk pung i "mine" farver fra Tante Grøn, chokoladen over alle chokolader; Peter Beier - den store 6-kant - uhhhhmmmm, samt en chokoladekop med en mørk chokoladepyramide i, en masse lykønskningskort og breve fra nær og fjern i vores postkasse - og en ny nipsenål - et kirsebær - til min lille samling.

Derudover blev der jo bagt og kokkereret som altid når een har fødselsdag, og jeg fik naturligvis min sædvanlige fødseldagsmiddag a la Kirsten Hüttemeier; mørbrad stegt som vildt, med fløde"vildt"sauce, gammeldags agurkesalat og nypillede aspargeskartofler - så bli'r det ikke møj bedere!!! Uhmmmmmm....

Båndsalat af garn....

Kraftig inspireret af hende her, gik jeg fortrøstningsfuld igang med at lave en Salat fra Hønsefødder og Gulerødder - for jeg havde masser af farver - ganske vist i et andet garn end det opskriften foreskriver, men jeg har før - med stort held - ændret til alpaccaen - og den er lige så varm og bløøød som en af de små herhjemme fordre, for at bruge det hjemmestrikkede!

Jeg lavede hurtigt en lille strikkeprøve - og den var med lidt pindejustering helt ok... og så igang!

Nu er jeg næsten gennem 2. bane af forstykket - og jow, jeg har endda gjort mig umage med opsamling af maskerne til samling af salatstykkerne - og er godt tilfreds - med dét! Men så slutter min tilfredshed også... jeg har på det nærmeste henlagt det... æv æv æv...

Båndsalat kalder mine børn det - de griner og forsøger at hjælpe mig med dét der falder mig svært; at få farverne til at mixe, så jeg kan lide dem!!!

Jeg synes, jeg på det skammeligste mangler en mørkere - boardux eller vinrød - og den findes i denne garn kun i en mix-udgave - som jeg iøvrigt synes er rigtig, rigtig smuk - og som jeg ligesom med den grønne-mix, er så vild med ,at jeg har strikket flere gange udelukkende af denne farve. Men her skal den jo sammen med andre - ikke-mixede farver og derfor er den ikke god til dette!

Måske skal jeg såp bare holde mig til færre farver? Ja, det er nok løsningen...

Hvorfor?

Den kærlige mor

Af Erma Bombeck, frit oversat fra engelsk

De fleste kvinder bliver mødre ved et uheld, nogle af eget valg, enkelte pga. socialt pres og et par stykker af vane.

Hvert år vil næsten 100.000 kvinder i verden blive mødre til handicappede børn.
Har du nogensinde tænkt over hvordan mødre til handicappede børn bliver valgt?

Jeg forstiller mig, Gud svævende over jorden, mens han vælger sine mennesker, der skal være instrumenter til forplantning . Han vælger dem med stor omsorg og engagement.
Mens han observerer, instruerer han sine engle om at skrive noter i en enorm notesbog
”Lone Hansen; søn. Skytsengel…. Giv hende Cecilia.”
”Sofie Møller; datter. Skytsengel, Tomas”
”Caroline Kristoffersen; tvillinger. Skytsengel, Mathias.”

Til slut siger han et navn til en engel - og smiler, ”Giv hende et handicappet barn.”
Englen er nysgerrig. ”Hvorfor netop hende, Gud? Hun er så lykkelig”
”Netop,” smiler Gud,
”Kunne jeg give et handicappet barn til en mor, som ikke kender til latter? Det ville være ondt.”

”Jamen, er hun tålmodig?”, spørger englen.
”Jeg vil ikke have, at hun er for tålmodig, for så vil hun drukne i et hav af selvmedlidenhed og desperation. Når chokket og vreden er stilnet af, kan hun håndtere det.”

”Jeg iagttog hende i dag. Hun har den følelse af selvværd og uafhængighed, som er så sjælden og så nødvendig for en mor.
Ser du, det barn jeg vil give hende har sin egen verden. Hun skal få barnet til at leve i sin verden og det bliver ikke nemt.”

”Men Herre, jeg tror ikke engang hun tror på dig”
Gud smiler. ”Pyt med det, det kan jeg ordne. Hende her er perfekt – hun er lige tilpas egoistisk. ”
Englen gisper – ”egoistisk? Er det en fordel?”

Gud nikker, ”Hvis hun ikke kan adskille sig fra barnet ind i mellem, vil hun aldrig overleve.
Jo, her er en kvinde, som jeg vil velsigne med et barn, der er ikke er perfekt. Hun har ikke erkendt det endnu, men hun er misundelsesværdig. Hun vil aldrig tage et talt ord for givet.
Hun vil finde hvert et skridt fantastisk. Når hendes barn siger ”mor” for første gang, vil hun stå overfor et mirakel - og hun vil vide det!”

