Jeg er klart en mønsterbryder - hvad angår min slægt og mit elendige ophav ... meeeen nu går jeg og overvejer, om jeg egentlig også er en "mønster"-bryder når det kommer til.... sokkestrikning??
Det har lææææænge naget mig, at der er visse udfald vedr. sokkestrikning, der gør, at jeg konstant "går i stå", når jeg har strikket skafter på sokkerne?
Jeg véd godt hvordan man strikker både den ene og den anden slags hæl i sokkerne... men ingen af dem bliver så fine og pæne når JEG laver dem, som jeg kan se og høre at andre kan få dem til at være.
Dér hvor jeg skal tage masker op - eller hvor jeg skal lave "forkortede rækker" /vendepinde... der bliver nogle fæle løse masker, der nok af og til kan kaldes egentlige HULLER!!!
Huller som jeg så må rimpe lidt sammen og sy lidt fint til når hele sokken er færdig!
Det er jo noget juks... sagde min strikkebutiks indehaver - da hun hørte om mine manglende fornemmelser for timeglashæle og deslige...."dét må du da ku' lærer"!!!! Og så var hun ved at dø af grin over min lillepige fornærmede attitude, da jeg mente, at jeg "faktisk strikker det præcis som man skal, det bliver bare ikke pænt som når andre gør det!
Øv, nej det kan jeg så bare ikke lære - og set i lyset af, at mine børn -og jeg selv også ... jævnligt i hvert tilfælde! - altså går i vældig mange forskellige hjemmegjorte strik-ting, så er der da ikke noget galt med MINE evner udi at strikke ... hhhhmmpfff... altså!
Men kan jeg måske gøre for, at der ikke er nogen der har fundet den optimale måde at strikke hæl på?? Hva'?
Men jeg skal nu nok finde MIN metode og MIT mønster til at få en hulleløs hæl...skal jeg!!!!!
HERLIGE HVERDAGE - MED HYGGE, STRIK,BRODERI, LITTERATUR, SY- og VASKETØJ - OG MASSER AF UNDERLIGE, GODE OG HELT ALMINDELIGE OPLEVELSER, I EN FAMILIE LIDT STØRRE END GENNEMSNITTET....
fredag den 31. oktober 2008
torsdag den 30. oktober 2008
Udfordret..!
Så blev jeg også ramt af en udfordring - jeg er blevet tagget og Gittes besked om at deltage i legen ser sådan ud:
Du er blevet tagget og opfordres til på din blog at berette om seks af dine særheder.
Her er reglerne:
Link til din tagger.
Nævn reglerne i din blog.
Fortæl om seks af dine særheder.
Tag seks andre bloggere.
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.
Jeg er da altid frisk på at lege – og udfordringer skal man ikke lade gå forbi, meeen kunne det nu ikke lige have været med 6 gode ting hos mig???
Dem kunne jeg da let åbenbare og det er langt mere grænseoverskridende at skulle blotte et par af mine (måske) særheder!!!
Nå, skidt pyt – det er jo ikke sådan, at jeg er helt ene om at være sær!
Der sørme andre der er mindst lige så sære som jeg selv er!!
Men her er de særheder jeg umiddelbart synes jeg vil afsløre….;
1. Jeg er på det grænsende til hysteri når nogen skal hjælpe med at vaske op hos os…. og det er bestemt IKKE fordi jeg ellers er rengøringsbesat! Men for pokker da også; glas SKAL være virkelig være fuldstændig, helt og aldeles rene, pletfrie og blanke - og ligeså med fx bagsiden af tallerkner! Uf, det er hårdt at være med i min familie…
2. Jeg er hardcore principfast!!! – med undtagelse af én ting her i livet; Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke skulle ha’ børn!! Men det er så det sted hvor jeg – sært nok – havde et standpunkt til jeg tog et nyt!!!
3. Jeg er vildt meget A-menneske – og mens jeg som ung sov livet væk – op mod 14-16 timer i døgnet til jeg var omkring de 18-20 år gammel, så er mit behov for søvn faldet drastisk inden for de seneste 10 år, så jeg nu kan gå i seng ved midnatstid og vågne af mig selv på nøjagtig samme meget morgenfriske tidspunkt HVER eneste dag! Jeg har altid været morgenfrisk – og lavede fx alle mine lektier i den tidligste morgenstund da jeg var studerende. Meget praktisk for der er man uden uro og folk til at forstyrre sig! Nu bruger jeg tiden på mig selv – på at læse i uforstyrrethed og på at slappe af, lave yoga og i det hele taget alle de der ting jeg bedst kan lide at gøre i fred og for mig selv! Det er en stor nydelse….
4. Omvendt så er jeg også sådan én der falder i søvn på en studs! Sådan BUM! og så sover jeg. Det er upraktisk – og farligt – når man fx kører bil og det er ligeud hele vejen – så går min hjerne på stand by og jeg kan falde i søvn uden varsel. Er kørt i grøften én gang…Så kører jeg alene – på andre tidspunkter end mellem kl. 04 og 11.00 så er dte med åbne vinduer, høj opera og masser af sidegøremål som at spise lakrids eller drikke vand så min hjerne vindinger konstant holdes i gang. Det er også en pinlig egenskab at have når man kan have gæster og så falde i søvn mens de snakker til én – eller når man sidder og skal arbejde ved pc’en og man falder hen mens man har fingrene på tastaturet – det gir’ så lange underlige rækker af fx aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa – oooops!
Og endelig havde jeg en årrække hvor jge kun måtte strikke på rundpind om aftenen fordi jeg fik lavet et grimt hul i panden en aften jeg strikkede vanter på 4 metalpinde – og faldt i søvn ned over mit strikketøj!!!
5. Jeg har, trods uddannelse og gode jobs, alligevel valgt at være hjemme hos vores børn.
Fra vi fik vores 1. barn arbejdede vi - ubevidst i begyndelsen -hen imod at én af os ville kunne være hjemme …..og dengang vidste vi IKKE, at det blev til mere end det ene barn!
Da vi fik nummer to var vi godt og vel "tilpassede" og på vej til at spare op til drømmehuset, til at se for lidt til hinanden og få for lidt ud af at være familie – og en dag fik vi nok! Droppede opsparingen, den nye bil, det dyre liv og alt det "almindelige" - og fra den ene dag til den anden kvittede jeg i 1990 jobbet, meldte mig helt ud af A-kassen, hjem fra arbejdsmarkedet og var ”bare” gammeldags forsørget hustru!
Mine veninder og venner var skræmte fra vid og sans – de fleste syntes at jeg undergravede kvindefrigørelsen og de sukkede inderligt over den afhængighed DE nu mente jeg havde kastet mig ud i!
De var samtidig misundelige over den tid jeg fik med min familie, med vores børn og med min mand. Det var et stort dilemma for mange af dem, men når jeg så listede op for dem, hvad det var vi gav køb på – rent økonomisk og rent forbrugsmæssigt - så var de ikke klar til at indgå samme alliance med deres liv.
Og det er fint med mig – jeg synes bestemt ikke at alle skal gå hjemme ….
Bare de der egentlig gerne ville, vil gøre sig selv og deres drøm den tjeneste og se at få prioriteringerne i orden, før de sådan sukker af mit liv!
For det har kostet – ikke lidt og ikke noget jeg ikke ville give ud igen.
Men der har ikke været for meget at rutte med i en hverdag med en stadig voksende børneflok, et møggammelt hus langt ude på landet, og vi har måttet tage til takke med mange gange bid i det sure æble, når vi fx vi har måttet takke nej til invitationer til feriebesøg spændende steder eller til familiefester der inkluderede fx kørsel til den anden side af Danmark.
Vi har med glæde taget imod alt muligt –og umuligt – af aflagt tøj, børnemøbler og deslige – og vi har måttet undvære ting som lige i nuet ser strålende og fabelagtige ud – men som vi måtte vælge fra til fordel for at ha' frihed til at være sammen.
Og vi har nydt hvert minut. Vi vil ikke gøre det anderledes, om vi fik muligheden!
Dét er en ret god indikator for om vi er tilpasse, synes jeg.
6. Jeg drikker ikke vin eller spiritus – øh, med undtagelse af når jeg bliver budt på…snaps! Dét elsker jeg – helt vildt! Og så portvin –( ja, ja jeg er jo hjemmegående husmor så der skal jo næsten et par flasker gemt i køkkenskabene og i gulvspandene, ikke?)
Og jeg undre mig såre over folks manglende respekt overfor, at jeg bare kan holde mig til min lyst frem for at drikke ”det samme som de andre” ved middagsselskaber og på restaurationer….. Jeg kan med lethed sidde og NYDE coca cola en hel aften – virkelig nyde den – og så tror de enten jeg er på antabus eller er hellig – for så at bryde ud i højlydt undren og med vantro i ansigtet og stemmen, hvis der er en god dessertvin eller en gang portvin til desserten/kaffen!! Ligeså er jeg en fest-abe til forskellige fester – jeg kan danse en hel nat, jeg kan finde på at lave komik og lege tossede lege ved de runde fødselsdage, og jeg kan underholde et helt selskab i timevis – og alle der ikke kender mig godt, tænker at NU har Susanne da endelig forstået at ”slippe tøjlerne” og drikke sig plakatfuld!
Men jeg har ikke rørt andet end snapsen til silden – jeg morer mig aldeles fortræffeligt uden alkohol…. og jeg er MIG uanset om jeg er til fest eller bare snakker med posten herhjemme! Jge kan ikke andet - og ikke engang alkohol vil ændre på den måde jeg nu engang er på!
Jeg har venner der i høj grad ser frem til at skulle "drikke igennem" ved festlige lejligheder – for SÅ kan de slappe af!!! Jeg undres når voksne, selvstændige og aktive mennesker ser det som det dejligste i hele verden; at ku’ drikke sig en skid på!!!
Og jeg undres, når man er nødt til at lave retningslinjer for hvor meget almindelige mænd og kvinder bør drikke - og disse retningslinjer er for hvor mange genstande om UGEN sundhedsmyndighederne anbefaler!!! Dét er mere end jeg får at drikke på….et helt år!!!!
Jeg HAR taget mine ture som helt ung, og det tog et par år og et par vældig dumme omgange før jeg for altid fik nok af ”dagen derpå”!! Jeg er ikke hellig omkring at nyde vin og andet – jeg nyder det bare ikke i samme grad, og derfor er der ingen grund til at hælde det på mig!
Og jeg har ingen problemer med at andre til fester drikker deres vin og lign. bare de ikke kører hjem og i øvrigt er venlige, opstemte og med glæde holder fest. De der bliver dumme og ubehagelige at være sammen med når de drikker, har jeg ikke lyst til at spilde min tid med!
OBS!!! Og så vil jeg da lige benytte anledningen her til at slå et slag for ORDENTLIGE SODAVAND ved fester og lign. Folk kan få uger til at gå med at VÆLGE vinen og bruge en stor del af hele festbudgettet på at købe vin ind – meeen sodavanderne er så de absolut billigste sukkervander man kan opdrive. Landkjær eller Harbo og Hancock !! AAAAARRRRGGGHHHH altså! Det er ikke ligegyldigt – overhovedet! Der er som med så meget andet, MEGET stor forskel i smagen og i indholdet af de billige sukkervand og så en god smagfuld mærkevand…. Tro det eller lad være, men vi der nyder sodavand véd det bare – så køb de kendte mærker og betal glad og gerne for dem – det gør jeg da når jeg skal købe vin – til de andre!! (hermed ikke sagt at sodavand er sunde – overhovedet!)
Puha - det var hårdt. Og nu skal jeg så finde 6 andre bloggere, der ikke allerede er ramt - det bliver godt nok svært – så jeg tror, jeg springer over hvor gærdet er lavest;
ta’ denne opfordring, de der endnu ikke er tagget!
: HOV - nu fandt jeg da alligevel et par steder på min "blogrute" der endnu ikke havde leget med - her er de;
- og skulle een af Jer alligevel være blevet tagget andet sted fra, så beder jeg om undskyld og håber andre vil lege med!!!
Du er blevet tagget og opfordres til på din blog at berette om seks af dine særheder.
Her er reglerne:
Link til din tagger.
Nævn reglerne i din blog.
Fortæl om seks af dine særheder.
Tag seks andre bloggere.
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.
Jeg er da altid frisk på at lege – og udfordringer skal man ikke lade gå forbi, meeen kunne det nu ikke lige have været med 6 gode ting hos mig???
Dem kunne jeg da let åbenbare og det er langt mere grænseoverskridende at skulle blotte et par af mine (måske) særheder!!!
Nå, skidt pyt – det er jo ikke sådan, at jeg er helt ene om at være sær!
Der sørme andre der er mindst lige så sære som jeg selv er!!
Men her er de særheder jeg umiddelbart synes jeg vil afsløre….;
1. Jeg er på det grænsende til hysteri når nogen skal hjælpe med at vaske op hos os…. og det er bestemt IKKE fordi jeg ellers er rengøringsbesat! Men for pokker da også; glas SKAL være virkelig være fuldstændig, helt og aldeles rene, pletfrie og blanke - og ligeså med fx bagsiden af tallerkner! Uf, det er hårdt at være med i min familie…
2. Jeg er hardcore principfast!!! – med undtagelse af én ting her i livet; Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke skulle ha’ børn!! Men det er så det sted hvor jeg – sært nok – havde et standpunkt til jeg tog et nyt!!!