”Jeg vil tillade hende at se de ting jeg ser klart… dumhed, ondskab, fordomme ... og lade hende løfte sig over dem.
Hun vil aldrig være alene. Jeg vil være ved hendes side, hvert minut af hver dag i hendes liv, fordi hun gør mit arbejde så sikkert, som hvis hun var her ved min side”

”Og hvad så med hendes skytsengel – hvem skal det være? spørger englen med blyanten i venteposition.

Gud smiler, ”Et spejl er tilstrækkeligt.”

At SE godt ud......

I min ungdom havde vi et par mekaniker-venner. Alt var sort på dem - sådan som jeg husker det, og de stank altid af diesel og olie. En dag synes een af dem - det var unge mænd alle sammen - at jeg som den eneste pige i flokken, skulle have noget for min tålmodighed, når "drengene rodede med bilerne" - og så fik jeg en fin lille reversnål med en gul påskrift;

"Ser du godt ud - det gør jeg"!

Ung og naiv som jeg var, troede jeg for en stund, at det var en lille kompliment til mig - lige til jeg så, at det var en reklame for....vinduesviskere!!!!!!

Men lige nu - i min lettere fremskredene alder - ville jeg ønske at der var vinduesviskere til mine øjne - for pokker hvor jeg bare ikke kan se noget som helst mere - uden briller!!
For jow, jeg har haft briller gennem flere år - af-og-på-briller.

For 3 år siden fik jeg et par rigtig lækre, smarte og dyre!! røde briller - der efter sigende klær' mig vanvittig godt!

(mine lækre briller)

Ja, hvad man ikke falder for, når ikke færre end tre mand høj himler op om HVOR flotte de er til netop MIG; "DU -med dine farver, dit mod og hele din personlighed, Susanne - det er samlet i lige netop dén brille - den er der ikke mange der ville kunne bære - men DU kan - ja, du nærmest SKAL!!!! Bla, bla, bla ...." Ha, ha, ha - faldt jeg for alle disse ord og al den opmærksomhed... ?
Jahhh, det gjorde jeg.
Følte mig som en dronning - højt hævet over alle disse kedelige, farveløse, medborgere der slet, slet ikke ville kunne ha' så flot en brille som jeg!

Nuvel, jeg falder ellers ALDRIG for reklamer, har som oftest kun hånlige blikke og højlydte suuuk tilovers for reklamer eller salgstaler -men når dette trick bliver brugt af nydelige, charmerende og velduftende mænd på min egen alder, med al opmærksomhed rettet udelukkende mod MIG - så var det som vand til en tørstende i ørkenen!
Jeg lappede det bare i mig, gjorde jeg!
Med en bette nyfødt i barnevognen og et par stykker mere evd siden af!!!

Det var som Ole Henriksen i højeste potens - de fandt udeklukkende alt det smukke, gode og dejlige ved mig - styrkede mit ego, tog mig med storm og fik mig til at se ting ved og om mig selv som jeg - dér nybarslende og ret så meget mor-agtig, træt og lettere brugt! - ellers ikke lige sådan så!
Havde ham, min-eneste-ene været med, så havde han brækket sig i lårfede stråler ... han HADER den slags - forstillelse kalder han det - uægte og meget, meget latterligt!
(- altså han finder alt det salgsgejl uægte og latterligt - ikke MIG - han synes jeg er ret så attraktiv, skam - altså!)

Men han var ikke med og jeg lod mig henføre og følte mig vældig godt tilpas.
Jeg blev jo set, for pokker - og fik brillerne med hjem - sammen med tre andre par, så jeg kunne overveje hvilken jeg skulle ende op med = hvor stort mit mod var!

Nå, men havde jeg nu dengang ikke ladet mig fylde op af al den charme, så havde jeg husket at sige til mig selv, at jeg jo IKKE kan nøjes med at have af-og-på briller!

At de måtte lave dem med glidende overgang, så jeg kunne have dem på altid - lære at gå med briller simpelthen. Men jeg var jo alt for feminint henført og højtravende til at tænke praktisk - dér i den gode bekræftende stemning! Så jeg kan kun bruge mine briller til tæt-på aktiviteter og ikke se en dyt med dem, når jeg ser ud i verden!!

Mange forslag er fremme for at afhjælpe min daglige irritation over at skulle huske, finde, rette til på en brille, som nu er nærmest uundværlig, når jeg skal alt muligt; lave håndarbejde, lappe buxer og sy en knap i, skirve postkort, læse brugsvejledninger og varedeklarationer, se avisen igennem mens jeg også koger kikærter, og når jeg skal finde et telefonnummer eller en adresse - for slet ikke at tale om når jeg skal læse højt for mine børn!!!

Og jeg er ikke Amys mor, Tyne Daly - selv om jeg ville elske at være sådan - og kan ikke gå med brillerne i en fin kæde hængende på brystet; lige til at finde og tage på, når jeg har brug for at "se" bedre ud.
Jeg har jo stadig små børn, der sidder på arm, jeg går jo stadig af og til med ringslynge og MeiTei og jeg har 1000 vis af gøremål hver dag, der på den ene og anden måde nærmest involverer min krop og andres kroppe, og dér kommer sådan et par kæde-briller altså alvorligt i fare.....!!