3. Jeg er vildt meget A-menneske – og mens jeg som ung sov livet væk – op mod 14-16 timer i døgnet til jeg var omkring de 18-20 år gammel, så er mit behov for søvn faldet drastisk inden for de seneste 10 år, så jeg nu kan gå i seng ved midnatstid og vågne af mig selv på nøjagtig samme meget morgenfriske tidspunkt HVER eneste dag! Jeg har altid været morgenfrisk – og lavede fx alle mine lektier i den tidligste morgenstund da jeg var studerende. Meget praktisk for der er man uden uro og folk til at forstyrre sig! Nu bruger jeg tiden på mig selv – på at læse i uforstyrrethed og på at slappe af, lave yoga og i det hele taget alle de der ting jeg bedst kan lide at gøre i fred og for mig selv! Det er en stor nydelse….
4. Omvendt så er jeg også sådan én der falder i søvn på en studs! Sådan BUM! og så sover jeg. Det er upraktisk – og farligt – når man fx kører bil og det er ligeud hele vejen – så går min hjerne på stand by og jeg kan falde i søvn uden varsel. Er kørt i grøften én gang…Så kører jeg alene – på andre tidspunkter end mellem kl. 04 og 11.00 så er dte med åbne vinduer, høj opera og masser af sidegøremål som at spise lakrids eller drikke vand så min hjerne vindinger konstant holdes i gang. Det er også en pinlig egenskab at have når man kan have gæster og så falde i søvn mens de snakker til én – eller når man sidder og skal arbejde ved pc’en og man falder hen mens man har fingrene på tastaturet – det gir’ så lange underlige rækker af fx aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa – oooops!
Og endelig havde jeg en årrække hvor jge kun måtte strikke på rundpind om aftenen fordi jeg fik lavet et grimt hul i panden en aften jeg strikkede vanter på 4 metalpinde – og faldt i søvn ned over mit strikketøj!!!
5. Jeg har, trods uddannelse og gode jobs, alligevel valgt at være hjemme hos vores børn.
Fra vi fik vores 1. barn arbejdede vi - ubevidst i begyndelsen -hen imod at én af os ville kunne være hjemme …..og dengang vidste vi IKKE, at det blev til mere end det ene barn!
Da vi fik nummer to var vi godt og vel "tilpassede" og på vej til at spare op til drømmehuset, til at se for lidt til hinanden og få for lidt ud af at være familie – og en dag fik vi nok! Droppede opsparingen, den nye bil, det dyre liv og alt det "almindelige" - og fra den ene dag til den anden kvittede jeg i 1990 jobbet, meldte mig helt ud af A-kassen, hjem fra arbejdsmarkedet og var ”bare” gammeldags forsørget hustru!
Mine veninder og venner var skræmte fra vid og sans – de fleste syntes at jeg undergravede kvindefrigørelsen og de sukkede inderligt over den afhængighed DE nu mente jeg havde kastet mig ud i!
De var samtidig misundelige over den tid jeg fik med min familie, med vores børn og med min mand. Det var et stort dilemma for mange af dem, men når jeg så listede op for dem, hvad det var vi gav køb på – rent økonomisk og rent forbrugsmæssigt - så var de ikke klar til at indgå samme alliance med deres liv.
Og det er fint med mig – jeg synes bestemt ikke at alle skal gå hjemme ….
Bare de der egentlig gerne ville, vil gøre sig selv og deres drøm den tjeneste og se at få prioriteringerne i orden, før de sådan sukker af mit liv!
For det har kostet – ikke lidt og ikke noget jeg ikke ville give ud igen.
Men der har ikke været for meget at rutte med i en hverdag med en stadig voksende børneflok, et møggammelt hus langt ude på landet, og vi har måttet tage til takke med mange gange bid i det sure æble, når vi fx vi har måttet takke nej til invitationer til feriebesøg spændende steder eller til familiefester der inkluderede fx kørsel til den anden side af Danmark.
Vi har med glæde taget imod alt muligt –og umuligt – af aflagt tøj, børnemøbler og deslige – og vi har måttet undvære ting som lige i nuet ser strålende og fabelagtige ud – men som vi måtte vælge fra til fordel for at ha' frihed til at være sammen.
Og vi har nydt hvert minut. Vi vil ikke gøre det anderledes, om vi fik muligheden!
Dét er en ret god indikator for om vi er tilpasse, synes jeg.
6. Jeg drikker ikke vin eller spiritus – øh, med undtagelse af når jeg bliver budt på…snaps! Dét elsker jeg – helt vildt! Og så portvin –( ja, ja jeg er jo hjemmegående husmor så der skal jo næsten et par flasker gemt i køkkenskabene og i gulvspandene, ikke?)
Og jeg undre mig såre over folks manglende respekt overfor, at jeg bare kan holde mig til min lyst frem for at drikke ”det samme som de andre” ved middagsselskaber og på restaurationer….. Jeg kan med lethed sidde og NYDE coca cola en hel aften – virkelig nyde den – og så tror de enten jeg er på antabus eller er hellig – for så at bryde ud i højlydt undren og med vantro i ansigtet og stemmen, hvis der er en god dessertvin eller en gang portvin til desserten/kaffen!! Ligeså er jeg en fest-abe til forskellige fester – jeg kan danse en hel nat, jeg kan finde på at lave komik og lege tossede lege ved de runde fødselsdage, og jeg kan underholde et helt selskab i timevis – og alle der ikke kender mig godt, tænker at NU har Susanne da endelig forstået at ”slippe tøjlerne” og drikke sig plakatfuld!
Men jeg har ikke rørt andet end snapsen til silden – jeg morer mig aldeles fortræffeligt uden alkohol…. og jeg er MIG uanset om jeg er til fest eller bare snakker med posten herhjemme! Jge kan ikke andet - og ikke engang alkohol vil ændre på den måde jeg nu engang er på!
Jeg har venner der i høj grad ser frem til at skulle "drikke igennem" ved festlige lejligheder – for SÅ kan de slappe af!!! Jeg undres når voksne, selvstændige og aktive mennesker ser det som det dejligste i hele verden; at ku’ drikke sig en skid på!!!
Og jeg undres, når man er nødt til at lave retningslinjer for hvor meget almindelige mænd og kvinder bør drikke - og disse retningslinjer er for hvor mange genstande om UGEN sundhedsmyndighederne anbefaler!!! Dét er mere end jeg får at drikke på….et helt år!!!!
Jeg HAR taget mine ture som helt ung, og det tog et par år og et par vældig dumme omgange før jeg for altid fik nok af ”dagen derpå”!! Jeg er ikke hellig omkring at nyde vin og andet – jeg nyder det bare ikke i samme grad, og derfor er der ingen grund til at hælde det på mig!
Og jeg har ingen problemer med at andre til fester drikker deres vin og lign. bare de ikke kører hjem og i øvrigt er venlige, opstemte og med glæde holder fest. De der bliver dumme og ubehagelige at være sammen med når de drikker, har jeg ikke lyst til at spilde min tid med!
OBS!!! Og så vil jeg da lige benytte anledningen her til at slå et slag for ORDENTLIGE SODAVAND ved fester og lign. Folk kan få uger til at gå med at VÆLGE vinen og bruge en stor del af hele festbudgettet på at købe vin ind – meeen sodavanderne er så de absolut billigste sukkervander man kan opdrive. Landkjær eller Harbo og Hancock !! AAAAARRRRGGGHHHH altså! Det er ikke ligegyldigt – overhovedet! Der er som med så meget andet, MEGET stor forskel i smagen og i indholdet af de billige sukkervand og så en god smagfuld mærkevand…. Tro det eller lad være, men vi der nyder sodavand véd det bare – så køb de kendte mærker og betal glad og gerne for dem – det gør jeg da når jeg skal købe vin – til de andre!! (hermed ikke sagt at sodavand er sunde – overhovedet!)
Puha - det var hårdt. Og nu skal jeg så finde 6 andre bloggere, der ikke allerede er ramt - det bliver godt nok svært – så jeg tror, jeg springer over hvor gærdet er lavest;
ta’ denne opfordring, de der endnu ikke er tagget!
: HOV - nu fandt jeg da alligevel et par steder på min "blogrute" der endnu ikke havde leget med - her er de;
- og skulle een af Jer alligevel være blevet tagget andet sted fra, så beder jeg om undskyld og håber andre vil lege med!!!
onsdag den 29. oktober 2008
Klar til brug...og gentagelse!
Mere herfra der er færdigt! Dejligt!
Den første af de små veste af restegarn er klar og er nu taget i brug - af Gudrun.
Den er blevet sød og lige som jeg havde forestillet mig den - men der er nu alligevel et par ting der skal ændres, når jeg om lidt slår op til endnu een.
Dels skal jeg op på ½ nummer tykkere pind - mindst! For med rib-mønsteret (- hos mig var det på denne her 3 ret, 2 vrang - hos min inspirationskilde; mettetations var det 3 ret, 1 vrang -) så bliver det tæt og fast på p 2½, som jeg her har strikket den. Og for mig er det blevet lidt mere fast end tanken med rib-mønstret var! Jeg vil have en mere luftig og "blød" rib!
Desuden så er den blevet sådan "lige til øllet" i denne størrelse.
Gudrun, der fylder 3 år (Hvad??? Åhhh, T-R-E ÅR!!!!) om små 2 uger, skal bruge den NU! Og den blommefarvede nederdel er endnu ikke kommet fra tøjfirmaet ..... men skidt med det, den kan sagtens bruges til meget andet af hendes tøj!!
Men vestens endelige udseende er blevet lige som jeg så gerne ville have det - og dét er sørme ikke altid mit strik bliver det! ;0)
Jeg har brugt både Tvinnie, tweed, Spinni, højlandsgarn og lidt shetlandsuld samt et par andre uldrester jeg havde liggende. Det hele er fint og trods en lille forskel i de forskellige tykkelser så synes jeg det er helt perfekt i vestens endelige udseende!
Desværre blev det ikke til noget "glimmer-effekt" - sådan som på den oprindelige model, men det kan vi vel opdrive til de efterfølgende modeller?!
Mette skrev til mig at det nok var en idé at give den oprindelige model en smule masker flere end i hendes opskrift - det var jeg ret sikker på var nødvendigt - jeg havde jo tænkt at strikke dne i noget større størrelser end den 1½ årige Mette havde skrvet ned til fri afbenyttelse. Jeg har strikket den i str. 3 år - og skal ha dne lavet i str. 4 og i str. 6 år også!
Ja, for den sags skyld så har de ældste på 20 og 22 år også stået og sukket efter een magen til - og ingen tvivl om at de med glæde vil bruge den, HVIS altså jeg ville strikke dem een hver!!! Meeen ... egentlig ku' de vel også selv....ikke?
(Ja, der ER mange fotos af hende her - meeen moren gik lidt i selvsving - over vesten, men nok mest over den små Gudrun!)
Den første af de små veste af restegarn er klar og er nu taget i brug - af Gudrun.
Den er blevet sød og lige som jeg havde forestillet mig den - men der er nu alligevel et par ting der skal ændres, når jeg om lidt slår op til endnu een.
Dels skal jeg op på ½ nummer tykkere pind - mindst! For med rib-mønsteret (- hos mig var det på denne her 3 ret, 2 vrang - hos min inspirationskilde; mettetations var det 3 ret, 1 vrang -) så bliver det tæt og fast på p 2½, som jeg her har strikket den. Og for mig er det blevet lidt mere fast end tanken med rib-mønstret var! Jeg vil have en mere luftig og "blød" rib!
Desuden så er den blevet sådan "lige til øllet" i denne størrelse.
Gudrun, der fylder 3 år (Hvad??? Åhhh, T-R-E ÅR!!!!) om små 2 uger, skal bruge den NU! Og den blommefarvede nederdel er endnu ikke kommet fra tøjfirmaet ..... men skidt med det, den kan sagtens bruges til meget andet af hendes tøj!!
Men vestens endelige udseende er blevet lige som jeg så gerne ville have det - og dét er sørme ikke altid mit strik bliver det! ;0)
Jeg har brugt både Tvinnie, tweed, Spinni, højlandsgarn og lidt shetlandsuld samt et par andre uldrester jeg havde liggende. Det hele er fint og trods en lille forskel i de forskellige tykkelser så synes jeg det er helt perfekt i vestens endelige udseende!
Desværre blev det ikke til noget "glimmer-effekt" - sådan som på den oprindelige model, men det kan vi vel opdrive til de efterfølgende modeller?!
Mette skrev til mig at det nok var en idé at give den oprindelige model en smule masker flere end i hendes opskrift - det var jeg ret sikker på var nødvendigt - jeg havde jo tænkt at strikke dne i noget større størrelser end den 1½ årige Mette havde skrvet ned til fri afbenyttelse. Jeg har strikket den i str. 3 år - og skal ha dne lavet i str. 4 og i str. 6 år også!
Ja, for den sags skyld så har de ældste på 20 og 22 år også stået og sukket efter een magen til - og ingen tvivl om at de med glæde vil bruge den, HVIS altså jeg ville strikke dem een hver!!! Meeen ... egentlig ku' de vel også selv....ikke?
(Ja, der ER mange fotos af hende her - meeen moren gik lidt i selvsving - over vesten, men nok mest over den små Gudrun!)
tirsdag den 28. oktober 2008
Færdiiiig......
Jahhh, endelig blev denne anorak færdig!!
+af+hjemmebryg+og+gl%C3%A6de+004.jpg)
Og til min overraskelse har den høstet SÅ mange roser uanset hvor vi så er kommet i de sidste 8 dage! Dét må jeg sige – tænk, at så mange – kendte og også helt fremmede – har ladet en positiv bemærkning falde om den anorak! Det MÅ være farverne … og jeg er bare rigtig godt tilpas med det færdige resultat - og det kan Dagmar med rette OGSÅ være – for jeg har jo, som før indrømmet, lidt svært ved helt at ”se” hvordan farver kan tage sig ud sammen – men Dagmar på 5½ har ikke sin mors manglende evne! Dagmar valgte med sikker sans og uden tøven de tre stoffer ud hos Fjølner. De farver som HUN ville ha anorak af!