Veninden foreslog 20 par af de billige allround briller fra nærmeste indkøbscenter - og jeg forsøgte mig med sådan 4 par for "en hund" - men det dur ikke og det skyldes - sige en med forstand på de dele - at jeg jo har en bygningfejl på det ene øje og dermed kan sådan et par allround briller ikke korrigere for dén. Det kan mine "rigtige" briller, der er lavet lige præcis til mine øjne.... så jeg må vist bare snart bide i det sure æble og gå afsted mod optikeren og få et par med glidende overgang - for at komme til at SE godt ud! Så kan jeg vel lære det......

PS: Jeg tror nu, jeg tager og høre ham, om ikke man blot kan få nyt glas i de der supersmukke, dejlige og absolut vildt klædelige røde briller - for de er så flotte og jeg SER nu så brandgodt ud med dem på.. hmmmm...!

Pyntesyg...

Af og til får jeg øje på et eller andet som jeg mener, at jeg selv sagtens kan eftergøre - nogen gange går det helt godt!

Sådan synes jeg det blev med eftergørelsen af nogle fine pigebluser med hæklede runde "pynte-dutter" sat på brystet.

Her er det Dagmars nye pynte-dutte t-shirt der står for skud - mens hun fjolledanser med storesøster - og jeg har lavet en del af den slags t-shirts i løbet af den sidste tid. Til store og små piger, og et par stykker som gaver til småpiger vi kender....

("Ha ha ha - det blev så vildt at mine buxer revnede i blonden" - man kan let være "kæk-høj" når ens mor syr selv!!)

Inspirationen kom fra en hjemmeside med netbutik (som jeg liiige har glemt hvad var for een - finder den nok igen!) (lørdag; Så fandt jeg den - det var hos Melanies !) hvor der var fint designet tøj til børn - men en bomuldsbluse med sådanne pyntedutter kostede i omegnen af 4-500 kr!!!

Jeg har købt billige t-shirst hos Hø og Møg, og så har jeg brugt garnrester jeg allerede havde;Løvens bomuldsgarn - så ved jeg jo, at farverne holder og at der ikke er afsmitning på de hvide t-shirts fra alle farvedutterne.......

Synes det er en nem og unik måde at få lidt personlighed i garderoben til mine unger -uden at skulle ansøge om banklån!!!

(- og efter dansen var der eftermiddagsthe, kage - og pynt med sommerblomster!)

Fede koner.....

Ja ja, jeg ved det godt! - jeg er nok nærmest den eneste der synes at denne overskrift er bedre end det der normalt står, når der er tale om kvinder i større format end det acceptable/almindelige...

Men jeg er bare SÅ TRÆT af at gå under betegnelsen "store piger" - aaaarrrrggghhhh JEG er IKKE en stor pige - jeg er en fed kone - eller HVIS nu det skal være lidt mere poetisk; en yppig kvinde - eller bare sådan mere sandt; tyk kvinde!
HVAD pokker er der galt i at skrive TYKKE KVINDER???? Det er da mere det jeg er end en "stor pige".... (foto lånt fra Hendes Verden)

Store piger er fx mine ældste døtre - DE er store - og dermed de ældste i flokken - og endnu bare piger. Men jeg - jeg er hverken stor eller pige! Jeg er en kvinde og så er jeg tyk, overvægtig, fed, har former (og lidt til), vælg selv - men jeg er ikke en stor pige!


Jeg kan liiige høre det; "Ihhh, du er vel nok en stoooor pige"! Det er vist noget man kan sige når den to årige selv vasker hænder, ikke? Men ikke til hende den tykke der prøver tøj i butikken, vel?
Man er ikek en pige når man er fyldt 40 år - slet, slet ikke - ja, for min del er man det end ikke engang når man fx er fyldt 30 år!



Kan man sige at pige er man vel så længe man ikke har fået børn endnu - eller? Hos landmanden er en kvie da først en ko når den har været drægtig! Men nej, der er jo også kvinder der aldrig får børn - men som også hos mig går under "kvinde-kategorien" fremf or at være en pige...?
Nå, det må være lige så difust så som det er hvornår man kan gå under betegnelsen "gammel"?

Og så får alle disse ord-tanker mig til helt at glemme at det var en rose jeg ville placerer; til ugebladet "Hendes Verden" for de dejlige sy- og strikkeopskirfter til KVINDER i STORE størrelser - der er flere søde, gode, klædelige og dejlige opskrifter og mønstre... og en række små gode fif til "fede koner".... GODT! Kunne måske bare godt liiige have tænkt mig at de gik lidt højere op end str. 48-50 .... der findes jo kvinder der bruger langt større størrelser, og jeg kan sandt for dyden ikke forstå, at det kan være SÅ svært at sætte en opskrift eller lave et mønster nogle cm større????

(Jamen altså, også her kalder de det til "store piger" og strax så jeg for mig en stak opskrifter og mønstre til de store skolepiger - store piger!!)