Jeg har aldrig før ladet så lille et barn helt selv beslutte hvad der skal bruges – men for søren, måske skulle jeg lade det ske lidt oftere?!
For dette har været sådan en ting der var på vej og halvvejs færdig allerede i april … men så gav hæten mig hovedbrud (ha ha ha ) fordi den, fra mønstret i Meedoms dejlige bøger, ikke har en størrelse som mine børns kæmpehovedmål kan komme igennem… 
Men i efterårsferien – een af de der sileregnedage der også var i denne smukke oktober, besluttede jeg, at ham-min-eneste-ene og jeg skulle ha' lidt tid for os selv – hver for sig.
Meeen nu var det jo bare små 2½ time jeg havde til min rådighed – så at nå det hele var utopi….
Min prioritering var;
+af+hjemmebryg+og+gl%C3%A6de+004.jpg)
Og smuk blev den – og helt vildt godt tilpas er jeg, nu hvor den er taget i brug – med glæde - af Dagmar.
Og til min overraskelse har den høstet SÅ mange roser uanset hvor vi så er kommet i de sidste 8 dage! Dét må jeg sige – tænk, at så mange – kendte og også helt fremmede – har ladet en positiv bemærkning falde om den anorak! Det MÅ være farverne … og jeg er bare rigtig godt tilpas med det færdige resultat - og det kan Dagmar med rette OGSÅ være – for jeg har jo, som før indrømmet, lidt svært ved helt at ”se” hvordan farver kan tage sig ud sammen – men Dagmar på 5½ har ikke sin mors manglende evne! Dagmar valgte med sikker sans og uden tøven de tre stoffer ud hos Fjølner. De farver som HUN ville ha anorak af!
Jeg har aldrig før ladet så lille et barn helt selv beslutte hvad der skal bruges – men for søren, måske skulle jeg lade det ske lidt oftere?!
Hun kan noget med farver og hun ser knaldhamrende godt ud i denne kombination! (fotos yder ikke helt farve-retfædrighed – om end modellen ER så sød som hun ser ud!)
Det er mørk, blommefarvet babyfløjl, blomstret fløjl med ”grise”lyserød baggrund – en farve jeg synes er mere over mod en snert cyklamerødt eller lidt orange? – og så dét for mig helt vilde; et fuldstændig LIMEGRØN foer…
De pink/rød ribkanter ved ærmer og nederst samt på lomme og i hætten er sørme min lille tilføjelse – ligesom også den knaldrøde lynlås og det røde zig-zagbånd er fra min forsigtige farvetilføjelse – dog første godkendt af min private farveekspert, Dagmar!
Og endnu en positiv lille ting; Jeg er faktisk blevet god til at tage imod positive tilkendegivelser og har øvet mig længe på ikke at slå det hen eller fortælle om alle de fejl, jeg jo véd der er i mit sy-tøj…. Ikke i første omgang i alle tilfælde… meeen da et par veninder lige skulle ha fingre i anorakken, da barnet afmonterede den ved et kaffebesøg, så kunne jeg alligevel ikke helt tilbageholde et lille hjertesuk om et par ting jeg ikke var tilfreds med – og sikkert så bemærkede de dem også – måske først da jeg selv nævnte dem – men jeg øver mig fortsat på at stå ved min egen tilfredshed og glæde ved at få et arbejde fra hånden.
Og endnu en positiv lille ting; Jeg er faktisk blevet god til at tage imod positive tilkendegivelser og har øvet mig længe på ikke at slå det hen eller fortælle om alle de fejl, jeg jo véd der er i mit sy-tøj…. Ikke i første omgang i alle tilfælde… meeen da et par veninder lige skulle ha fingre i anorakken, da barnet afmonterede den ved et kaffebesøg, så kunne jeg alligevel ikke helt tilbageholde et lille hjertesuk om et par ting jeg ikke var tilfreds med – og sikkert så bemærkede de dem også – måske først da jeg selv nævnte dem – men jeg øver mig fortsat på at stå ved min egen tilfredshed og glæde ved at få et arbejde fra hånden.
For dette har været sådan en ting der var på vej og halvvejs færdig allerede i april … men så gav hæten mig hovedbrud (ha ha ha ) fordi den, fra mønstret i Meedoms dejlige bøger, ikke har en størrelse som mine børns kæmpehovedmål kan komme igennem… Så den stagnerede på sybordets bjerge af "henlæggelser", mens jeg fintænkte hvad det nu var, jeg liiige skulle gøre for at få den til at passe igen….og så blev det maj – med varme og godt vejr, og frem fra kælderens tøjlager fandt vi en sommerjakke i lækkert højrødt bomuld til Dagmar! Og da jeg jo havde sat mellemfoer af pladevat og også inderfoer i denne anorak, så var den pludselig for varm og derfor ikke brugbar!
Så hastede det jo pludselig ikke med at få udtænkt en plan for at få større hættemål !
Ja, ja – for andre er dét sikkert en smal sag, men jeg havde tabt modet og vidste, at når jeg havde løst det med hætten, så ventede der en, for mig, stor opgave, som jeg oven i købet selv havde fundet på; en lynlås i den ene side- og underærmesøm, for at bedre muligheden for at krænge anorakken af og på.
Dette er ikke i Meedoms mønster, og jeg synes altid det med lynlåse er lidt af en opgave – det skal jo helst se pænt ud bagefter. Desuden så vidste jeg, at det også skulle sys sådan at forer og yderstof ikke konstant ville blive lynet/grebet ind i lynlåsen, når den blev rullet til….
Altså yderligere et præcisionskrav til min sy-formående!!
Men i efterårsferien – een af de der sileregnedage der også var i denne smukke oktober, besluttede jeg, at ham-min-eneste-ene og jeg skulle ha' lidt tid for os selv – hver for sig.
Så jeg foreslog ham, at vi delte dagen imellem os, så vi hver især fik et af de projekter vi (altid!) har – og som vi føler er hængepartier og dermed energislugere – fra hånden.
Jeg skulle ha 2½ time om formiddagen, til at sy i, hvor jeg ikke blev afbrudt af hverken mand eller børn – og så ville han få 2½ timer om eftermiddagen, hvor jeg ville tage børnene med på det søndagsåbne bibliotek, og han så ikke ville blive afkrævet noget af os andre!
Oj, oj, oj han gik med på min plan – naturligvis, for vi gør det jævnligt, ellers drukner vi begge i hverdagens fælles sysler….(- og så véd han, efter mange års samliv, er jeg eminent til at finde på sådanne tiltag lige når vi begge har allermest brug for det!)!
Så klokken 9 drønede jeg ned til symaskinen i vores tøjværelse og kiggede på bunkerne af alle de ufærdige projekter! Der var en lille pigekjole til gave, et projekt-juletræstæppe, en masse ting der liiiige skulle repareres, knapper der skulle sys fast, huller der skulle lappes, buxer der skulle sømmes op, stropper der skulle sys fast igen, en søm der var gået op, et ærme der var revnet osv. - og så var der jo den dér anorak, der egentlig skulle gøres færdig og i brug NU!
Så klokken 9 drønede jeg ned til symaskinen i vores tøjværelse og kiggede på bunkerne af alle de ufærdige projekter! Der var en lille pigekjole til gave, et projekt-juletræstæppe, en masse ting der liiiige skulle repareres, knapper der skulle sys fast, huller der skulle lappes, buxer der skulle sømmes op, stropper der skulle sys fast igen, en søm der var gået op, et ærme der var revnet osv. - og så var der jo den dér anorak, der egentlig skulle gøres færdig og i brug NU!
Meeen nu var det jo bare små 2½ time jeg havde til min rådighed – så at nå det hele var utopi….
Min prioritering var;
- færdiggøre anorakken – HELT!
- Sy to-tre par tullebuxer til Gudrun (de er klippet)
- – og et par mere til Dagmar, hvis jeg ku’ nå det!
- Og så var der jo også det der juletræstæppe…..
Ambitiøst? Ja, meget – også for meget! Så det blev ikke til mere end den anorak den dag –men for søren da, hvor er jeg bare helt vild godt tilpas med det færdige resultat!!!
mandag den 27. oktober 2008
Og så ser...
... man da lige mig tabe både næse og mund, da jeg åbnede den ellers ventede pakke her fra!!
Indeni lå ganske som ventet, et nøgle af det her og et sæt korte strømpepinde – MEN… der lå også en særlig hilsen til MIG – en hilsen med en gave - en god lille kogebog for mennesker med cøliaki – og forfatteren var ingen andre end Marianne Knorborg der jo er ejer af Markno – VIIIIILDT!
Vildt, fordi det er så sjældent at få fingre i madopskrifter med lækkerier til cøliakere, men allermest VILDT er det, at der sidder en kvinde ude i sin netbutik og tænker, at dén bog lige ville passe til denne kunde!!
Vi kender jo ikke hinanden!
At Marianne har lagt mærke til HVEM der bestiller garn hos hende – og at hun så – sikkert via bloggen her – husker at have læst, at vi har børn med cøliaki – og at hun samtidig har lyst til at gøre mig så glad og er så omsorgsfuld, at hun betænker mig med en herlig lille kogebog til min og vores pigers udelte fornøjelse …. dét er vildt - dejligt!
TUSINDE tak, Marianne – det er uovertruffen, at du bemærker og husker at vi har cøliaki – og helt vildt dejligt, at du vil gøre mig så glad - og strax bliver jeg jo vildsomt nysgerrig; for siden DU er forfatter til Katrines kogebog om minus gluten og minus mælk, må jeg jo opklare; har DU cøliaki eller har du barn/børn med cøliaki - eller er du oprindelig uddannet inden for mad og ernæring og derfor sat dig ind i at lave mad til mennesker med særlige behov??
Uh – uanset grunden til dit forfatterskab, så blev jeg altså bare SÅ glad og rørt over at få sådan en særlig gave, og fornemmelse af at nogen jeg ikke engang kender, vil mig det godt!!!!! HERLIGT!!!
PS. Jamen, nu glemte jeg jo helt at skrive at jeg også er vild med min bestilling af Opal Hundertwasser sokkegarnet – mere herom senere….
søndag den 12. oktober 2008
Natteravne
I nat havde vi begge tørnen med at køre for de ældste - og venner - så de kunne komme sikkert - og gratis! - hjem fra fester rundt i byerne.
Vi deler som oftest den slags nætter mellem os - min eneste ene og jeg.
Nu hvor der ikke lige er et nat-ammebarn at tage hensyn til længere, så vil jeg naturligvis også gerne køre for de unge i nattens mulm og mørke.
Det er hyggeligt og en god måde at få lov at finde ud af hvad, hvem og hvordan det går for dem alle, når de bevæger sig ude i samfundet ved nattetide!
Som chauffør kan man få lov at være med på en lytter, når de er flere der skal køres hjem - og er det bare en af dem man skal køre med, så kan man være heldig at få en god og uforstyrret og ret så fortrolig snak dér i mørket, i bilen.....
Når man bor langt ude på landet er det ofte også nødvendigt, at vi vil kører - og vi besluttede, for mange år siden, da vi valgte at rykke ud i den friske landluft med vores dengang tre børn, at det aldrig måtte blive en pinsel, at vi ville se det som en kærkommen mulighed for at være dér hvor mange forældre ellers ikke har så meget at gøre, at vi ikke ville sukke eller klage når de kom og bad om kørsel til dette og hint.
Det har for os, i årenes løb, været en dejlig extra mulighed for at få uforstyrret tid med dem hver især. Tid til både at øve tabeller, til at snakke om dagen og kammeraterne, og hvad der ellers rør sig i børns hjerter og hjerner. Vi har syntes, det var en god mulighed for at se de andres forældre, i deres eget hjem, når vi bragte en af dem ud til sove-sammen-aften eller bare en play-date hjemme hos en fra klassen. Man får en god fornemmelse af hvad det er for et hjem, hvilken atmosfære der er på stedet, hvordan familien snakker sammen og til hinanden, når man står der i køkkendøren og skal aflevere barn. Det virker ikke så mærkværdigt at mor eller far kommer med ind og lige slår et ord af med legekammeraternes forældre, når man nu kommer et stykke vej fra og skal afhentes igen på samme vis.
Så som vi besluttede det dengang, for mere end 18 år siden, da vi flyttede fra byen og på landet, så har det været - og er - en mulighed og god opgave frem for et tungt åg...
Sidenhen kom så lidt efter lidt de der nattekørsler. Og selv når de ældste efterhånden fik kørekort, og en enkelt endda også egen bil, så tilbyder vi at hente dem. Og det har vi gjort frem til nu - og jeg satser inderligt på, at vi fortsat forstår at gøre det, når de yngste kommer i gå-til-fest-alderen også!
Vi deler natten imellem os - for Per er så klart frisk og vågen først på natten - og jeg glimre jo ved at være utrolig frisk og vågen når vi når klokken 03.30 - så jeg fik æren af en tur kl. 05.15 i morges. Jeg nød det - både turen derind alene og turen hjem igen med de ældste og kæreste.
Inden de unge ringede og bad om at blive hentet, havde jeg allerede været i bad og havde haft lidt af min store nydelse; stille morgentimer før verden vågner og stiller krav!!
Og min stille-ikke-krævende morgentid bruges KUN på personlige sysler - i dag blev det til strikketøj - NYT strikketøj!
Jeg har nemlig bestilt et par ting (læs: 10!!) hos Pomp de Lux ved et homeparty (der findes jo heldigvis andet end Tubberweare der kan forhandles ved homeparties!!) med lækkert og absolut ikke dyrt børnetøj.
Og jeg har IKKE fortrudt, men har dog alligevel fået lidt moderlige skrubler - og med det rette strikketøj vil jeg kunne råde bod på mine skrubler! Der er nemlig bestilt et par rigtig dukkebarns nederdele til de to småpiger - og i LILLA eller plum som firmaet kalder fareven.
(ked af de små billeder, men jeg kan ikke finde ud af at låne dem i en større størrelse på hjemmesiden! Når mine
egne køb er i hus vil jeg fikse et par fotos af mine små piger i dem!)
Blommefarvede er de så ... og da der er flæser og sving og masser af tyl i de to forskellige nederdele, fik jeg tanken, at en top i kradsbørstige, syrlige og lidt vilde farver, til at sætte kulør på, så det hele blev lidt mindre søøødt og nuttet, ku' være en god løsning! I hvert tilfælde til de dage, hvor mor her bare har fået tyl og skørter nok...
Så tidligt i morges - eller i nat for de der foretrækker den betegnelse - fandt jeg restekurven frem; min store kurv med alle mulige rester af DUO, Tvinnie og Shetlandsulden - og kiggede på et foto jeg engang fandt - husker ikke hvor? (OBS! Nu har Julia givet mig et vink med hvor det er fra - lige her fra - mettetations - og endda MED opskriften?!) - og med dét som inspiration, så gik jeg i krig med at strikke kradse toppe til at løfte det nuttede op med - og ihhhh, hvor jeg hygger mig med det!
Det tegner da godt for den kommende efterårsferie....
foto lånt © Mettetation 2006-2008
Vi deler som oftest den slags nætter mellem os - min eneste ene og jeg.
Nu hvor der ikke lige er et nat-ammebarn at tage hensyn til længere, så vil jeg naturligvis også gerne køre for de unge i nattens mulm og mørke.
Det er hyggeligt og en god måde at få lov at finde ud af hvad, hvem og hvordan det går for dem alle, når de bevæger sig ude i samfundet ved nattetide!
Som chauffør kan man få lov at være med på en lytter, når de er flere der skal køres hjem - og er det bare en af dem man skal køre med, så kan man være heldig at få en god og uforstyrret og ret så fortrolig snak dér i mørket, i bilen.....
Når man bor langt ude på landet er det ofte også nødvendigt, at vi vil kører - og vi besluttede, for mange år siden, da vi valgte at rykke ud i den friske landluft med vores dengang tre børn, at det aldrig måtte blive en pinsel, at vi ville se det som en kærkommen mulighed for at være dér hvor mange forældre ellers ikke har så meget at gøre, at vi ikke ville sukke eller klage når de kom og bad om kørsel til dette og hint.
Det har for os, i årenes løb, været en dejlig extra mulighed for at få uforstyrret tid med dem hver især. Tid til både at øve tabeller, til at snakke om dagen og kammeraterne, og hvad der ellers rør sig i børns hjerter og hjerner. Vi har syntes, det var en god mulighed for at se de andres forældre, i deres eget hjem, når vi bragte en af dem ud til sove-sammen-aften eller bare en play-date hjemme hos en fra klassen. Man får en god fornemmelse af hvad det er for et hjem, hvilken atmosfære der er på stedet, hvordan familien snakker sammen og til hinanden, når man står der i køkkendøren og skal aflevere barn. Det virker ikke så mærkværdigt at mor eller far kommer med ind og lige slår et ord af med legekammeraternes forældre, når man nu kommer et stykke vej fra og skal afhentes igen på samme vis.
Så som vi besluttede det dengang, for mere end 18 år siden, da vi flyttede fra byen og på landet, så har det været - og er - en mulighed og god opgave frem for et tungt åg...
Sidenhen kom så lidt efter lidt de der nattekørsler. Og selv når de ældste efterhånden fik kørekort, og en enkelt endda også egen bil, så tilbyder vi at hente dem. Og det har vi gjort frem til nu - og jeg satser inderligt på, at vi fortsat forstår at gøre det, når de yngste kommer i gå-til-fest-alderen også!
Vi deler natten imellem os - for Per er så klart frisk og vågen først på natten - og jeg glimre jo ved at være utrolig frisk og vågen når vi når klokken 03.30 - så jeg fik æren af en tur kl. 05.15 i morges. Jeg nød det - både turen derind alene og turen hjem igen med de ældste og kæreste.
Inden de unge ringede og bad om at blive hentet, havde jeg allerede været i bad og havde haft lidt af min store nydelse; stille morgentimer før verden vågner og stiller krav!!
Og min stille-ikke-krævende morgentid bruges KUN på personlige sysler - i dag blev det til strikketøj - NYT strikketøj!
Jeg har nemlig bestilt et par ting (læs: 10!!) hos Pomp de Lux ved et homeparty (der findes jo heldigvis andet end Tubberweare der kan forhandles ved homeparties!!) med lækkert og absolut ikke dyrt børnetøj.
Og jeg har IKKE fortrudt, men har dog alligevel fået lidt moderlige skrubler - og med det rette strikketøj vil jeg kunne råde bod på mine skrubler! Der er nemlig bestilt et par rigtig dukkebarns nederdele til de to småpiger - og i LILLA eller plum som firmaet kalder fareven.
(ked af de små billeder, men jeg kan ikke finde ud af at låne dem i en større størrelse på hjemmesiden! Når mine
egne køb er i hus vil jeg fikse et par fotos af mine små piger i dem!)
Blommefarvede er de så ... og da der er flæser og sving og masser af tyl i de to forskellige nederdele, fik jeg tanken, at en top i kradsbørstige, syrlige og lidt vilde farver, til at sætte kulør på, så det hele blev lidt mindre søøødt og nuttet, ku' være en god løsning! I hvert tilfælde til de dage, hvor mor her bare har fået tyl og skørter nok...
Så tidligt i morges - eller i nat for de der foretrækker den betegnelse - fandt jeg restekurven frem; min store kurv med alle mulige rester af DUO, Tvinnie og Shetlandsulden - og kiggede på et foto jeg engang fandt - husker ikke hvor? (OBS! Nu har Julia givet mig et vink med hvor det er fra - lige her fra - mettetations - og endda MED opskriften?!) - og med dét som inspiration, så gik jeg i krig med at strikke kradse toppe til at løfte det nuttede op med - og ihhhh, hvor jeg hygger mig med det!Det tegner da godt for den kommende efterårsferie....
foto lånt © Mettetation 2006-2008
lørdag den 11. oktober 2008
Jubiiii - lykkens pam-julefis!!!!
ER jeg bare lige rigtig glad eller hvad??
Jahhh, det er jeg da - for jeg har genfundet mit LINUSmønster... jubiiii!!
Jeg HADER når ting bliver væk for mig - kan dårligt finde ro og lade være med altid liiige at se her og der - og sådan har det været med dette forsvundne mønster i sidste mange, mange uger... og jeg har gået og tænkt og tænkt over, om jeg skulle dedikerer mine småpenge i sparegrisen til netop en ny opskrift/et nyt LINUS-kit af den gode Hanne Falkenberg ?
Men helt ærligt; det er da for surt at skulle ud i at smide 420,- kr ud på en opskrift, som jeg næsten med 110% sikkerhed vidste MÅTTE være i bunkerne et eller andet sted.... i sidste uge var jeg på nippet til desperation og SÅ tæt på at købe det mønster igen! Kun en uventet (som om den slags N O G E N S I N DE er ventet!!??!!) P-bøde satte en stopper for mine iver efter at investerer lommepengenen i kittet. P-bøden på sygehusets parkeringsplads fik jeg fordi det kvartalsmæssige rutinetjek af Dagmar i forb. med cøliakien trak voldsomt ud!!! Øv bøv og direkte til posthuset for at beatle! ÆV!
Men nu i aften kan jeg bare GLÆDE mig så meget over at min ærgelse ikke skyldes at jeg havde købt nyt mønster, for under en lille oprydning faldt en taske ned far min hylde i tøjværelset - og da jeg ville lægge det op igen føltes det som om der var noget i tasken - og sandelig; derned på bunden lå mit Linus mønster OG ydermere to addi rundpinde - jamen det er lige før jeg ku danske en lille indianerdans af glæde.... HERLIGT!!!! Så MÅ jeg slå op til en ny LINUS - og det skal være i de røde, lilla, pink nuancer som min lille 5 årige sætter SÅ stor pris på! Yiiiihaaarrr....
HOV, STOP, STANDS.... hvad har jeg nu lært her i de mange uger med desperat eftersøgning??
SE AT FÅ TAGET ARBEJDSKOPI AF DE GODE OG UUNDVÆRLIGE OPSKRIFTER!!!!!!
Ville lige se om jeg evt. havde et foto af een af de LINUS'er jeg har strikket gennem de sidste mange år - men fandt kun dette her - sjove - foto af to storesøtre, der vil ha den varme trøje af den stakkels lille Gudrun!!!! Det ser lidt morsomt ud sådan som de to store får trukket i den lille babys arme..! godt det kun er trøjen de har fat i der......fredag den 10. oktober 2008
Øjebliksbillede
1. Hvor er din mobil? Hmm…?
2. Din kæreste? Dejlig!
3. Dit hår? Opsat
4. Din Mor? Fraværende
5. Din Far? Resignerende
6. Din favoritting? Kalender
7. Hvad drømte du om i nat? Amning
8. Hvad drikker du helst? Coca-cola
9. Drømmebilen? Driftsikker
10. Hvilket rum er du i nu? Kontoret
11. Din eks? Kær
12. Din største skræk? Ups….
13. Hvad vil du være om ti år? Mig
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien
15. Hvad er du ikke? Mild
16. Det sidste du gjorde? Kyssede
17. Hvad har du på? ”Hjemmedress”
18. Din favoritbog? Høvdingebørn
19. Det sidste du spiste? Ost
20. Dit liv? Herligt
21. Dit humør? Stabilt
22. Dine bedste venner? Sjove
23. Hvad tænker du på lige nu? Strømpegarn
24. Din bil? Bus
25. Hvad gør du lige nu? Overspringshandling
26. Din sommer? Glædelig
27. Civilstatus? God…!
28. Hvad er der på dit TV lige nu? Tjaaa..?l
29. Hvornår lo du sidst? Kl. 13.30
30. Hvornår græd du sidst? I morges
31. Skole? Friskole
Ovenstående er et lille "øjebliksbillede" af mig selv - her og nu - som alle andre rundt i bloggene lavede for et halvt århundrede siden (læs: i sommer) - men som altid tager jeg den med ro og ser det ehele lidt an.... fnisss vel gør jeg ej, det var bare først lige nu jeg fik sat mig ned og fyldet den ud!!!
2. Din kæreste? Dejlig!
3. Dit hår? Opsat
4. Din Mor? Fraværende
5. Din Far? Resignerende
6. Din favoritting? Kalender
7. Hvad drømte du om i nat? Amning
8. Hvad drikker du helst? Coca-cola
9. Drømmebilen? Driftsikker
10. Hvilket rum er du i nu? Kontoret
11. Din eks? Kær
12. Din største skræk? Ups….
13. Hvad vil du være om ti år? Mig
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien
15. Hvad er du ikke? Mild
16. Det sidste du gjorde? Kyssede
17. Hvad har du på? ”Hjemmedress”
18. Din favoritbog? Høvdingebørn
19. Det sidste du spiste? Ost
20. Dit liv? Herligt
21. Dit humør? Stabilt
22. Dine bedste venner? Sjove
23. Hvad tænker du på lige nu? Strømpegarn
24. Din bil? Bus
25. Hvad gør du lige nu? Overspringshandling
26. Din sommer? Glædelig
27. Civilstatus? God…!
28. Hvad er der på dit TV lige nu? Tjaaa..?l
29. Hvornår lo du sidst? Kl. 13.30
30. Hvornår græd du sidst? I morges
31. Skole? Friskole
Ovenstående er et lille "øjebliksbillede" af mig selv - her og nu - som alle andre rundt i bloggene lavede for et halvt århundrede siden (læs: i sommer) - men som altid tager jeg den med ro og ser det ehele lidt an.... fnisss vel gør jeg ej, det var bare først lige nu jeg fik sat mig ned og fyldet den ud!!!
Lettere i u-du
Jeg har været i u-du i den sidste tid - eller mit indre har.... og sådan går det jo op og ned - og jeg har lige haft 14 i "ned". Der var ting og mennekser der gjorde at jeg bare syntes det hele blev for meget! For meget og for mange der krævede mig og mine tanker, for meget jeg ikke trivedes helt godt med og som derfor skulle ha plads, tid og tanke. Så jeg atter kom i tanke om at stress er helt og holdet noget jeg lader foregå mellem ørene!! Og at jeg - hvor let det end synes - så ikke kan skyde skylden for mit stressede indre på andre - men at det er MIT eget ansvar at lade det stresse mig, lade det gå mig på og lade det give mig indre - og fysisk - uro.
Dén går ikke - det er både dumt og urimeligt at lade noget og nogen stresse mig så voldsomt at jeg får fysiske symptomer... det vil jeg bare ikke være med til!
Så jeg skulle lige ned og hanke op i mig selv og er nu på vej op igen! Op og se land - op og få lys og især lyst til at være med igen!
Og nu er jeg godt på vej.....
Dén går ikke - det er både dumt og urimeligt at lade noget og nogen stresse mig så voldsomt at jeg får fysiske symptomer... det vil jeg bare ikke være med til!
Så jeg skulle lige ned og hanke op i mig selv og er nu på vej op igen! Op og se land - op og få lys og især lyst til at være med igen!
Og nu er jeg godt på vej.....
Abonner på:
Opslag (Atom)